Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
235
Direktør Vagotte ved foreningen af
damp-kje^eleiere i Belgien har alligevel gjort det. Af
hans medelelser skal jeg tillade mig at anføre
følgende:
I Belgien ere 7.6 % af alle kjedler
vandrørs-kjedler.
I Tyskland 2.8 %.
I Frankrig er antallet ham ubekjendt, men
antages at være i stærk Stigning, at dømme efter
udstillingen 1889.
Han har vanskelighed ved at tro på en stedse
varende stigning, men den tiltagende tendens til
at anvende høit tryk vil dog bevirke, at
kjedlerne i mange tilfælde anvendes for 10 12
atmosfærer.
I løbet af fire år 1886-89 har han
indsamlet beretninger om kjedeleksplosioiier i de tre
lande.
I Belgien var det totale antal eksplosioner
24, hvoriblandt 3 ved vandrørskjedler.
I Tyskland var det totale antal eksplosioner
62, hvoriblandt 4 ved vandrørskjedler.
I Frankrig var det totale antal eksplosioner
91. hvoriblandt 15 ved vandrørskjedler.
Af 177 eksploderede kjedler var 22 eller
12x/2 °/o vandrørskjedler. Samtlige 177
eksplosioner dræbte 142 mennesker, hvoraf 11 eller 7 °/o
dræbtes af vandrørskjedler.
Han påstår derefter - men altså uden at
kjende det nøiagtige tal for Frankrigs
vandrørs-kjedlers, - at vandrørs kjedlerne have forårsaget
forholdsvis 3 å 4 gange så mange eksplosioner
som de andre kjedeltyper og dobbelt så mange
dræbte.
Ved foranstående mener jeg så nogenlunde
at have fremført de hovedbetragtninger, som for
tiden forekom mig at være de fornemste i
forbindelse med det foreliggende emne. Jeg har så
vidt muligt søgt, at undgå ensidig betragtning,
hvortil jo erfaringer fra små tal så let fører hen.
Ligeledes måtte et stort antal detailler forbigås,
for at kunne henvende desto større opmærksomhed
på visse hovedspørgsmål.
Jeg tillader mig foreløbigt yderligere at
henvise til den tekniske forenings betænkning af
september 1883 «om indretning og betjening af
dampmaskiner o. s. v.», samt til min afhandling
i den tekniske forenings tidsskrift, 8 årgang, side
108, « bidrag til belysning af spørgsmålet om
ordning af dampkj edelre vision og fyrbøderes
uddannelse».
Ingen dampkjedler ere eksplosionsfri. Så godt
som alle eksplosioner kunne forhindres ved hensyn
til materiale, konstruktion, vedligeholdelse og
betjening.
Alle disse hensyn tilstræbes så vidt muligt af
foreningerne af dampkjedeleiere i udlandet. Der
gives intet universalmiddel mod kj
edeleksplosioner. Vandtryksprøve er kun et led i
sikkerheds arbeidet. Indre revision er et andet.
Sikkerheden beror på iagttagen af en mængde forhold,
som den ikke teknisk dannede kj edelpasser
umuligt kan vurdere, og hvorom man ved trykprøver
ikke kan samle tilstrækkelig erfaring. Erfaringen
har vist, at det er ved foreningstilsyn, man har
opnået størst sikkerhed og tillige opnået
økonomiske fordele. Et statstilsyn kan ikke beskjæftige
sig med økonomi og kan ikke have programmet
«sikkerhed så vidt muligt», men bliver at udøve
i henhold til bestemt formulerede lovregler, hvis
opfyldelse let kommer til at stå i første række,
formålet sikkerhed derimod i anden række. Snart
ville sådanne lovregler være for strenge, snart for
slappe, snart belaste industrien og hindre
fremskridt i kj edelbygning, snart vise sig
utilstrækkelige med hensyn til sikkerheden. Et statstilsyn
som vort lovbefalede tilsyn har vist nok i
hovedsagen netop det omfang, som er naturligt for et
øvrighedstilsyn. Et videre gående tilsyn bør
overlades det private initiativ altså foreninger af
dampkjedeleiere, som tillige muligvis kunne virke
for uddannelse af fyrbødere,
Men da intet tilsyn kan løse sin opgave, når
det mangler autoritet, bør de to former for tilsyn
ikke arbeide ved de samme kjedler, og man bør
da «fritage for øvrighedens tilsyn dampkjedler,
hvis eiere tilhøre foreninger, der foretage
regelmæssige og omhyggelige undersøgelser og tilsyn
med kjedlerne.» I vor lov om tilsyn med
dampkjedler af 24de marts 1875 er - ved en
feiltagelse - kommet til at stå, at «dampkjedler,
som ere forsikrede i foreninger, hvis ordning med
hensyn til tilsynet, ministeren skjønner at være
tilstrækkelig betryggende», kunne fritages for
øvrighedens tilsyn. Denne forsikringsforpligtelse
er en hindring for dannelsen af en tilsynsforening
for dampkjedeleiere, fordi man ikke kan begynde
med et stort antal kjedler, og der findes - så
vidt jeg ved - ingen lignende betingelse i noget
andet lands lovgivning. Dens urimelighed er
påvist i min ovennævnte afhandlig.
Jeg tillader mig derfor nu, da de indtrufne
eksplosioner atter have vakt interesse for
spørgsmålet om sikkerhed mod kj edeleksplosioner, på
ny at henstille, at den nævnte pasus i vor lov om
tilsyn med dampkjedler bliver ændret!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
