Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 6 juli 1893 - Tekniske nyheder - Ventilation af tæt beboede rum - Om virkningerne af fosfat og kasein ved melkesyregjæring - Om farvning af fibre med brune, violette og sorte farvestoffe - Bestyrelsen for Verein Deutscher Ingenieure - Bro over Ohio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
TEKNISK UGEBLAD.
6 juli 1893
Ventilation af tæt beboede rum. Efter franske
fagblade sees et nyt ventilationssystem, opfundet af en fransk
militærlæge, ved navn Castoing, at være bragt i anvendelse
i kasernene i Paris i stor udstrækning, og på grund af sin
simpelhed og virkning at have vundet almindelig
aner-kj endelse.
Det består deri, at der i vinduernes øvre åbninger er
indsat 2 glasruder i omtrent l cm. afstand fra hinanden,
hvoraf den indre oventil og den ydre nedentil er omtrent
4 cm. kortere end vinduesåbningen. Luften trænger ind
gjennem den ydre rudes åbning nedentil, opvarmes ved
berøring med den indre, stiger tilveirs og strømmer ind gjennem
dennes åbning oventil.
Dette system af dobbelte glasruder med modsatte
åbninger har ikke de ubehageligheder, som er bleven påvist
ved andre ventilationsmetoder, og man har aldrig sporet træk,
ikke engang under de heftigste og koldeste storme; heller
ikke har vand selv under regnskyl og stærke vindstød kunnet
trænge ind i beboelsesværelserne.
Om virkningerne af fosfat og kasein ved
melkesyre-gjæring (af dr. Hermann Timpe.)
Over indholdet af melkesyre i sur melk foreligger de
mest modsigende angivelser. Richet angiver 1.6 %,
Bou-troux 1.5 % og Hu ep p e endog kun 0.8 % som
middelværdi. Hvilken af disse værdier er den rigtigste, skal
foreløbig bli ubesvaret; vi skal kun hævde som en kjendsgjerning,
at der i sur melk indeholdes en sådan mængde syre, som ikke
står i nogetsomhelst forhold til de minnimale syremængder,
som pleier at danne sig i sukkeropløsninger med små
mængder kvælstofholdige næringsmidler. Ved indgående forsøg
har jeg nu bestemt betydningen af melkens forskjellige
bestanddele for melkesyregjæringen. Det er bekjendt, at
mikroorganismerne er meget følsomme ligeoverfor de ved
deres egen stofvexling frembragte stoffe og går tilgrunde i
dem, når de i opløst tilstand når en vis grad af
koncentration. Således er ved spontan sammenløbet melk den deri
hyppigst forekommende melkesyrebacille "bacillus acidi lactici"
så følsom for den af samme frembragte syre, at en
koncentration af 0.04 % allerede hindrer dens videre væxt
fuldstændig og derved altså stanser dens egen yderligere
syre-dannelse. Findes derimod neutraliserende stoffe ved hånden,
som selv ikke skader mikroarganismerne, så fortsættes deres
væxt og dermed også syredannelsen. Man måtte derfor på
forhånd antage, at den stærke syredannelse i melk også netop
beror på tilstedeværelsen af sådanne neutraliserende stoffe.
Denne antagelse bekræftedes, og det blev konstateret, at det
i melken foruden de flerbasiske fosfater er kaseinet, der
neutraliserer den udviklede syre.
Fosfarsyrens forekomst i melk kan man ifølge Søldner
antage at være lig med dens forekomst i dens dobbeltbasiske
forbindelse. Nu er de enkeltbasisske fosfater vistnok sure
men virker ikke skadeligt på melkesyrebakteiiernes væxt,
hvoraf følger, at de flerbasiske fosfater under gjæringen
afgiver såmegen alkali til neutralisation af melkesyren, indtil
kun enkeltbasisk salt findes igjen. Under en gjennemsnitlig
gehalt af 0.2 % P% Os er således mængden af den i 100 g.
melk ved alkali neutraliserede melkesyre = 0.2536 g.
