Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 31. 3 august 1893 - Uddrag af de tyske fabrikinspektørers beretning for 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
TEKNISK UGEBLAD.
3 august 1893
Uddrag af de tyske . fabrikinspektørers beretning for 1890.
I speilbelæggerierne fortrænges
Amalgam-belægningen mere og mere af forsølvning. I
distriktet Berlin-Charlottenburg er
kviksølvforgiftning af arbeidere næsten ophørt.
Speilindu-strien i Ftirth i Baiern belægger nu alle Speile,
som udføres til Nordamerika, med sølv, så at
kviksølvpseilenes antal er gået ned til omtrent
Y3-Medens antallet af syge for dem, der led af
Mercurialismus var gået ned fra 4074 i året 1885
til 1003 i 1889, var der i 1890 kun 148, der
faldt på 2 patienter.
Med hensyn til røgfri forbrænding udtales,
at i distriktet Oppeln har Donneley-ildstedet
meget godt bestået prøven som røgfortærende.
Dog klages der over, at riststængerne springer og
vandcirkulationsrørene (som begrændser ildstedet
bagtil) brænder op. Den sidste ulempe er dog
bleven formindsket ved rensning af f ødevandet,
idet siden da udskilning af k j edelsten i rørene
er holdt op. I Bezirket Mellem- og Øvre-Franken
fandtes Tenbrink- eller halv-Tenbrink-ildsteder i
94 etablissementer, og de svarer til de fordringer,
som stilles. Efter erfaringerne fra Båden har
man mest tiltro til Tenbrink-ildstedet.
Ved fabrikation af kunstig gjødning af
fluor-holdige fosfater optræder dampe, der influerer meget
skadeligt på åndedrætsorganerne og planterne, I
fabrikken Silesia, i distriktet Breslau-Liegnitz,
fjernes ulempen ved binding af flussyren,
hvorved der tillige haves økonomisk fordel ved
indvinding af kunstig kryolith. Flere andre
fabrikker har fulgt dette exempel.
Ved træmasse- og papirfabrikationen i samme
distrikt anvendes med held et apparat til
rensning af spildevandet for trevlestof og gjenvinding
af dette. Vandet træder ind i et kvadratisk
kla-ringskar, der nedentil ender i en meget steil
konus og har et forneden åbent tverskillerum.
Vandet flyder ind oventil i den ene afdeling og
løber bort omtrent i næsten samme niveau i den
anden, hvorved dimensionerne af karret er
afpassede således, at trevlestofferne samler sig på
bunden af konussen uden, på grund af dens
steil-hed, at blive hængende på siderne. En pumpe
sender dem tilbage i fabrikken til fornyet
benyttelse. I anledning af forurening af vandløbet
Mtiglitz (distrikt Dresden) ved tilløb af lud fra
halmkogiiing bemærker inspektør en, at ulempen
kun kan fjernes ved at bygge en
inddampnings-ovn til. Inddampningen hjælper nemlig
grundigt, hvilket har vist sig ved Freiberg, hvor et
halmkogeri kun fik tilladelse til udvidelse på den
betingelse, at al spildelud og spildevand blev
ind-dampet. Det tykke skum, der tidligere såes på
vandløbet, er helt forsvundet. I distriktet Zwickau
har man iagttaget, at luftens oxyderende virkning
har stor værdi, anvendt på godt klart vand*
Spildevandet fra sukkerfabrikker har i Øst- og
Vestpreussen kun givet mindre grund til klage i
sammenligning med tidligere, efterat filtreringen
gjennem benkul næsten overalt er veget for andre
rensningsmåder. Forøvrigt har man ved
Magde-burg i vedkommende kompani erfaret, at alle
hidtil kjendte kemiske rensemåder for spildevand
fra sukkerfabrikker dog kun-i har virket
mangelfuldt på opløste organiske forbindelser. Er vandet
alkalisk, som følge af et indhold af kalkmælk,
virker det dræbende på fisk, hvilket indtræder
allerede ved et indhold af 0.001 procent kalk i
vandet. En grundig kemisk rensning må gå forud
for enhver påfølgende behandling. Dette viste
sig ved sukkerfabrikken Stobnitz, som forarbeider
1400000 centner roer og i hvert minut
afleverede 5000 1. spildevand; en renset vandprøve
kunde henstå 3 uger i et varmt værelse uden at
blive ildelugtende. (Ch. Zeitung, 1891, s. 1716).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
