Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26
^ r o c T; :io r, M
TEKNISK UGEBLAD.
199
Indhold: Kart over skredet i Værdalen. - Om Bergensbanen som forbindelseslinie mellem østlandet og vestkysten,
(fortsættelse). - Trondhjemskonknrrancen. Betænkning. - Tekniske nyheder.
KART OVER SKREDET I VÆRDALEN,
MED BESKRIVELSE AF KANALDIREKTØR SÆTREN.
Det store lerskred eller lerfalcl i Værd alen
gik om natten mellem den 18de og 19de mai,
omtrent kl. 12y2. Vedføiede kart tjener til at
give en oversigt over den egn, som ulykken har
rammet, idet det udrasede areal er betegnet ined |
korsstreger; den strækning, som er oversvømmet j
med ler, er mærket med lodrette streger, der står
temmelig nær hverandre; endelig er den
strækning, som er oversvømmet af vand, fordi elven
er opdæmmet ved skredet, betegnet ligeledes
med lodrette streger, men disse står længere fra
hinanden.
Hvad her er skeet er, at det løse jordsmon
på begge sider af Follodalen, som er en sidedal
til Værdalen, er gledet ud i og nedefter
Værdals-elvens hoveddalføre, og Værdalselven er derved
blevet opdæmmet således, at der ovenfor
dæmningen har dannet sig en indsjø. Såsnart vandet
var nået op til det laveste punkt i dæmningen,
strømmede elven ud over de løse masser og
dannede sig nyt løb i disse. På kartet er det
elvens gamle løb, som er fremstillet, medens det
nye løb, der er er temmelig forskjelligt fra det
gamle, endnu ikke er kommet helt til ro eller
er reguleret, hvorfor det ikke er afsat på kartet.
Til bedre forståelse af kartet og den stedfundne
katastrofe hidsættes her først en kort oversigt
over landets bygning og de optrædende løse
masser. En del af de meddelte oplysninger
skylder jeg professor Helland, der gjentagne
gange sammen med mig har befaret skredet.
Derhos har jeg i vid udstrækning ved denne
beskrivelse benyttet min officielle indberetning
til departementet med de modifikationer, som mine
senere undersøgelser har gjort nødvendige.
OM ÅRSAGERNE TIL SKREDET.
Over det faste land i Værdalen er der afleiet
løse masser, der i overfladen ofte har formen af
terrasser med jævn overflade og skråninger fra
kanterne. Disse terrassers høider over havet stiger
op igjennem dalen; således har efter Kjerulf
terrassen vecl Holmen nær Værd aisøren en høide
af 78 fod, Stiklestad terrasse en høide af 203 f od.
Keppe terrasse 372 fod. De høieste terasser i
Værdalen når efter Kjerulf op til en høide af
582 lod. Deslige terrasser eller trin er i det
hele såre almindelige i vore dalfører; de optræder
såvel i det søndenfjeldske som i det
vestenfjeldske og nordenfjelds ke og afgiver en stor del af
det dyrkbare jordsmon i Norge. Hvor terrasserne
består af sand, er jordbunden tør, trænger megen
og hyppig gjødsel, hvor deiimod ler og lerblandet
sand danner undergrunden, er denne i regelen
frugtbar.
Årsagen til denne terrassedannelse i
dalførerne ligger i landets geologiske historie. Norges
overflade har nemlig i en geologisk talt ikke
fjern fortid ligget lavere, således at meget af
det, som nu er dale, har været den inderste del
af fjorde. På denne måde har en stor del af
Værdalen med Vukudalen været en fjord eller
en fjordarm af Trondhjemsfjorden. I denne fjord
i Værdalen førte elvene ud sit materiale af ler,
sand og aur, som afsattes på den daværende
havbund, ligesom ører den dag idag afsættes ved
udløbet af Værdalselven og andre elve. Men
efterhånden som landet steg, kom disse løse
masser af ler, sand og aur på det tørre; de steg
op af vandet i form af terrasser. En hel del
af terrassernes materiale blev efter stigningen
igjen bearbeidet af elven og ført ud i fjorden til
dannelsen af nye terrasser, og således finder vi
da i Værd alen og andre dale trin efter trin af
terrasser opefter langs elvene.
Et håndgribeligt bevis for, at disse løse
masser er afsat af havet finder vi i leren i
skredet fra Værdalen, især i den vestlige del af
samme, hvor der ligger omstrøet sjøskjæl, en del
let kjendelige som kråkeskjæl, pæleorme
oghjerte-skjæl, alt dyr, som lever i havet.
Terrassernes materiale er i Værdalen dels ler,
dels sand og aur. I regelen ligger leren lavest
i terrassen, derover kommer sand og aur. Den
fine ler er afsat i et forholdsvis roligt strømmende
vand, medens den overliggende sand og især
aureii forudsætter en stærkere strømning i vandet.
Det udglidne, på kartet med korsstreger
betegnede, areal har været et sådant
terrasselandskab. På terrassernes overflade lå garderne og
tildels myrer. Imidlertid havde en bæk,
Follo-bækken, skåret sig et dalføre ned igjennem
terrasserne, så at disses overflade ikke længer var
fuldstændig jævn, som kurverne på kartet antyder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
