Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 28. 13 juli 1893 - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890 (forts.) - Tekniske nyheder - Statistisk opgave over de på Berlins gader ved kjøring tilskadekomne personer - Jernbroers forrustning m. v. - Cementbro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
TEKNISK UGEBLAD.
13 juli 1893
mængde, 30 af l 000 indvånere, særskilt for landet 20 og for
byerne 63. De tilsvarende tal var i 1885 for riget 23, for
landet 15 og for byerne 47.
Det største distrikt er Kristiania, der er over 3 gange
betydeligere end noget af de andre. Derefter kommer
Bergen, Fredrikstad, Drammen, Fredrikshald, Trondhjem o. s. v.
Sammenholdes antal anlæg med de udførte dagværk, vil
det sees, at de gjennemsnitlig betydeligste anlæg findes i
Fredrikstad distrikt med gjennemsnitlig 22 500 dagværk på
hvert anlæg. Derefter kommer Kristiania med 14600,
Fredrikshald med 12 800, Bergen med 10700, Skedsmo med 10400,
Larvik med 10100, Skien med 9700, Arendal og Trondhjem
med hver 7 800, Drammen med 6100, Kristiansand med 5 700
og Stavanger med 5 600 dagværk pr. anlæg. Tager man
hele riget underet, udgjorde det gjennemsnitlige antal
dagværk på hvert anlæg 7700 i 1890 mod 5800 i 1885.
Hvis man procentvis fordeler samtlige industrielle anlæg,
hvorfor driftstiden er Opgiven, efter dennes forskjellige længde,
får man:
Til og med 13 uger. Fra 14 til og med 26 uger.
3.7 pct. 11.5 pct.
Fra 27 til og med 39 uger. Fra 40 til og med 52 uger.
10.1 pct. 74.7 pct.
De tilsvarende tal udgjorde i 1885:
Til og med 13 uger. Fra 14 til og med 26 uger.
4.5 pct. 11.3 pct.
Fra 27 til og med 39 uger. Fra 40 til og med 52 uger.
17.4 pct. 66.8 pct.
Medens altså i 1885 ca, 2/s af rigets samtlige anlæg var
i drift i over 40 uger eller omtrent tre fjerdedels år, var
dette i 1890 tilfældet med omtrent 3/4 af det samlede antal
anlæg.
Den gjennemsnitlige driftstid, beregnet ved at dividere
det samlede antal arbeidere i det samlede antal dagværk, var
245 dage eller på det nærmeste 10 arbeidsmåneneder å 25
virkedage. For 1885 var den gjennemsnitlige driftstid
246 dage.
Inden de forskjellige hovedgrupper er forholdet meget
forskjelligt, hvilket nærmere vil kunne sees af heromhandlede
tabel.
Af de l 935 anlæg, hvorfra opgaver haves, anføres 705
anlæg eller ca. 36.4 pct. af samtlige at drives med vandkraft,
562 anlæg eller ca. 29 pct. med dampkraft og 56 anlæg eller
ca. 2.9 pct. at drives både med vand- og dampkraft. I 1885
dreves 502 anlæg med damp.
Dampkraftens størrelse var opgivet for 579 anlæg og for
disse beregnet til 15 229 effektive hestekræfter, så at det
gjennemsnitlige antal hestekræfter pr. anlæg bliver 25.5. I
1885 var dampkraften opgivet for 490 anlæg til 10418
effektive hestekræfter, altså 21.3 pr. anlæg. For 1879 angaves
det tilsvarende tal til 7171 hestekræfter ved 386 anlæg,
medens i det hele 412 anlæg benyttede damp; for 1875 til
6 298 hestekræfter ved 363 anlæg af 425. I 1870 benyttedes
derimod dampkraft alene ved 177 anlæg foruden 16, hvor der
både benyttedes vand og damp. (Forts).
Tekniske nyheder.
Statistisk opgave over de på Berlins gader ved kjøring
tilskadekomne personer. Det samlede antal af de i året
1890 ved gadefærdselen i Berlin tilskadekomne personer
udgjorde 899 personer, hvoraf 21 fandtes liggende døde på
gaden. Næsten halvdelen af disse ulykkestilfælder, nemlig
403, forefaldt ved benyttelse af sporvogne og heraf igjen 308
personer ved op- eller nedstigning fra den forreste og 95 fra
den bagerste platform. Bedre end sit ry viser resultatet sig
for bryggeri- og slagtevognenes vedkommende, idet for de
førstnævnte er noteret 18 og for de sidstnævnte 15 tilfælde,
hvoraf imidlertid intet med dødeligt udfald. Så meget
mærke-ligere er det, at de langsommere kjørende tunge lastvogne
har kjørt over 92 mennesker med 13 dødsfald til følge, medens
de lettere lastvogne derimod kun har såret 41 personer.
Omnibusserne tilføiede 34 personer skade ved overkjøring, medens
20 passagerer kvæstedes ved nedstyrtning fra disses tag, og
18 tilfælde af lignende art skyldtes sporveiene. De af droscher,
ekvipager og ved sammenstød af kjøretøier sårede udgjorde
respektive 48, 19 og 76 personer.
Sammenlignet med foregående års beretning visser disse
summer, at antallet af de under kjørsel på gaderne
tilskadekomne mennesker er forøget med 15 %.
Jernbroers forrustning m. v. Omenskjøndt man vel
ved, at rust er jernets værste fiende, der uafladelig arbeider
på dets ødelæggelse, så får dog jernbroer af tyske jernbane-
selskaber endnu altid fortrinet for buebroer af sten, fordi disse
vanskeligere lade sig prøve i sine enkelte dele end hine. Men
hvor en sådan utallighed af klinknagler må anvendes, er
selvfølgelig den yderste forsigtighed påbudt, da naglehullerne,
trods at bygværket kan være godt vedligeholdt med maling,
er udsatte angrebspunkter for en langsom oxydation. Rusten
fortærer endel af jernet rundt omkring hullet og jo dybere
den trænger ind, desto mere taber det i sammenhæng, så
naglerne er udsatte for at løsne. På samme tid vil det på
grund af det tryk, som det har at udholde, miste sin
oprindelige form og undergå molekularforaiidringer, hvorunder det
kan briste i stykker.
Hvor alvorlig denne fare er, har man fornylig fået
exempel på fra udlandet, hvor 2 broer af disse grunde er
ødelagte. Den ene var bygget i 1851 og den anden var
ubrugbar efter blot 28 års beståen.
Cementbro. Efter overvindelse af mange vanskeligheder
er der nylig i nærheden af Berlin fuldført en ny cementbro
af et aktieselskab for Monierbygninger sammesteds.
Broen blev prøvebelastet med to sexspendte lastvogne,
hver lastet med 10 tons, som først enkeltvis, senere en fra
hver side, blev kjørt over broen. Prøven faldt over al
forventning heldig ud; thi trods den svære belastning af
henimod 30 tons viste den ikke den mindste synkning, hvorfor
den også strax blev åbnet for færdselen. Den er bygget i et
spænd på 17 m. lysåbning af monierplader og har kostet ca.
31000 kroner.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
