Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
TEKNISK UGEBLAD.
29 juni 1893
det, om elveleiet får udvikle sig frit, vil vare
længe, inden det bliver så uddybet, at den
ovenfor de udgledne masser dannede sjø udtappes, og j
de 2 km.2 jord, som ei oversvømmet, atter bliver l
dyrkbare. !
Hvorledes det går, når elveleier, som er |
bleven opfyldt ved skred, overlades til sig selv,
beskriver Schive i sine «Undersøgelser over
Vor-meri og Glommen», dateret 14de april 1826 -.
således:
«Flere - ja indtil 20-30 Aar medgaa, inden
Elven igjen uden hensigtsmæssig Hjælp
bort-minerer det i Sengen udkastede Sriaus og faar sin
rette Dybde; ofte sker saadant aldrig, som f. Ex.
med Levningerne af Thesen-, Henug-,
Rakkestad-og Hoviiid-Faldene, nedover mod Vormsund, hvor j
Vormen er saa opfyldt med Træer og Rødder, at
der intet bestemt Dyb findes, men. vel dybe
Huller; det samme er og Tilfældet med Egsfaldet i
Askim; Skjøndt den større Strømhastighed her
har revet det Uopløselige ned i det betydelige
Elvedyb og taget Resten eller det Opløselige med
sig, saa ligger dog hin omtalte Banke tilbage.»
En regulering af elveleiet må derfor ansees
nødvendig, om denne del af Værdalen inden rimelig tid
igjen skal kunne opdyrkes og ubeskadigede eiendomme
beskyttes mod nye elvebrud.
Der må først og fremst eroderes ikke mindre
end omkring 3 millioner m.3 ler, inden elveleiet
kommer ned i den gamle dybde, og det gjælder
at sørge for, at elve vandet så hurtig som muligt
besørger dette arbeide, samtidig med at der sørges
for, at retningen bliver gunstig for den
efterfølgende forbygning af elvebredderne,
Dette er den første betingelse for, at
Va3r-dalen snarest muligt skal kunne blive egnet til
opdyrkning.
Reguleringen af elveløbets retning vil for
en væsentlig del komme til at bestå i anbringelse
af provisoriske afvisnings værker og gjennem stik
for at løbet skal kunne blive så ret, som dalens
hovedretning med rimelighed tilsteder og som findes
hensigtsmæssigt for den efterfølgende forby giring
af elvebredderne. Denne regulering må udstrækkes
til henimod Østnæs bro.
Samtidig med reguleringen af elveleiets
retning må der også sørges for, at bielvenes og
si-debækkenes løb korrigeres, ellers vil disse efter
gjentagende forandringer blive krogede og
generende for den senere dyrkning af det
tilgrænsende land.
Dette bliver nødvendigt, fordi dalbunden er
ble ven hævet ved det aflagrede materiale.
Disse arbeider, der altså kun omfatter
regulering af retningen på Værdalselven og de i denne
faldende elve og bække, må udføres, efterhvert
som elveleiet skjærer sig ned i den udrasede
lermasse.
Når elveleiet er udskåret til den gamle dybde,
opstår strax spørgsmålet om arbeider til
beskyttelse af elvebredderne helt op til henimod
Østnæs bro; ellers vil der snart blive store elvebrud
og det tørlagte land mangesteds bortsky lles.
Den af Schiønning omtalte opgrunding af
Værdalselvens nedre del har fortsat, siden han
skrev, og vil sikkert tiltage betydelig efter det
sidste kolosale ras.
En stor del af den løse masse, som elven
må borttransportere, inden den kommer ned til
den gamle dybde, vil aflagres nedenfor, både i
elveleiet og i fjorden udenfor elvemundingen.
Da Trondhjemsfjorden udenfor Værdalselvens
munding er grund, antager jeg, at her vil ske
noget lignende, som udenfor Nidelvens munding
efter det store skred ved Tiller i 1816, hvor der
aflagredes sådanne masser, at elven tilsidst tog
et nyt løb, og indseilingen til Trondhjem
vanskeliggjordes i lang tid.
Det i den nedre del af Værdalselven
aflagrede materiale vil denne med tiden, nemlig når
rnaterialtilfør selen ovenfra har aftaget
tilstrækkelig, selv bortføre; men udenfor elvemundingen
vil det sikkerlig blive grundt, dersom ikke elven
bringes til at grave ved en indskjærmning
udenfor den gamle munding, hvorom der dog neppe
kan blive tale formedelst uforholdsmæssige
omkostninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
