Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
29 juni 1898
Hvis vi i bruddets gjenstående vægge
undersøger lagfølgen i det udrasede landstykke, så
finder vi øverst op dels det dyrkede jordsmon
dels myr. Her er endog på et par steder tre
myrlag eller stubbelag med endnu levnede
små-stammer synlige i den øverste væg. Under
myren eller direkte under det dyrkede jordmon
ligger sandlag, der i bruddets vestlige del har en
mægtighed op til 15 meter, medens det på andre
steder ikke er mere end l meter mægtigt. Sanden
indeholder tildels småstene, så at det bliver en
aur. Under sandlagene igjen ligger en ler, hvis
farlige egenskaber sikkert har givet anledning til
skredet. Denne ler blev oprindelig antaget for
blåler, men det er i virkeligheden en ler, der i
fugtig tilstand danner en fuldstændig kvikler.
For at forstå skredet, må denne lers
egenskaber nøiere omtales. Den ligger i bruddets
vægge i lag og er i tør tilstand fast. Tager man
et stykke af denne ler og lægger det i vand, så
opsuger den en del af dette temmelig begjærligt,
udvider sit volum med omtrent tre tiendedele og
sønderfalder så til en seig slimet masse. Sættes
der 18 procent vand til den lufttørrede ler, er
den allerede tyktflydende, og ved tilsætning af
mere vand får den konsistens som en suppe og
flyder. Hvis man rører med en stang i den
tyktflydende ler, bliver den mere og mere
letflydende og let bevægelig. Den lufttørrede ler har
en egenvægt af 2.00; tilsættes 18 °/o vand, er
egenvægten af den seigflydende masse 1.85.
Overfladen af denne ler er nu i selve
bruddet på de fleste steder så tør, at man kan gå på
den, men i få tommers dyb er den endnu
letflydende, og de i skredets sider stående,
tilsyneladende faste og solide lerlag viser sig i ringe dyb
fugtige og seige som sirup.
Ler af denne beskaffenhed med en
mægtighed på mindst 15 meter har ligget under den
for vand gjennemtrængelige sand. Vistnok
gjennem et længere tidsrum er denne ler ved det fra
myrene og gjennem sanden trængende dagvand
blevet gjemiemblødet, og det, som er skeet i
Værdalen er, at ler af suppeagtig og vandagtig
konsistens ligetil har flydt ud. Den overliggende
sand med myr og dyrket mark har derved mistet
sit underlag og er delvis styrtet ned i den
underliggende suppe, og gårdene med sin jord er flødet
ud på den strømmende lersuppe, der, således som
mærker langs siderne endnu viser, ligefrem har
slået opover markerne som bølger. Som
yderligere årsag til" ulykken må nævnes, at lerlagenes
overflade har skrånet ned mod Værdalelven, såle-
des at de opblødede masser har havt anledning
til at flyde.
Ved disse sammenstødende omstændigheder,
landskabets bygning, ’ tilstedeværende vandsyge
myrer, lerlagenes beliggenhed og de omtalte
farlige egenskaber ved leren, lader skredet og dets
betydelige omfang sig forklare. Særskilt må
fremhæves den egenskab ved den vandholdige
ler, at den ved at bearbeides bliver mere og
mere letflydende. Denne egenskab har vistnok
bevirket, at lermasserne, efterat det første skred
er gået, er blevet end mere flydende ved den
voldsomme forstyrrelse, og Hette har vistnok i
høi grad bidraget til, at så betydelige strækninger
er oversvømmet. Lermassen er under og ved
selve bevægelsen blevet mere og mere
tyndflydende, så at den har kunnet strømme hele
8 kilometer efter hoveddalen over en svag
skråning.
OM BRUDDET OG DETS DIMENSIONER.
Bruddet har, som det vil sees af kartet, meget
store dimensioner, nemlig omtrent 2.8 km2. Høiden
af de gjenstående bratte vægge er forskjellig fra
5 til 35 meter. På bunden af skredet ligger der
nu dels sandhauge og sand især i den vestlige
del, dels store ler- og torvklumper, dels er lerens
overflade ganske flad, gjennemsat af sprækker,
fremkomne ved tørringen og den dermed i
forbindelse stående volumformindskelse. Disse store
flade strækninger har delvis været glideflader for
sandklumper og rnyrklumper, og man ser på
overfladen talrige spor som hjulspor efter disse massers
bevægelse. Andre steder sees lermasserne at ligge
med stivnet overflade som i strømme, der snart
ligner overfladen af en størknet lavastrøm, snart
overfladen af en isbræ. Den suppeagtige
konsistens synes imidlertid at have været
gjennemgå-ende i lermassen, og endnu er intet sted opdaget
i lermassen i bunden eller i siderne, hvor der
ikke i ringe dyb er påtruffet enten seig, fugtig
eller halvflydende eller letflydende ler. De i
bunden gjenliggende lerlag synes delvis ved de
udstrømmende lermasser selv at have mistet
sit underlag og at være kommet ud af sin
oprindelige stilling. På en strækning af bruddet
står en del af den udgledne præstegårdsskog,
dels med opretstående stammer, dels med
heldende og omkastede træer, og disse levninger af
skogen, der fortsætter langt nedover, viser bedst,
hvorledes skogen, stående på roden med den
underliggende sandbund, er flødet ned gjennem skredet
og videre ned i hoveddalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
