Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 29 juni 1893 - Kart over skredet i Værdalen, af kanaldirektør Sætren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 26
TEKNISK UGEBLAD.
205
hækkeløbene har uddybet sig således, at
grundvandet er tilstrækkelig sænket.
Nogen Veiledning kunde man måske finde
i erfaringer fra skredet i Lerelven den 27de
november 1883, hvor den udgledne masse mindst
udgjorde lx/2 million m.3 og opfyldte Lerelvens
dalføre i ca. 3 km. længde. Massen lå indtil
15.5 m. høit over dalbunden og nogenlunde jevnt
fordelt.
Ved skredet hævedes vandet ved Krogfos
mølle således, at det den 27de november 1883
stod 11.2 m. over almindeligt lavvand i elven.
Den efterfølgende 4de december havde
vandstanden sænket sig 1.2 m. og Ilte juni 1884
yderligere 5 m. Høsten 1884 havde elven gravet
sig gjennem de udrasede masser ned til gammel
vandstand.
Lerelvens nedslagsdistrikt udgjør ved skredet
ca. 463 km.2.
I Værdalen er den udrasede masses volum
meget større. Med en høide indtil 12 m.
opfylder den elven i ca. 10 km. længde, når denne
regnes efter elveleiet.
Vandet får altså her et ganske anderledes
stort arbeide at udrette end i Lerelven, men så
er der i Værdalselven også en meget større
vandmængde end i Lerelven. Værdalselvens
nedslagsdistrikt udgjør 1470 km.2, er altså over tre gange
så stort som Lerelvens.
Jeg skulde efter dette være tilbøielig til at
udtale det håb, at større dele af dalbunden vil
blive tilgjængelig, så den kan planeres sommeren
1894 og tilsåes våren 1895.
Den oversvømmende daibund overfor de
udgledne masser antages ikke bliver tørlagt før
om 3 å 4 år. Derimod vil meget af de
derværende eiendomme, hvoraf en stor del ikke skal
ligge over 4 m. under nuværende vandstand,
kunne dyrkes forinden, idet den dannede sjø
antages at være sænket ganske betydeligt våren 1895.
Ved planlæggelsen at de foranstaltninger,
hvortil det offentlige vil yde hjælp, må man
særlig have opmærksomheden henvendt på
dminering af myrer på farligt beliggende steder.
Der findes sandsynligvis myrer, ’som
holder sig fugtige og sumpige, og hvorfra vand kan
søge ned i jorden og bidrage til dannelsen af
svømmende masser. Dette kan forhindres ved
myrenes draiiieriiig.
Det må fremhæves, at der til forebyggelse af
sådanne skred i almindelighed ikke findes andet middel
end drainering-
Først og fremst er det af stor vigtighed og
en forholdsvis let sag at aflede overvandet, så
dette ikke trænger ind i det dybere liggende
sandholdige lerlag. Jeg skulde være meget
tilbøielig til at tro, at i det nu foreliggende
tilfælde kunde dette skeet ved drainering af myren
ovenfor bruddet. En sådan drainering vilde måske
have været tilstrækkelig til at at forhindre
skredet, idet faren for udglidning havde været
afvendt, når kun en del af overvandet havde været
hindret i at trænge ind i det sandholdige lerlag.
Til beskyttelse af det omkring skredet gj ens
tåen de land vilde en drainering være meget effektiv,
og en drainering af myrerne og overfladen i
Værdalen burde ligesom opdyrkningen af selve skredet
opmuntres ved offentlige bidrag eller præmier.
I de tilfælder, hvor afledning er
utilstrækkelig, må selve det vandførende lag draineres.
Dette kan ske ved murede tunneler, som
føres lidt ned i det uigjennemtrængelige lerlag,
men om sådanne kostbare draineringer kan der
her selvfølgelig ikke blive tale.
Bruddet antages nu standset således, at ingen
større udrasninger kan ansees sandsynlige
herefter, eftersom det vand, der opblødte lereii,
nu har fundet afløb. Såvidt mig bekjendt,
haves intet exempel på, at et lignende skred
har fortsat, når det først har standset nogen tid.
Foranstaltninger til at hindre videre brud må
således ansees upåkrævede. Det eneste, hvorom
der kan blive spørgsmål er, efterhvert som de
skjærer sig ned, at regulere de gjennem bruddet
strømmende bække, således at disse får en gunstig
retning.
Dette vil dog kun blive små og forholdsvis
simple arbeider.
Store arbeider vil derimod blive
nødvendige til
ELVELEIETS OG BIELVENES REGULERING.
Elveleiet var før meget serpentinerende
(bugtet), og dets bredder havde på mange steder brud,
som delvis var ble ven forbygget ved
kanalvæsenets foranstaltning.
Efter skredet var dalbunden opfyldt med et
indtil 12 m. tykt lerlag, og følgelig var elvens
fald nedover til Værdalsøren forøget med ca. 12 m.
Før skredet udgjorde dette kun 4 m.
Af det gamle elveleie findes intet spor, og
dersom vandet får grave uhindret i den bløde
lermasse, vil elveleiet snart blive kroget og få
ufordelagtige retninger, hvorved endog dele af
det land, som endnu står ubeskadiget, kan blive
udsat for tilintetgjørelse ved nye brud, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
