Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
231
Indhold: Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, (fortsættelse). - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890,
(fortsættelse). - Tekniske nyheder.
Om dampkj edeleksplosioner i Danmark.
(Af maskiningeniør N. F. Elgs t r øm i Den tekniske forenings Tidsskrift.)
(Fortsættelse).
Påvirkningen ifølge damptrykket er den, i
henhold til hvilken kjedlens styrkedimensioner
bestemmes, og det er den, i henhold til hvilken
høiden af vandprøvetrykket bestemmes Så længe
man kun har denne påvirkning for øie, er
tryk-prøven i de fleste tilfælde at betragte som et godt
sikkerhedsmiddel. Når trykprøven bliver benyttet
på den måde, at eventuelle formforandringer blive
målte og vurderede, er den det endnu mere, men
ved vurdelingen kommer man ind på
vanskeligheder, der ikke kunne klares ved bestemt
formulerede lovregler, idet bedømmelsen beror på
mer eller mindre individuelle skjøn. Ved
trykprøven er tillige den eiendommelighed, som
allerede nu kan omtales, nemlig, at når kjedlen er
stærk nok, er trykprøven overflødig, og når
kjedlen er svag, altså netop i det tilfælde, hvor den
skulde nytte, kan det hænde, at visse kjedeldele
overanstrenges, uden at det kan sees (eller høres)
i Øieblikket. Muligvis brister den så senere under
brugen. I de tilfælde, hvor kjedlen brister under
trykprøven, er den selvfølgelig af stor nytte, idet
bristningen da ikke foranlediger ulykker, således
som muligvis under brugen.
Påvirkningen i følge
temperaturforskjelligheder er den mindst bekjendte, men ingenlunde
den mindst vigtige. Man vilde ved dampkjedler
være lige så glad, om jern og stål] havde
uendelig stor varmeledningsevne, som James Watt i
sin tid vilde have været, om hans materiale til
dampcylindre havde haft uendelig ringe
varmeledningsevne. Og ligesom mangelen af det sidste
har haft og har en stor indflydelse på
konstruktionen af dampmaskiner, således har mangelen
af den første haft og vil mere og mere få
indflydelse på konstruktion og øvrige forhold ved
dampkjedler.
At der gives temperatur forskjelligheder, er
en fuldkommen fastslået kjendsgjerning. De ere
årsag til evindelige udvidelser og
sammentrækninger af kjedlens dele. Man finder sporene heraf
ved den art kj edelre vision, som den tekniske
fore-ening i sin tid anbefalede, nemlig undersøgelse af
kjedlens samtlige dele såvel udvendig som
indvendig, for at erfare, om kjedlen har beholdt sin
oprindelige eller tilstrækkelige styike, eller om
den - af forskjellige grunde - har erholdt nier
eller mindre partielle eller totale svækkelser, som
frembyde fare, eller som muligvis kunne hindres
i at tiltage.
Blandt de partielle svækkelser hører således
Korrosionsgruber, af hvilke en del skyldes
tempe-| raturforskjelligheder, men selvfølgeligt
fremskyndes korrosionen, når vandet er syreholdigt.
Karakteristisk er således ved komiske kjedler den
halvmånedannede grube, som ofte findes på
front-pladen langs øvre halvdel af periferien af det
vinkeljern, som forbinder frontpladen med
ildkanalen; den skyldes udvidelse og
sammentrækning af ildkanalens øvre og stærkest opvarmede
halvdel, gruben er dybest foroven, hvor
udvidelsen stærkest gjør sig gjældende. Man finder
ofte korrosionsgruber på plader omkring de steder,
hvor skiverne for længdestag ligge an mod pladen.
Sådanne gruber findes overhovedet ofte ved
overgangen mellem stive og bøielige kjedeldele, altså
f. eks, langs pladekanter. De ere årsag til
utætheder af rør ved befæstelsen i rørpladen, til
utætheden af tværsømmene fornehen i skibskjedlers
yderskal og andre steder, til brud af vinkeljern
og naglehulsrevner, selvfølgelig fremskyndet ved
mindre godt arbeide eller materiale. Længdestag
med tværbolte til udtagning for at kunne komme
til at rense kjedlen vare tidligere meget
almide-lige ved skibskjedler, men afskaffedes, fordi
stagene på t grund af temperaturforskjelligheder ofte
aldeles ikke kom til at bære, navnlig så snart
boltene efterhånden fik større og større spillerum.
Det kan hænde, at sådanne stag bar under
trykprøven, men derimod ikke under brugen. Den
art støtte er værre end ingen og har forårsaget
en del ulykker. Som det går med stag, således
kan det gå med andre kjedeldele: under
trykprøven bære de, under brugen bære de ikke.
Størrelsen af temperaturforskjellighederne er
meget forskjellig og desværre meget variende.
Med stærkere eller svagere fyr, med tykkere eller
tyndere lag kj edelsten, med forandringer i
cirkulation, i fødning, i dampforbrug - varierede
materialspændingerne i følge
temperaturforskjellighederne; der gives vist næppe noget andet
konstruktivt system, som er så udsat for
varierende påvirkninger som en dampkjedel. Det er
bevist, at temperaturforskjelligheder kunne stige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
