Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 20 juli 1893 - Jernbanesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 29
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Jernbanesagen. - Norges handel i året 1892. - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890,
(slutning). - Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt,
Jernbanesagen.
fetter iår det samme nedslående resultat:
behandlingen af denne sag udstår til næste
år. Der blev dog denne gang tilføiet: «til februar
næste år.» Der kan derfor nu endelig være håb
om, at denne for vort lands hele udvikling
den materielle såvel som åndelige og nationale
- så store sag endelig engang skal kunne komme
under realitetsbehandling i nationalforsamlingen.
I stortingsmødet den 18 juli d. år. udtalte
arbeids-departementets chef i anledning Hægstads
ud-sættelsesforslag bl. a.
Statsraden havde på forhånd været vidende
om, at dette forslag vilde fremkomme, og havde
derfor henvendt sig til generaldirektøren for
statsbanerne med forespørgsel om, hvorvidt det kunde
lade sig gjøre at opretholde en uafbrudt
arbeids-drift ved jernbaneanlæggene, såfremt der heller
ikke iår besluttedes bygning af nye jernbaner.
Den af styrelsen i 1890 angivne arbeidsplan har
i alt væsentligt været befulgt. Anlægget
Kongsvinger-Flisen bliver antagelig færdig for drift i
indeværende år; den søndre halvdel af Hamar-
Sell (Hamar-Losna) formentlig til næste høst,
og resten af Gudbrandsdalsbanen samt
Sæterdals-banen vil være færdig til åbning i 1896. Det
var en følge af arbeidets nære afslutning, at
for-såvidt der ikke til den tid kunde påbegyndes
nye arbeider, måtte arbeidsstyrken i de sidste år
uvægerlig reduceres betydelig. I det svar, som
taleren fra generaldirektøren havde modtaget,
oplyses bl. a.: «Som det vil erindres, har man
fra Kongsvinger-Flisen og Hamar-Losna
opnået at tilveiebringe bygningsoverslag såvidt
betimeligt, at disse har kunnet forelægges
påfølgende storting. Dette har imidlertid - som
bekjendt - betinget i samtlige instanser mere
forceret arbeidsudførelse end ønskeligt og tjenligt.
Man er derfor gået ud fra, at der herefter måtte
forudsættes en rummeligere tidsfrist, og dette så
megt mere, som der nu efter jernbanebygningens
gjenoptagelse i regelen skulde handles om for
vedkommende ingeniører at forberede nyt anlæg
samtidig med afslutningen af clet tidligere. Byg-
ningsbevilgning i 1895 skulde altså kræve
anlægsbeslutning i 1893 og denne så betimelig, at en
betragtelig del af arbeidet i marken kunde være
udført iår til grundlag for kontorarbeide i
kommende vinter. Imidlertid er sommeren for
nærværende allerede så langt fremskredet, at
for-skj ellen mellem forholdene, således som disse
ville stille sig ved en herefter faldende
beslutning iår eller i de første måneder af stortingets
samvær til næste år, ikke bliver så betydelig,
som ellers vilde have været tilfældet, Falder
beslutning til næste år så betimelig, at de
fornødne forberedelser kan være trufne og arbeidet
i marken påbegyndes tidligst på forsommeren,
vil man forhåbentlig dog kunne opnå at bringe
bygningsoverslag færdige til forelæggelse i 1895,
men dette vil selvfølgelig frembyde lignende
vanskeligheder og ulemper samt betinge
udsættelse til udi stortingssessionen med forelæggelsens
I henhold til, hvad der således var udtalt fra
jernbanestyrelsens side, havde tal. på
regjerin-gens vegne at udtale, at den ikke vilde
modsætte sig et ønske fra stortinget om at se denne
sags behandling udsat til næste år, idet
regjerin-gen går ud fra, at forudsætningen om sagens
behandling i februar bliver befulgt. Taleren gik
ud fra, at stortinget næste år, soin da de sidst
besluttede anlæg forelagdes stortinget i 1890,
vilde godkjende en sådan fremgangsmåde, at de
forberedende arbeider påbegyndes ved de
besuttede anlæg samtidig, som man søger at ordne de
ved beslutningen forudsatte distriktsbidrag.
Efterat Blekastad, Mustad, S. Nielsen, P.
Utheim, Grlestad, Arvesen., Eng og Odberg havde
udtalt sig mod udsættelsesforslaget bifaldtes dette
med 81 mod følgende 32 st.:
Thoresen, Rinde, Sveinsson, Sønju, Fossum,
Blekastad, Mustad, Vold, Ødegaard, Mørtvedt,
Heiberg, Storeng, Arvesen, Giestad, J. Utheim,
Aarrestad, Odberg, Stousland, Foss, S. Nielsen,
Mehus, Chr. Nielsen, Havig, Aklestad, P. Utheim,
Lien, Bøen, Tukken, Ueland, Eng, Foosnæs,
Soelberg.
Fraværende: Hof (syg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
