Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 22 juni 1893 - Bergensbanen og Nordbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
191
Indhold: Bergensbanen og Nordbanen. - Om Bergensbanen som forbindelsesled mellem Østlandet og Vestkysten. -
Kristiania elektricitetsværk. - Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt.
Bergensbanen og Nordbanen.
gom bekjendt foreligger der iår for 3die gang
kgl, proposition om anlæg af Bergensbanen og
Nordbanen, og det er visselig et almindeligt ønske,
at disse anlæg må blive fastslåede af det nu
forsamlede storting. Opinionen østenfjelds, og man
tør vel håbe i det hele land, stiller sig mere og
mere til gunst for tilveiebringelse af en
direkte-gående jernbaneforbindelse fra østlandet til
Bergen og til de vestenfjeldske distrikter, for hvilke
Bergen danner centrum. Der foreligger ingen
vægtig grund til videre at udsætte med at fatte
endelig beslutning om dette anlæg og at træffe
valg mellem dets foreliggende ho ved alternativ er.
Der har i årenes løb været foretaget omfattende
undersøgelser angående denne jernbaneforbindelse,
og linierne foreligger nu luldt tilstrækkelig
belyste såvel i teknisk henseende som med hensyn
til fremtidig trafik, for at stortinget kan træffe
den endelige afgjørelse.
Der er måske mange, som har havt den tro,
at Bergensbanens indtægter ikke vil kunne
dække dens driftsudgifter, men de nu udførte
trafikberegninger viser et andet og gunstigere
resultat. Ifølge de under den forløbne vinter
udførte beregninger af Bergensbanen sansynlige
indtægter og udgifter af en for det Øiemed
specielt nedsat komite fremgår det, at der kan
påregnes ikke alene dækkelse af driftsudgifterne
men også noget overskud, uagtet man ved
gjen-nemlæsningen af komiteens Redegjørelse for
Beregningerne får det indtryk, at den overalt har søgt
at holde sig på den sikre side, og derfor
antagelig har ansat flere indtægtsposter for lavt. Dette
gjælder ganske specielt med hensyn til
turistfærdselen,
Hvad linievalget angår, så må man håbe,
at den af Bergensbanekomiteen anbefalede
direkte-gående linie over Ringerike og Hallingdal, og
som senere gjentagende har været foreslået af
regjeringen, må blive valgt, såvel af hensyn til
at denne giver den bedste gjennemgangslinie,
som af hensyn til, at den kan sættes i god
forbindelse med de østlandske indlandsdistrikter i
Vestoplandene og V alders.
Det er selvfølgelig også i høi grad ønskeligt
at få en god forbindelse fra Kristiania til Gjøvik,
men der kan og bør ikke lægges den samme
vægt på en forkortelse af denne linie, som af
Bergensbanen. Skulde man derfor af
økonomiske gruride måtte kombinere disse to linier, så
er der langt stærkere grande, som taler for at
føre Nordbanen ind på Bergensbanen over
Ringe-rike end at føre Bergensbanen over Heen og
Randsfjord st. til Roa på Nordbanen. Den
sidstnævnte kombination frembyder ingen væsentlige
fordele for gjennemgangstrafiken i sammenligning
med Krødernlinien, da Bergensbanen over Roa,
om end lidt kortere end over Krøderen, vil kræve
den samme reisetid mellem Kristiania og Bergen
som den sidstnævte på grund af; at den har så
ugunstige stigningsforhold. Hertil kommer, at
besparelsen ved en kombination over Ringerike
vil blive mere end dobbelt så stor som ved en
kombination med Roa som foreningspunkt.
For-såvidt som den bevilgende myndighed derfor
måtte finde, at det vil blive for kostbart stra,x
at tilveiebringe den bedste ordning nemlig
samtidig at bygge såvel direktegående Bergens-!
bane som direktegående Nordbane, så må man
håbe, at stambanens linieretning under enhver
omstændighed må blive fastholdt, da dette vil
være af størst betydning i national henseende.
Det sees af artikler i dagspressen, at der
hos enkelte af stortingskommiteens medlemmer
skal have været stemning for at føre
Bergensbanen om Lærdal og forene den med Nordbanen
ved Eina. Dette vilde være den uheldigste af
alle løsninger for Bergensbanens vedkommende,
hvad enten man. vilde vælge den kontinuerlige
eller den brudte Lærdalslinie, og man tør håbe,
at stortinget aldrig vil gå med på et så
beklageligt feilgreb. Den kontinuerlige Lærdalslinie er
135 km. længere end den direktegående linie, den
har en mere utryg beliggenhed og er dertil
kost-barére end Ringerik-Hallingdaislinien. En ved
Sognefjorden afbrudt linie vil være endnu
uhel-digere for trafiken end den kontinuerlige, og den
besparelse i anlægsudgifter, som den vil medføre
i sammenligning med Ringerik-Hallingdalslinien,
kan, om man finder at måtte lægge afgjørende
vægt derpå, indvindes ved den ovenfor nævnte
kombination mellem Ringeriks linien og Nordbanen.
Alle omstændigheder, som fortjener at komme i
betragtning, taler derfor på det bestemteste mod
Lærdalslinien. . ’ .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
