Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 31. 3 august 1893 - Brev fra Frankrige, af Michael Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31
TEKNISK UGEBLAD.
251
Indhold: Brev fra Frankrige. - Uddrag af de tyske fabrikinspektørers beretning for 1890. - Noiges handel i
året 1892. - Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt.
Brev fra Frankrige.
(Af Michael Lie.)
Det er mærkeligt at se, hvor ujevnt
elektriciteten, specielt hvad lys og drivkraft angår,
har ndviklet sig i de forskjellige lande. Størst
udbredelse har den fået i Tyskland, England og
Amerika. Mærkelig nok står Frankrige i denne
henseende en hel del tilbage. Franskmændene
er jo kjendte som konservative og forsigtige folk,
der nødig forlader det gamle tilvandte, for at
komme op i noget uprøvet nyt. Er sagen
imidlertid først - efter mange overveielser pro et
contra - besluttet, så spares hverken på penge
eller tid, og idet det skummer fløden af andre
nationers arbeider, får de istand noget som også
er af første rang.
Gasbelysningen og idetheletaget anvendelsen
af gas i Paris har på denne måde fået en meget
høi udvikling. Hvert kvartal har sit «bureau de
gaz», som man henvender sig til ved
abone-mentet. Installationerne gjøres gratis såvel til
belysning som til kogning. Som en følge heraf
er gasledninger indlagte næsten i hvert hus, og
de lieste kjøkkener er forsynet med sin «fourneau»
til kogning. Denne gasselskabets i og for sig
ypperlige organisation, der har gjort benyttelsen
af gas til belysning, kogning og drivkraft til en
så populær sag, er også en af grundene til, at
man i dette land ikke så hurtig går over til
elektriciteten.
Som naturligt er findes i Paris en hel del
elektriske centralstationer - dog ikke mange og
meget store i forhold til byens størrelse og
folkemængde. En af de nyeste er centralstationen i
«Palais Royal», der giver strøm til de i
nærheden liggende pladser, gader, butikker og gårde.
Såvidt jeg ved, er det denne station, der
oplyser Avenue de T Opera og de store bulevarder
med buelys. De fleste større forretningslokaler,
theatre og andre offentlige lokaler samt cafféer
o. s. v*, der har indlagt elektrisk lys, får
strømmen enten fra særskilte anlæg i selve bygningen
- exempelvis den store opera, Au bon Marché
o. lign. - eller almindeligst fra blokstationer,
hvorved forståes mindre stationer, der kan
forsyne de omliggende gårde med elektricitet. Hos
disse sidste falder ialmindelighed abonnementet
billigst. På soliditet og fuldkommenhed med
hensyn på selve installationen anvendes megen
omhu. Vil franskmændene først have et
elektrisk anlæg, så lægger de ialmindelighed ikke an
på at få det så billigt som muligt».
Der har i Paris allerede i mange år været
på tale og i aviserne omskrevet at anskaffe
elektrisk belysning ialfald i alle hovedgader, og
nu synes sagen virkelig at være kommet så langt,
at dette skal gå igjennem. Hvorvidt vexelstøm
eller ligerettet strøm skal benyttes er, såvidt jeg
ved, endnu ei afgjort. I de nuværende
centralstationer benyttes ligerettet strøm; men der findes
også en god del - især ældre blokstationer -
med vexelstrøm. Den benyttede elektriske
spænding er gjennemgående meget lav inde i husene
for ei at behøve så stor afstand mellem
ledningerne og for at være så sikre som mulig med
hensyn på overledning i apparaterne. Af større
overføringer med høi spænding findes i Frankrige
få. Spændingen overskrider, såvidt jeg har kunnet
overbevise mig om, ikke 2 å 3000 volts.
Af nyere småopfindelser kan omtales en af
den bekjendte franske elektrotekniker Hospitalier
i tidsskriftet «La Nature» meget anbefalet
ther-moelektrisk ovn, der ikke gjør så ringe opsigt.
Ovnen ligner en almindelig rund amerikansk ovn
kun med den undtagelse at den udvendig er
belagt med en mængde (ca. 200) thermoelektriske
elementer. Når der fyres i den, vil
temperatur-differenssen blive stor nok til at kunne
frembringe en elektrisk strøm, tilstrækkelig til at
underholde en 10 lys elektrisk glødelampe. Vil
nlan ikke benytte lyset, kan man opsamle
strømmen i en akkumulator for at kunne anvende den
på et andet tidspunkt. Om sommeren fyres jo
ikke i ovnen; men da har man ialmindelighed
ikke heller brug for lyset. Som et
experi-ment har man forsøgt at fylde ovnen med is
for på denne måde at få temperaturdifferentse
istand om sommeren. Ovnen skal efter
Hospitalier være prøvet i 2 år og have vist godt
resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
