Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 22 juni 1893 - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem Østlandet og Vestkysten, af Endre O. Johannesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25
TEKNISK UGEBLAD.
193
vurdere betydningen af det nye
samfærdselsmiddel, som meldte sig med jernbanerne.
Således udtalte den bayerske minister, Abel, i 30
aarene: «0m England vil ruinere sig med
jernbaner, så foreligger der for os Tyskere ingen
grund til at gjøre dem den dårskab efter».
Den preusiske generalpostmester, von Nagler,
der forøvrigt har gjort sig bekjendt for sine
fortjenester af postvæsenets udvikling, kaldte endnu
i 1838 jernbanerne «rådden svindel* på et
tidspunkt da England og Belgien allerede havde
hundreder af mile jernbaner i drift. Navnlig er
hans udtalelser i rigsdagen om en projekteret
jernbane mellem Berlin og Potsdam, - den han
var en erklæret modstander af, - bleven
bekjendte: «Jeg lader dog daglig gå en postvogn
did, som ikke engang altid er fuld; den som vil
tage aktier i jernbanen kan ligesågodt kaste sine
penge ud af vinduet».
På lignende måde udtalte den berømte Thiers
sig om den første projekterede jernbane mellem
Paris og Versailles, som modstander af Planen:
«Fordi om et jernbanetog går did, vil dog ingen
flere reisende end før reise til Versailles».
Det sees hvorledes man stod fremmed for
tanken om at det nye samfærdselsmiddel skulde
kunne udvikle ny trafik.
Af en anden art var kong Ernst August af
Hanovers udtalelse om jernbanerne, men som
rigtignok synes at henpege på en slags forståelse
af jernbanerne som bærer af ny trafik og nye
forhold: «Jeg vil ingen jernbaner have i landet,
jeg vil ikke at enhver skrædder og skomager
skal kunne reise så fort som jeg».
Den tankegang, som åbenbarede sig i disse
og lignende udtalelser, og som ikke her skal
forfleres, blev ikke den rådende;
indstinkt-mæssig greb folkene efter det nye
samfærdselsmiddel, lidet anende omfanget af den udvikling,
som dette skulde bringe rundt om i landene, og
som man i vore dage er bleven vidne til.
Ser man hen til hvorledes forholdene har
udviklet sig i vort eget land, så er det heller
ikke vanskeligt at få øie på hvorledes jernbanerne
er ble ven bærer af ny trafik og nye forhold, i
et omfang, som man fra først af ikke troede
muligt, og som stadig udvides. Navnlig falder
den sukcesive stigning i øinene, når man ser på
de ældre baner med de længere årrækkers
driftsresultater.
I følgende oversigt er disse ældre, 20 - 30
år gamle, baners driftsresultater gjengivet i
mu-ligst kortfattet form, i middeltal for femårene,
idet de årlige indtægter give et billede af den
stigende rørelse, imedens overskud over udgifterne
til drift og vedligehold med forrentning af de
anvendte kapitaler afspeiler den økonomiske trivsel:
Tidsrum.
Indtægt.
Direkte overskud over udgifter til drift og vedligehold.
Direkte overskud i pCt. af anvendt kapital.*)
Tusinder kroner (afr.)
pCt,
Hovedbanen
1855-60
667.0
315.0
3.5
1860-65
909.0
388.0
4.3
1865-70
1013.0
535.0
5.9
1871-75
1164.0
533.0
5.8
1876-80
1252.0
545.0
5.7
1880-85
1296.0
649.0
6.3
1885-89
1394.0
751.0
7.0
1889-92
1692.0
844.0
7.5
Kongsvingerbanen .
1863-65
259.0
20.0
0.4
1866-70
428.0
29.0
0.4
1871-75
618.0
104.0
1.2
1876-80
802.0
219.0
2.4
1880-85
790,0
271.0
2.9
1885-89
756.0
281.0
3.0
1889-92
877.0
321.0
3.5
Drammen - Randsf j ordbanen.
1868-71
225.0
75,0
1.6
1872-75
557.0
138.0
2.0
1876-80
612.0
128.0
1.6
1880-85
651.0
158.0
2.0
1885-89
784.0
259.0
3.4
1889-92
965.0
331.0
3.8
Kristiania - Drammenbanen.
1872-75
579.0
211.0
4.2
1876-80
602.0
216.0
4.0
1880-85
686.0
260.0
4.5
1885-89
761.0
291.0
4.7
1889-92
862.0
312.0
5.0
Trondhjem - Størenbanen.
1865
103.0
9.0
0.3
1866-70
111.0
7.0
0.3
1871-75
155.0
20.0
0.7
1876 -80
199.0
21.0
0.7
1880-85
189.0
17.0
0.5
1885-89
225.0
54.0
1.5
1889-92
264.0
52.0
1.3
*) Anvendt kapital til udvidelser og forbedringer under driften indbef.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
