Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
TEKNISK UGEBLAD.
29 juni 1893
dimitteredes militæret efterat have gjort en aldeles j
udmærket tjeneste.
Hvad der var udrettet til at begrændse
ulykken, skyldes udelukkende militæret, idet der
ikke var nogensomhelst hjælp at erholde af
distriktets folk, der havde andet at udrette end
at assistere ved forbygningen.
Uden militærets hjælp vilde gårdene Holmsve,
Haugsli og Holmen være blevne betydelig
beskadiget, og elven vilde måske have taget nyt
løb gjennem strandstedet Værdalsøren. som derved
vilde være bleven ødelagt.
Ikke alene officerer og underofficerer, men
også soldaterne - for største delen rekrutter -
arbeidede med stor iver og udholdenhed dag og
nat, tildels endog i vand og lersøle.
Jeg fandt særlig at burde henlede
departementets opmærksomhed på militærets udmærkede
holdning.
Den 25de begyndte regelmæssigt arbeide til
elvefarets foreløbige regulering. Hertil anvendtes
leiede folk. Dette arbeide kan imidlertid kun
drives eftersom elven gråver sig ned i den bløde
lermasse, og det vil derfor tage lang tid.
Det viste sig snart, at der ved Værdalsøren
afleiredes på venstre side af elvens hovedløb
store sand- og lermasser, og at disse satte
strømmen med kraft lige på den lille ø, der
deler elven i to løb. Denne ø, over hvilken
Yærdalsbroen er bygget, har længe værei truet
af elven.
Ved de i kort tid aflagrede masser
forværredes forholdene pludselig i høi grad, og det
var tvivlsomt, om man kunde forhindre, at øen
blev bortskyllet.
Den blev imidlertid beskyttet ved hjælp af
faskiner, store grantræer og navnlig en masse
sten. Al fare for broen kunde dog ikke siges
at være forbi før den 29de. Efter de store
materialafleiringer ovenfor broen må der dog
endnu store stenfyldninger til, for at deri
lille ø ude i Værdalselven kan ansees fuldt sikret
mod bortskylling under meget store flomme.
Den 29de iværksattes forbygninger ved
Ekle, hvor elven satte meget stærkt på og
truede med at bortskjære en støire del af den
gjenværende eiendom. Da elven skar meget
dybt og gårdens store huse står nær, var det
nødvendigt her at fylde med store masser sten,
som måtte hentes langveisfra.
Efter at der indtil lørdag aften den 3die
juni var anbragt ca. l 400 læs sten, ansåes den
største fare for at være afvendt, men arbeidet
fortsattes fremdeles.
OM SELVE SKREDET OG DETS FORLØB.
Angående de nærmere detaljer ved lerskredet
har jeg forsøgt at skaffe mig muligst pålidelig
underretning og skal efter de indhentede
oplysninger meddele, hvad jeg indtil videre
antager er nogenlunde pålideligt.
Det kan bemærkes, at en iagttaget
op-grumsning.af elven allerede den 18de om
eftermiddagen hidrørte fra et mindre skred ved Reppe,
som ligger ca. 3 km. ovenfor det store ras.
Der var ikke stor vandføring i elven.
Omtrent Kl. 121/* om natten til den 19de
rasede først en del af Haga mark ud. Som en
vældig strøm blød lere gik dette ras over elven
og opover mod Melby.
Det tog med sig den plads, som tilhørte
Andreas Melbyiiæsset (5 mennesker omkomne)
samt pladsen Haganæsset (manden fraværende,
konen reddet, 4 børn omkomne).
Lidt efter kom et større ras. Af dette stod
en tyk støvsky eller sandsky. Det var ledsaget
af en forfærdelig dundren - som hele
kanonsalver - og brag af sammenstyrtende huse,
hvilket i forening med de mange menneskers
nødskrig og dyrenes angstbrøl beskrives som
ganske rædselsfuldt.
Med dette ras gik gården Krog, og måske
gik da også Trygstad, men dette kunde på grund
af røgen ikke sees med sikkerhed. Raset var
så voldsomt, at det som en mægtig bølge gik
op under Bjørkbjerget på den anden side af
Værdalselven.
Det tog med sig nordre og søndre Hage,
Sundbyaunet, Sundbyhammeren og Gamlepladsen;
derpå gik det nedover og tog med sig pladsen
Langenget.
Umiddelbart efter kom det tredie og største
ras. Dette gik først opover mod gården Lunden,
som det tog med sig, og derpå nedover, hvor
det tog alle tre Næsgårdene, Lerfaldsaunet, nedre
Lerfaldskålen og begge Lennæsgårdene, hvorpå
det begrov en stor del af Ros voldgårdenes jorder
og opfyldte elveleiet helt nedover til Tinden med
lergrød.
Folio- og Gjermstad gårdene opgives at have
gået ud med dette tredie skred. Flere beboere
af Folio blev reddet fra hustage helt nede ved
Rosvold efterat have seilet på disse omkring
6 km.
Det berettes, at skredet nede ved Næs kom
væltende som en bølge, der på afstand så ud
som vand og avancerede så hurtigt, at ingen
kunde have redet så hurtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
