Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
TEKNISK UGEBLAD.
15 juni 1893
Af de i denne tabel meddelte opgaver er antallet af de
udførte dagværk af størst betydning for bedømmelsen af de
forskjellige industrigrenes større eller mindre omfang, medens
selvfølgelig antallet af fabrikaiilæg i denne henseende er af
en meget underordnet betydning.
De fleste dagværk er udførte inden gruppe VIII,
tilvirkning af trævarer, nemlig 2 988 500 eller 20 pct. af det
samlede antal (deriblandt sagbrug 981 500, sagbrug forenede med
høvlerier 1245500 og høvlener 401600, tilsammen 2628600,
samt møbelfabriker og mekaniske snekerier 106 700 dagværk).
Derefter kommer gruppe III, tilvirkning af maskiner m. v.,
med 2 763 300 dagværk eller 18.5 pct. (deriblandt mekaniske
værksteder l 907 600 og skibsværfter og tørdokker 589 700
dagværk), gruppe VI, textilindustrien, med 2 239 400
dagværk eller 15 pct. (deriblandt spinderier forenede med
væverier 1129 900, spinderier 81 700, væverier 384 100,
trikotagefabriker 231000 og rebslagerier 227900 dagværk), gruppe
IX, tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler, med l 794 300
dagværk eller 12 pct. (deriblandt møllebrug 421 500,
hermetiske fabriker 186 400, Ølbryggerier 458 500 og tobaksfabriker
401 300 dagværk) samt gruppe VII, papir-, læder- og
gummi-industri, med 1650400 eller 11 pct. (deriblandt
cellulose-fabriker 428 200, do. forenede med papir- og papfabriker
91300, træsliberier 531500, do. forenede med papir- og
papfabriker 212000 og garverier 207000 dagværk). Af
de øvrige grupper omfatter ingen så meget som 10 pct.
af samtlige dagværk. Af underafdelinger inden disse
fremhæves af gruppe I: Teglværker med 421400,
pottemage-rier og fayancefabriker med 136500 og glasværker med
203300 dagværk, af gruppe II: Spiger- og valseværker
samt jern- og ståltrådfabriker med 226400,
hesteskosøm-fabriker med 207300, jernstøberier med 305600 og andre
metalvarefabriker med 124400 dagværk, af gruppe IV:
Fyrstikfabriker med 455900, af gruppe V: Gasværker med
101000 samt endelig af gruppe X: Kåbefabriker med 129100
og hattefabriker med 111 200 dagværk.
Også med hensyn til arbeidsstyrke stod trævareindustrien
øverst, idet denne beskjæftigede 13 720 personer eller 22.5 pct,
af samtlige; dernæst kommer tilvirkning af maskiner m. v.
med 10 116 eller 16.6 pct., textilindustrien med 8 153 eller
13.4 pct., tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler med 7827
eller 12.8 pct. o. s. v.
Idet der med hensyn til fabrikidustriens udvikling i
tidligere år henvises til indledningerne i de foregående hefter
af fabrikstatistiken, skal man her væsentlig gjøre udviklingen
i femåret 1885-1890 til gjenstand for nogle bemærkninger.
En sammenligning mellem resultaterne for disse to år vil
nemlig være af særlig interesse, da bearbeidelsen her er
foretaget efter såvidt muligt ensartede princip er.
For 1885 findes opført l 925 anlæg, for 1890 l 935. At
tilvæksten i antallet af de industrielle anlæg viser sig så
ringe, er begrundet deri, at en hel del mindre møllebrug og
vandsage på landet i 1890 på grund af indskrænket drift
ikke har opnået den vedtagne minimalgrænse for
dagværkantallet og følgelig er udeladte.
Arbeidsstyrken udviser derimod en forholdsvis betydelig
vækst, nemlig fra 45 313 personer i 1885 til 60 956 i 1890,
hvilket repræsenterer en forøgelse af omtrent 34.5 pct.
Samtidig er også det samlede antal dagværk tiltaget fra 11133600
til 14 946 200, altså i et forhold (ca. 34.2 pct.), der næsten
nøiagtig svarer til arbeidsstyrkens vækst.