Videre findes efter Søldner kaseinet i melken bundet
til kalk og det i en forbindelse, der på 100 dele kasein
indeholder 1.55 dele Ca O. Idet denne kalkmængde afgives,
neutraliseres yderligere 0.1402 g. melkesyre, såsnart
casein-holdigheden voxer til 2.5 %. Kaseinet besidder imidlertid
som af mig konstateret til trods for sin sure karakter også
evnen til basisk virksomhed. Således vil 100 dele kasein
kemisk binde 8,415 dele melkesyre, hvorefter der ved en
midlere kaseinholdighed af 2.5 9/o yderligere vil produceres
0.2104 g. melkesyre i 100 g. melk, således at gehalten af
denne syre i sur melk kan gå op til rundt 0.604 %, hvilket
jeg også fandt fuldt bekræftet ved bestemmelse af
syremæng-den i spontan sammenløben melk.
Om farvning af fibre med brune, violette og sorte
farvestoffe. Fibre, som tidligere er farvede med
naphtylen-violet (eller med de tilsvarende forbindelser af benzidin- og
tolidindisulfosyre, benzidinmonosulfosyre og
benzidinsulfondi-sulfosyre) behandles i et svagt surt bad med saltpetersyrlige
salte, hvorved den rød violette farve strax gjennem blåt går
over til catechulignende brunt; dette hæfter fast på fibrene.
Derefter følger en behandling med varme alkaliske eller sure
bade, hvorved man erholder ægte catechubrunt eller også
gulbrune indtil rødbrune nuancer, når man tilsætter chromat,
alun eller zink-, kobber-, jern-, nikkel- eller koboltsalte. Man
kan også behandle dem med opløsninger i vand eller alkohol
af amin-, diamin- og phenol-forbindelser, eller disses
substitu-tionsprodukter, sulfo- og carbonsyrer under tilsætning af
ætsende eller kulsur alkali eller edikkesur natron (alt efter
det anvendte stofs natur). De derved fremkomne farver
ligner meget de, der opstår ved opfarvning efter D. K. patent no.
62 075 og udmærker sig for det meste fremfor disse ved
større ægthed. I patentskriftet findes angivet et meget stort
antal for denne fremgangsmåde skikkede organiske
forbindelser, samt de fremkommende farvetoner (D E P 6817 af
6 september 1890 Leopol Cassella&Co. Fankfurt a M.)
Af de efter dette patent frembragte fiberfarver synes
navnlig de brune at være af teknisk betydning, idetmindste
anbefales den angivne fremgangsmåde i den senere tid meget
ved brunfarvning af bomuld. Præparatet forekommer i
handelen som "Diamin catechu."
Bestyrelsen for Yerein Deutscher Ingenieure opfordrer
i et cirkulære til at tegne pengebidrag til et mindesmærke
for foreningens afdøde æresmedlem Werner von Siemens.
Om mindesmærkets art og udførelse vil senere bli besluttet.
Bidrag kan indsendes til hr. Julius Springer, Berlin N,
Monbijouplatz 3.
Bro oyer Ohio. Den i staten Illinois i årene 1887-1889
for Illinois centralbane under overledelse af ingeniør Morison
byggede bro over Ohio, ca. 5.5 km. ovenfor dens udmunding
i Missisippi, er den længste bro i verden, da den endog er
10 m. længere end Taybroen.
Jernværket er 3 218.6 m. langt og iberegnet de
tilstødende ramper på begge sider, der er udført som pælebro af
træ, har det samlede bygværk en længde af 6 236.4 m.
Overbygningen er inddelt dels med kontinuerlige dels med
fritliggende bærevægge, idet der blandt andet forekommer to
kontinuerlige spænd å 158 m., syv kontinuerlige spand å 121.9 m.
og tre enkelte broer å 75.9 m. spand. Bropillarerne blev
muret i sænkkasser. Den største af disse er 21 m. lang,
9 m. bred og 5 m. høi, bygget af furutræ på bjelker af eg
og med jernbeslåede hjørner. Sænkning af kasserne foregik
uden nogen vanskelighed.
Broens samlede omkostninger beløb sig til 2 675 458
dollars, hvoraf falder på
jernoverbygningen.............. l 189 744 dollars.
underbygninger................ 765 616 "
tilstødende ramper............. 628 458 "
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
