Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890 (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
TEKNISK UGEBLAD.
237
b) Herreder.
Antal anlæg.
Samlet arbeids-styrke.
Antal dagværk. Tusinder.
Skedsmo ...............
15
868
198.4
Eidsvold ...............
16
588
142.3
Jevnaker ...............
9
406
97.0
Norderhov ..............
12
314
86.9
Modum ................
12
388
. 63.2
Eker ..................
25
702
153.1
Lier ...................
13
374
66.7
Røken ....... . .........
2
302
72.0
Stømmen ...............
3
303
81.6
Skoger .................
8
463
111.1
Gjerpen ............. ...
8
363
76.7
Hollen .................
2
362
71.6
Fjære .................
12
370
61.7
Vennesla ...............
3
312
86.8
Askøen ................
18
974
266.2
Aarstad ................
17
1229
342.9
Haus ..................
6
514
149.3
Bruvik .................
2
499
119.8
Orkedalen ..............
1
315
70.2
Strinden ...............
21
377
97.6
Fabrikdistrikter.
Antal anlæg
Samlet arbeids-styrke
Antal dagværk, tusinder
Hjemmehørende befolkning
1885
1890
1885
1890
1885
1890
1885*)
1890
1 . Fredrikshald med Id og Berg .....
38
38
1871
1979
504.4
488.1
19 459
19863
2. Fredrikstad og Sarpsborg med Tune, Glemminge, Borge og Onsø .......
45
49
3859
4874
869.4
1 104.1
40607
43876
3. Kristiania med Aker og Bærum . . .
301
326
12583
17491
3 432.8
4751.5
150 556
173 184
4. Skedsmo, Fet og Nittedalen .......
30
28
864
1315
201.6
290.8
11919
12134
5. Drammen med Eker, Lier og Skoger
115
119
2441
3143
548.5
730.8
41518
42691
6. Larvik med Hedrum, Tjølling og Brunlanes .......................
28
31
1044
1288
2636
312.8
22891
23322
7. Skien og Porsgrund med Gjerpen og Solum .......................
43
44
1108
1718
278.9
424.9
21409
24038
8. Arendal med Barbu, Tromø, Hisø og Øiestad .........................
28
24
782
723
195.4
187.3
20892
21881
9. Kristiansand med Oddernes .......
42
40
909
930
213.1
226.3
17175
17022
10. Stavanger med Hetland, Sandnes og Høiland ........................
49
62
938
938
234.0
346.5
34003
34167
11. Bergen med Askøen, Aarstad, Haus og Bruvik ......................
103
132
3942
5382
1 079.9
1 416.9
64617
72794
12. Trondhjem med Strinden .........
59
63
1378
1892
358.4
488.8
33873
36009
Det samlede antal anlæg inden disse 12 distrikter
tilsammen udgjorde i 1890: 49.4 pct. eller næsten halvparten
af landets samtlige anlæg, medens arbeidsstyrken indbefattede
over 2/3 eller 69.1 pct. af landets samlede arbeidsstyrke. I
1885 stillede dette forhold sig noget anderledes, idet
fabri-kernes antal var relativt mindre (45.8 pct.), den relative
arbeidsstyrke derimod lidt større (70.0 pct.).
Fabrikarbeidernes antal inden disse distrikter,
sammenholdt med deres ovenfor angivne hjemmehørende folkemængde,
udgjorde:
Byerne efter den kommunale folketælling af 1885,
herrederne efter beregning bygget på folketællingerne af 1876
og 1881, idet man er gået ud fra, at den absolute
tilvækst i årene 1886-1890 har været lig Va af tilvæksten
i årene 1876-1890.
1885. 1890.
Af l 000 indvånere i Fredrikshald distrikt ca. 96 ca. 100
- - - - Fredrikstad - - 95 - 111
_ _ . Kristiania - - 84 - 101
- - - Skedsmo - - 72 - 108
- - _ Drammen - - 59 - 74
- - - Larvik - - 45 - 55
. _ _ . skien - - 52 - 71
- - - - Arendal - - 37 - 33
- - Kristiansand - - 53 - 55
- - Stavanger - - 28 - 40
- - - - Bergen - - 61 - 74
- - - Trondhjem - - 41 - 53
For det hele rige udgjorde arbeidernes antal,
sammenlignet med den pr. 1ste januar 1891 hjemmehørende folke-
Henseet til de udførte dagværk har Kristiania over 6
gange så stor industri som nogen af landets øvrige byer.
Efter Kristiania kommer Bergen, Drammen, Trondhjem og
Fredrikshald. Blandt herrederne er de vigtigste Asker,
Glem-minge, Aarstad og Akøen.
Det bør imidlertid bemærkes, at fabrikanlæggenes
fordeling efter de administrative jarisdiktioner tildels har mindre
interesse og i nogle tilfælde endog kan virke vildledende
derved, at dele skilles fra hverandre, som under ethvert andet
synspunkt end den administrative inddeling danner et fælles
fabrikdistrikt. Man har derfor i tabel 5, der forsåvidt er ny,
givet en detailleret oversigt over de forskjellige anlægs
fordeling inden de vigtigste fabrikcentrer, idet de af
administrative hensyn i de øvrige tabeller adskilte dele af samme
fabrikdistrikt i denne tabel ere blevne sammenføiede, f. ex.
Kristiania med Aker og Bærum, Fredrikstad med Sarpsborg, Tune,
Glemminge, Borge og Onsø. Ved siden heraf er der
selvfølgelig også meddelt særskilte opgaver for Kristiania,
Fredrikstad o. s. v.
Idet man henviser til nævnte tabel, meddeles nedenfor en
samlet oversigt over dens hovedresultater, sammenlignet med
de tilsvarende opgaver for 1885 og med tilføielse af den
hjemmehørende folkemængde inden de medtagne distrikter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
