Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Om dampkjedeleksplosioner i Danmark, af N. F. Elgstrøm (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
TEKNISK UGEBLAD.
13 juli 1893
(hvilket ikke kan undværes, selv om tilsynet er
nok så fortræffeligt).
Derfor var det ubetinget et fremskridt, at
det lovbefalede tilsyn for nogle år siden for
land-kjedlers vedkommende overdroges en faglig
institution, fabrikinspektor a te t.
Og de samme tilfældigheder bevirke, at der
til retfærdig eksplosionsstatistik hører store tal,
så store, som man kun finder dem i udlandet.
I ca. 10 år er ikke sket nogen eksplosion af
betydning, i l år er der sket 10. At der trods
det virkelige fremskridt i tilsynet, særlig med
hensyn til landkjedler, alligevel er eksploderet 7
blandt disse, er derfor kun at opfatte som udslag
at små tals tilfældigheder,
Men idet jeg hævder dette og må indrømme,
at kun 2 å 3 kjedler eksploderede på grund af
tæring, tillader jeg mig samtidigt at hævde, at
man lige så godt kunde haft langt flere
eksplosioner af den art, som ikke trykprøver, men kun
pladerevission af kjedlen under bygning såvel
som senere vilde kunne forhindre. Det tilfældigvis
store antal eksplosioner på grund afvandmangel
er selvfølgelig navnlig et tegn på slette fyrbødere.
Under forhold som her i landet, hvor man
intet har gjort for at bane vei for et videre
gående tilsyn end et lovbefalet statstilsyn, som
allerede i sin nuværende form anses for kostbart,
under forhold, hvor dampkjedler altså i det hele
ikke på den indgående måde, som er mulig, men
som ligeledes frygtes at vilde belaste statskassen for
meget, und er sådanne forhold vilde «eksplosionsfri»
kjedler være en naturlig ting, og hvis der virkelig
fandtes sådanne, burde de endog lovbefales.
Man har en tidlang anset vandrørskjedler
for eksplosionsfri, navnlig på grund af de
energiske reklamer fra fabrikanter, som havde at
frugtbringe de kapitaler, der vare anbragte i
maskiner til forfærdigelsen, medens de ældre
typers forfærdigelse ikke i så høi grad beror på
anskaffelsen af særligt materiel eller erhvervelse
af særlige patenter.
Jeg skal hertil bemærke, at der gives endnu
ikke i almindelig brug kjedler, som ikke
indeholde vand og hvis vægge ikke kunne briste.
En begeistret tekniker udtalte for nogen tid siden,
at vandrørskjedlerne vare fremtidens kjedler. Man
kan med lige så stor ret kalde dem fortidens
kjedler, thi man har haft vandrørskjedler så
tidligt som i Fultons båd. Yore sædvanlige kjedler
ere altså af senere dato.
I 1804 specificerede John Stevens følgende
princip for en vandrørskjedel: «Opfindelsen
består i at danne en kjedel ved hjælp af små be-
holdere i stedet for at bruge som sædvanligt en
stor; den relative styrke af materialerne, af hvilke
disse beholdere ere byggede, forøges, når
rumfanget bliver mindre».
I løbet af dette århundrede er der stadigt
gjort forsøg på heldig konstruktion af
vandrørskjedler, og nu er man da omsider kommen så
vidt, at man kan møde på udstillinger med dem
uden at befrygte havarier, en ting, som også
ofte forlanges samvittighedsfuldt attesteret. For
udstillinger egne de sig særligt på grund af lethed
ved transport og opstilling samt overhovedet
ethvert sted, hvor disse ting, samt pladshensyn
er det afgjørende.
Skulde man dømme efter udstillingerne,
spiller vandrørskjedler en meget stor rolle, thi
vandrumskjedler eller pladekjedler findes i regelen
ikke på grund af endnu ikke overvundne
transportvanskeligheder.
Derfor give udstillingerne i denne henseende
en misvisende anvisning for usagkyndige
besøgende. I praksis spille vandrørskjedler ikke en
så fremragende rolle.
Grrunden dertil er, at det er meget vanskeligt
at bygge en god vandrørskjedel, og de herrer
fabrikanter af sådanne have måttet betale meget
dyre lærepenge. Den oprindelige tanke, at
anvende små rør, måtte forlades. Man tilføiede
tillige en damp og vandbeholder af ret betydelige
dimensioner, man indrettede endog større og
mindre vandkamre ved begge ender af rørene
og fik omsider, støttet af fremskridt i henseende
til forfærdigelsen, frembragt sælgelige
dampkjedler. Det kan ikke nægtes, at eksplosioner af
disse kjedler aldrig kunne blive så voldsomme,
som de voldsomste blandt andre kjedeltypers
eksplosioner, men hermed er ikke opnået alt, thi
det er kun de færreste eksplosioner, der ere så
voldsomme, at dette forhold kan være af
overveiende betydning med hensyn til valget af
kj edeltype.
Det langt større antal dele, der skulle samles
ved en vandrørskjedel’ forøger også noget
sandsynligheden for åbning af disse forbindelser. Som
modsætning fortjener her at nævnes, at man ved
pladekjedler søger at bygge af så få plader som
muligt.
Vandrørskjedler forekommer endnu i så ringe
antal, at det i analogi med, hvad forhen er nævnet,
kan være vanskeligt at slutte fra en
eksplosions-statistik om, hvorvidt disse kjedler fortjene navnet
«sikkerhedskjedler», en betegnelse, der synes at
skulle fortrænge den oprindelige «eksplosionsfri
kjedler», der var absolut falsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
