Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 15 juni 1893 - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 24
TEKNISK UGEBLAD.
187
Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890.
(Efter Norges officielle statistik.)
Statistiken meddeler forskjellige opgaver til belysning af
den norske fabrikindustris standpunkt ved udgangen af året
1890, hvorhos der leveres en oversigt over indførsel og
udførsel af industriprodukter i årene 1886 - 1891.
I indledningen til fabrikstatistiken for 1885 er der
meddelt en fortegnelse over de tidligere arbeider på dette område.
Det nu ndkomne hefte indeholder i alt næsentligt de samme
opgaver som de tidligere udgivne; dog har man, for at lette
oversigten, indrettet tabellerne på en noget anden måde,
hvorhos der er meddelt fyldigere oplysninger angående de
vigtigere fabrikanlægs geografiske beliggenhed samt en
detalj-leret oversigt over de inden de vigtigste fabrikcentrer og
større byer beliggende forskjellige fabrikanlæg m. m.
I henseende til sondringen mellem fabrikdrift og
hånd-værksdrift, der ligesom tidligere ikke er behandlet i denne
statistik, har man i det hele befulgt de samme regler som
hidtil, idet hovedvægten er bleven lagt på virksomhedens
beskaffenhed. For enkelte virksomheder, som i almindelighed
henregnes til håndværksdrift, har der hos de autoriteter, af hvem
opgaverne er indsamlede, gjort sig en noget forskjellig
opfatning gjældende, idet disse bedrifter på nogle steder på
grund af virksomhedens omfang eller specielle art er
henregnede til fabrikanlæg, medens de andetsteds under lignende
omstændigheder ikke er medtagne som sådanne. Bureauet
har ved afgjørelse af, hvilke anlæg af denne art burde regnes
som fabrikmæssige, væsentlig taget hensyn til følgende
momenter: om der anvendtes damp eller anden mekanisk
drivkraft, om tilvirkningen væsentlig omfattede en speciel branche,.
om der arbeidedes på oplag, samt om produktet forsendtes
til andre steder, således at det ikke var indskrænket til det
lokale forbrug.
Hvad angår sådannne industrigrene, som i den
almindelige opfatning snart henføres til fabrikdrift, snart til
håndværk, alt eftersonL bedriften foregår i større eller mindre
omfang, f. ex. garverier, farverier, pottemagerier o. s. v., har
man, ligesom i 1885, fulgt den regel at anse som håndværk
enhver bedrift, der ikke sysselsætter mindst 3 arbeidere.
Forøvrigt har man, ligesom i 1885, af fabrikstatistiken
udeladt alle anlæg, ved hvilke der i årets løb ikke har været
udført mindst 300 dagværk*), hvorved bl. a. et stort antal
kværnbrug og sagbrug er udgåede. Anlæg med l arbeider
er altså kun komne med, forsåvidt de har været drevne året
rundt (800 dage), anlæg med 2 arbeidere, når de har været
irevne mindst 150 dage o. s. v.
Det samlede antal fabrikanlæg, som ved udgangen af 1890
fandtes i riget, udgjorde l 935. Ved de l 933 af disse, fra
hvilke specificerede opgaver haves, var arbeidsstyrken under
driftstiden 60 956 personer af begge kjøn, derunder indbefattet
foruden arbeiderne tillige formænd og opsynsmænd,
kontorpersonale, bestyrere, forpagtere og indehavere, de sidste dog
kun, forsåvidt de selv var ledere af bedriften og dette var
deres hovederhverv. Det samlede antal i årets løb udførte
dagværk udgjorde for de l 931 anlæg, fra hvilke opgave
derover haves, 14 946 200. Fordelingen på de forskjellige grupper
efter fabrikernes art sees af føsgende tabel:
Industrigrupper.
Antal anlæg.
Samlet arbeidsstyrke.
Antal dagværk.
Absolut antal.
Samme i pct. af det hele antal.
Antal personer.
Samme i pct. af det hele antal.
Absolut antal.
Samme i pct. at det hele antal.
Pct.
Pct.
I. Forædling af sten og jord ......
126
6.5
4718
7.7
923.7
6.2
II. Metalindustri ..................
78
4.0
3547
5.8
992.2
6.6
III. Tilvirkning af maskiner m. v ___
195
10.1
10 116
16.6
2 763.3
18.5
IV. Kemisk industri ...............
71
3.7
2837
4.7
677.1
4.5
V. Tilvirkning af varme og belys-ningsstoffe, olier o. 1 ...........
80
4.1
957
1.6
214.9
1.4
VI. Textiliudustri .................
173
8.9
8153
13.4
2 239.4
15.0
VII. Papir-, læder- og gummiindustri.
200
10.3
6235
10.2
1 650.4
11.0
VIII. Tilvirkning af trævarer .........
375
19.4
13720
22.5
2 988.5
20.0
IX. Tilvirkning af nærings- og nydelsesmidler .....................
529
27.3
7827
12.8
1 794.3
12.0
X. Tilvirkning af klædningsstoffe . . .
77
4.0
1 923
3.2
510.7
3.4
XI. Polygrafisk industri ............
11
0.6
113
0.2
30.6
0.2
XII. Anlæg, der enten ikke henhøre til disse grupper elier høre ind under flere af dem .............
20
1.0
810
1.3
161.1
1.1
Sum
1935
100.0
60956
100.0
14 946.2
100.0
*) Dagværk er beregnet således, som følgende exempel viser: Når 30 mand har arbeidet i 12 arbeidsdage, opføres
12 X 30 = 360 dagværk. Har 10 mand arbeidet i 300 dage og desuden 2 mand i 40 dage, bliver antallet af
dagværk 300 >< 10 + 40 X 2 = 3 080. Indehavernes, bestyrernes 02 kontorpersonalets arbeide er ikke medregnet
i antallet af dagværk, undtagen ved sådanne mindre anlæg, hvor vedkommende selv har udført arbeider gjerning. I de
enkelte tilfælde, i hvilke dagværkantallet er beregnet af bureauet, er børns dagværk regnet = 1fa dagværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
