Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 25 mai 1893 - Foreningsefterretninger - Om anbuds- og kontraktvæsen - Tekniske nyheder - Nyt i trådindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
TEKNISK UGEBLAD.
25 mai 181)3
ikke-fagblade. Her taltes forøvrigt kun om de
avertissementer, man kunde have nytte af, og alt nyttigt kostede penge;
de af veidirektøren omtalte bekjendtgjør eiser af tvilsomt værd
var ganske vist bare bortkastet mynt.
Ingeniør Bethelsen var enig i, at der burde gives
administrationen adgang til at indrykke avertissementer in extenso
i fagblade, når dette måtte ansees fornødent og §en burde
redigeres herhen.
Rasch bemærkede*, at i tiere af de lande hvor
anbuds-væsenet var ordnet ved forskrifter, havde man på offentlig
foranstaltning udgivet aviser kun til publication af
anbuds-indbydelsen; derfor burde kundgjørelsestidenden som var
eneste offentlige avis være det blad, hvor alle
anbudsindbydelser kunde findes samlede.
Berthelsen. Man fik tage i betragtning, at det for
mange udenbys, særlig mindre industridrivende, ikke var så
ligetil stadig at have Kundgjørelsestidenden ved hånden.
Tal. troede, at administrationen vilde have fuld valuta for de
udlagte penge ved et avertissement in exbenso i et fagblad,
i ethvert fald i de industridrivendes og teknikernes organ
"Teknisk Ugeblad".
Lekve udtalte sig i tilslutning hertil, hvorimod H j or t h
hævdede komitéens opfatning og fremholdt, at
kundgjørelsestidenden var det over alle dele af landet mest udbredte
avertissementsblad, hvorimod fagbladene ofte var vanskelig at
opdrive på afsides steder; på hver skyds- og jernbanestation
og på hvert offentlig kontor derimod var
kundgjørelsestidenden udlagt, og når man i dagsaviserne gav et resumé af
bekjendtgjør elsen med henvisning til kundgjørelsestidenden, måtte
det være en let sag for en interesseret at finde, hvad han søgte.
Overretssagfører Bruun fremsatte følgende forslag:
"Forsamlingen udtaler ønskeligheden af sådan ordlyd af
§ 5, at der gives administrationen adgang til i specielle
tilfælder at indrykke avertissementer in extenso også i
fagskrifter."
§§ 6-9 gav ikke anledning til bemærkninger fra
forsamlingens side, hvorimod Talen ved § 10, om anvendelse
af indenlandsk arbeide, første passus fandt udtrykket
"antagelig pris" noget svævende. Tal. fremhævede det ønskelige i, at
der til fordel for den norske industri for hvert enkelt tilfælde
burde fastsættes en bestemt procent, som det indenlandske
arbeide kunde have lov at være dyrere end det udenlandske.
Oberstlåitnant L orange vilde forespørge, hvem der i
tilfælde skulde fastslå denne pCt.?
Talen. Anbudsindby deren.
L or an g é. Der var skeet mange drøftelser og man
havde mange dyrekjøbte erfaringer i generalintendanturen i
anledning af administrationens fastsættelse af en sådan pct.
til fordel for indenlandsk arbeide. Det havde vakt megen og
tildels berettiget misnøie, at udlændiges anbud var tilsidesat,
trods at de bør endog bedre vare til en billigere pris’ og med
tilfredsstillende garantier; følgen havde været, at udlændingen
havde trukket sig tilbage, hvorved det indenlandske arbeide
havde mistet enhver konkurrent. Fastsættelsen af en pct.
som omtalt kunde derfor blive en ikke altid retfærdig, men
vil en kostbar foretrækken af det indenlandske arbeide.
