Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26
TEKNISK UGEBLAD.
203
Ved de enkelte gårdes og deres beboeres
Skjæbne vil vi her ikke opholde os. Den
retning, som enkelte huse har taget, antyder, at
der har været store bagevser i lernommen.
Antallet af omkomne mennesker er 111.
At en del af den dal, i hvis bund
Follo-bækken løb, er bleven stående igjen, medens det
høiere liggende terræn er udgledet på begge
sider, kan måske forklares deraf, at
mægtigheden af de løse masser, og følgelig også vægten,
har været større på siderne.
ÆLDRE SKRED l VÆRDALEN.
I Værdalen kjendes flere ældre skred,
navnlig i nærheden af det nye. I «Gerhard
Schiøri-nings Reise til Stikkelstad» berettes herom bl. a.:
«––––––––-oven- eller nordenfor Gaarden
Lyng, - - - paa hvilken har tilforn stået en
Kirke, - - - møde endeel- meget høie Elve
Mæle og Spor efter store her skeede Jordfald. -
–––-Man beretter, at Elven, efterat have i otte
Dage ej været at see, har her brudt ud, og da
foraarsaget bemeldte Jordfalde, hvilke venteligen
have trukket endeel andre Omtumlinger og
Ødelæggelser efter sig.
Men dette maa være skeet i meget gamle
Tider, for længe siden, dog efterat Stikkelstad
Kirke er bleven bygt, - - -»
Aar 1726 den 21 Sept. om Aftenen Klokken
9 blev den Gaard Qvam i Værdalen ved det
saakaldte Qvikleir eller ved Jordfald ødelagt. Den
blev bortført over 2000 Skridt fra det Sted, hvor
den laa, med Huse, Beboere, Creaturer. Den største
del af Creaturerne omkomme, alle Mennesker, 8
i Tallet, dræbte og alle Huse bleve kimsede.
Hvor Gaarden tilforn havde stået, blev en dyb
Huule eller Sump. Den nuværenda Gaard Qvam
ligger en halv Mill i nordvest fra Stikkelstad.
Søndenfor den laa Gaarden Auglen*), af hvilken
endeel Huse nedfulde i bemeldte Huule, de øvrige
bleve stående. Paa den anden eller nordre Side
af Gaarden Qvam laae den Gaard Husum, omtrent
mod nordvest, den blev staaende; og ligesaa
Gaarden Hestgraan liggende mod Vest eller Sydvest
derfra.
Ved det Jorden her, særdeles i det lave,
bestaaer af Sand eller af Sand og Leer, skee her ofte
sådanne Jordfalde, fornemmelig ved de Steder,
som ligge ved Elve-Bredderne, men undertiden
skee de ogsaa paa andre Steder, hvorpaa haves
Exempel i foromtalte Gaard Qvam og et andet i
*) Uglen på kartet.
noget senere Tider. Aar 1747 opsvolmede en Myr
tilhørende Gaarden Store Trygstad, ved mange Dage
vedvarende Regn, saaledes, at deraf skeede et
stort Udbrud eller Jordløb, hvilket tilstoppede
Hélgaaens Rende, saa ab Gaarden Landfald derover
blev udtagen af Elven, og intet deraf eller derpaa
reddet eller mere at se. Bonden paa Gaarden og
eri Pige blev reddede, men 5 Mennesker
omkomme. Landfald ligger nu l1/2 Fjerding i Syd
sydost fra Stikkelstacl i Nærheden af og østenfor
de tvende Gaarde Eklo.
For 2 å 300 Aar siden*) har denne Gaard
engang tilforn i et stort Jordfald gaaet under, da
man beretter, at efterat Gaarden var nedsjunket,
kunde man i 9 Jævndøgn høre Hanen gale under
Jorden. Førend dette Fald skede, skal Gaardens
Navn have været Høj-Eldo; Landfald maa da have
ligget højere end .MZø-Gaardene, skjønt de nu
ligge lavere.
Ved sådanne og mindre Elve-brud, som
gee-menlig skee hvert Aar, fører den store
Værdals-elv en stor Hob Jord, Gruus, Sand ned med sig
til Havet, hvor det opdynges, omkring ved dens
Udløb især, hvilket derved er saaledes tilstoppet,
at man med meget store Fartøjer ej kan komme
ind uden ved høje Vande og ved Flod. Man seer
af bemeldte Gruus ofte Havet oprørt udenfor
Elvens Munding til y2 Mil derfra. I gamle Dage
skal man med Skibe have kunnet gaa langt op
i Elven. Den Jomfru Stikla, af hvilken
Stikkelstad skal have sit Navn, skal med sin Flode have
seilet op lige under bemeldte Gaard, som var
hendes Bopæl.»
Med stor sandsynlighed kan visselig antages,
at Værdalens nuværende ydre for en væsentlig
del skyldes lerskred, og derfor må også med
grund kunne antages, at jordbunden på de steder,
som er berørt af det sidste skred, efter nogen
tids forløb omtrent vil blive som den, der ellers
findes i Værdalen.
UDSIGTERNE FOR NY OPDYRKNING.
Angående jordbunden i Værdalen skriver
professor Amund Helland i sit værk:
«Jordbund en i Norge»:
«Værdalen herred består dels og fornemmelig
af skifer b ergarter; men så er der nogle felter af
grundfjeld, af granit og af gabbro. Såvel langs
hovedvasdraget som i Vukudalen og Insdalen
ligger der terrasser, og ler med sand og aur har
adskillig udbredelse i lavere partier af dalene.
Da større dele af herredet ligger høit og er
fuldt af fjeld, er kun en mindre del skikket for
Schiønnings reise foregik i 1774.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