Af samtlige grupper udviser kun en, nemlig gruppe IV,
kemisk industri, tilbagegang i heroinhandlede femårsperiode,
medens der tidligere har været fremgang. Vistnok var også
for nogle af de øvrige grupper anlæggenes antal i 1890
mindre end i 1885, men de viser dog alle - tildels
betydelig - tilvækst såvel i arbeidsstyrke som i antal dagværk.
Dette forhold finder særlig sted inden gruppe I, forædling af
sten og jord, hvor navnlig teglværkernes antal er gået
tilbage, men antallet af arbeidere forøget, samt inden gruppe
VIII, tilvirkning af trævarer, og gruppe IX, tilvirkning af
nærings- og nydelsesmidler. Den foran nævnte afgang af
mindre vandsage og møllebrug har især bidraget til dette
resultat. Af de vigtigere arter anlæg inden gruppe IX -
møllebrugene undtagne - sees de fleste at have gjort
fremgang; særlig gjør dette sig gjældende for hermetiske fabriker
(373 arbeidere og 88 500 dagværk i 1885 mod 903 arbeidere
med 186 400 dagværk i 1890), silderøgerier,
mineralvand-fabriker og Ølbryggerier, medens tobaksindustrien nærmest
viser stilstand.
Bortseet fra gruppe XII (fabrikanlæg af forskjellig art),
hvis betydelige vækst er ganske tilfældig, idet den navnlig
beror på, at 3 større industrikomplexer, for hvilke de enkelte
bedrifter i 1885 var særskilt opgivne og følgelig indordnede
under de respektive hovedgrupper, i 1890 er henførte under
XII, da lignende specificerede oplysninger ikke har været at
erholde, - samt fra den ubetydelige gruppe XI, polygrafisk
industri, hvis fremgang ialfald tildels kan tilskrives
ufuldstændige oplysninger i 1885, idet samtlige herunder hørende
anlæg er ældre end fra dette år, - falder den relativt
største forøgelse på gruppe X, tilvirkning af klædningsstoife.
Tilvæksten i anlæg udgjør her ca. 35 pct., i arbeidsstyrken
ca. 91 pct. og i dagværk ca. 95 pct. Forøgelsen falder her
væsentlig på regnklædefabriker, hattefabriker og skotøifabriker.
For de sidstes vedkommende bør dog bemærkes, at opgaverne
i 1885 måske ikke har været fuldstændige eller at tilvæksten
beror derpå, at anlæg, der i 1885 blev drevne
håndværksmæssig, senere har udviklet sig til fabrikaiilæg. Det
betydelige opsving inden hattefabrikationen skyldes særlig et enkelt
anlæg.
Tilvæksten inden gruppe II, metalindustri, må for en
del tilskrives, at der i nærværende statistik under denne
gruppe er medtaget endel guld- og sølvvarefabriker, som man
i henhold til, hvad der tidligere er oplyst om sondringen
mellem fabrikdrift og håndværksdriit, har fundet at burde
medtage blandt industrielle anlæg, men som tidligere ikke har
været medtagne.
Den absolut største fremgang udviser gruppe III,
tilvirkning af maskiner, værktøi, instrumenter og
transportmidler. Arbeidsstyrken er nemlig her steget fra 6 689 til
.10 116 personer og dagværkantallet fra 1797800 til 2763300.
Ved de mekaniske værksteder, der optager omtrent 2/3 af
denne gruppe, udgjorde arbeidsstyrken i 1890: 6 647 personer
mod 4 283 i 1885. En betydelig del af denne tilvekst
skyldes dampskibsbyggeriets udvikling og det med
dampskibsflådens tiltagen stigende behov for skibsmaskiner. Forøvrigt
udviser samtlige under denne gruppe hørende arter anlæg
fremgang. Gruppe V, tilvirkning af varme- og
belysnings-stoffe, olier o. 1. står omtrent på samme standpunkt som i
1885 med hensyn til anlæggenes antal, men med adskillig
stigning i arbeidsstyrken og dagværkantallet. Inden gruppe
VI, textilindustrien, falder tilveksten særlig på spinderier
forenede med væverier samt på trikotagefabriker, og inden
gruppe Vil, papir-, læder- og gummiindustrien, væsentlig på
træmasseproduktionen, der i 1890 beskjæftigede 4159
personer, fordelt på 64 anlæg, heri indbefattet foruden
træsliberier og cellulosefabriker tillige sådanne anlæg forenede med
papir- og papirfabriker. I 1885 gaves der i landet kun 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