Talen vilde spørge, hvordan retfærdighed skulde beregnes
i mynt, når det gjaldt ophjælp af den indenlandske industri
og håndværk; de penge skulde man ikke være så ængstelige
for og man burde her strække sig så langt som muligt. Når
administrationen indbød til anbud, måtte det efter tal.
formening, under hensyntagen til toldsatser etc., i hvert enkelt
tilfælde være let at bestemme den pct., for hvilken et inden-
landsk arbeide burde gives fortrinsret. I ethvert fald turde
der haves en mere bestemt definition af udtrykket "antagelig
pris."
Fyrdirektør Ry e havde erfaring for, hvor vanskeligt det
var at bedømme, hvad der var norsk arbeide og hvad ikke.
Hvis der skulde sættes en pct. som foreslået, måtte man også
have en definition af, hvad der i hvert specielt tilfælde var
at forstå med "indenlandsk arbeide."
Stenberg fandt udtrykket "antagelig pris" meget
hen-sigtssvarende og vilde henvise til motiverne med hensyn til
udtrykkets betydning. Det var naturligvis ikke meningen at
monopolisere de indenlandske fabriker, men de burde støttes,
når der gaves rimeligt anbud i forhold til udlændingens d. v. s.
når et indenlandsk anbud ikke var høiere end et udenlandsk
tillagt udgifterne ved mulige inspektionsreiser, told, fragt etc.
Forudsætningen var selvfølgelig, at den indenlandske vare
med hensyn til kvaliteten stod fuldt på høide med den
udenlandske.
T al é n. Størrelsen i hvert enkelt tilfælde af de af
Stenberg nys nævnte extraudlæg, som en udenlandsk vare
blev belastet med, burde i anbudsindbydelsen opgives som en
omtrentlig pct. af varens kostende og tal. vilde foreslå, at
§en blev redigeret herhen.
Efter bemærkninger af Stenberg og Bruun oplæstes
§ 11, der ikke gav anledning til bemærkninger. Ved § 12,
de specielle betingelser, bemærkede Talen, at
administrationerne neppe burde have adgang til at give enkelte anbydere
yderligere oplysninger end de allerede officielt meddelte;
nogle anbydere vilde nemlig isåfald være heldigere situeret
en de, som ikke havde erholdt disse oplysninger. Eller også
blev man overfløiet af stadige spørgsmål om yderligere
oplysninger fra alle kanter.
Stenberg troede, at Talen overdrev de misbrug, som
anbyderne på denne måde kunde gjøre sig skyldige i.
Kap tein Ole W. Lund. Det var en konduittesag af
vedkommende ’ administration også at underrette de andre
anbydere, når en havde erholdt oplysninger udenfor de
allerede meddelte; når dette gjaldt større sager, vidste man hvilke
anbydere var med og da var det en overkommelig sag at
underrette samtlige I tal. praxis i Sverige var det ofte
hændt, at skrivelser var indløbne med oplysninger uden
foranledning fra tals side.
Tekniske nyheder.
Nyt i trådindustrien. For snelletrådindustrien er der
gjort en opfindelse af ikke så ringe vigtighed, som ifølge
"Geschaftsfreund," er patenteret af d’hrr. John og Arthur
Keats i Stafford (London).
Ved forsending af tråd, er som bekjendt trærullerne for
det meste tungere end det derpå oprullede kvantum tråd;
ved den slags sendinger har man i mange tilfælde udfundet
at 80 % af vægten falder på spolen og bare 20 % på tråden.
Dette er særdeles ufordelagtigt ved fortoldningen, da
bruttovægten her beregnes. Det er nu lykkedes de omtalte herrer
at overvinde denne ulempe ved fremstilling af en
celluloidspole, som veier YIO af trærullen. Da spolerne også kræver
mindre rum, og deres anvendelse, som det forsikres, bliver
betydelig billigere for trådfabrikanterne, samtidig som der
spares betydeligt i fragt og told, så kan opfindelsen have en
fremtid.
Til udnyttelse af patentet er "Keats Feather-Weigt Spool
Go Ltd" netop dannet i London med en aktiekapital af
75 000 j@.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
