Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 17 august 1893 - Lidt om elektricitetens udvikling i England og specielt i London, af Michael Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33
TEKNISKA SKOLAN
STCCKHQJaM.
TEKNISK UGEBLAD.
259
Indhold: Lidt om elektricitetens udvikling i England og specielt i London. - Fremgangsmåde til fremstilling af
lystryk med naturlige farver. - Tysk forslag til lovbestemmelser om elektriske måleenheder. - Bog- og bladnyt.
Lidt om elektricitetens udvikling i England og specielt i London.
(Af Michael Lie.)
|ngland er langt fremme, hvad elektriciteten
angår, - ti ods dets strenge
gouvernemen-tale regler. Lys og drivkraft leveres
gjennem-gående til meget billig pris - nemlig for ca.
6/io af prisen i Norge. Men her som andetsteds
opdages, at man er på overgangsstadiet. - Hvad
således belysningen angår, har man gas og
elektricitet om hinanden både inden- og udenfor
husvæggene.
London står i «elektrisk» retning slet ikke
foran de andre byer - tvertimod. De største
hovedgader i «City» har elektrisk buelys anbragt
i lygter - noget høiere end vore gaslygter og
ikke noget extra smagfuldt. Denne gadebelysning
får sin næring fra en egen centralstation.
Lige-rettet strøm benyttes.
Naturligvis findes i London en hel del større
og mindre elektriske anlæg af liden betydning,
Men af speciel interesse er en stor centralstation
- anbragt af «London Electric Supply
Corpo-ration» -, der leverer strøm til en mængde større
lokaler, hoteller, butikker o. s. v. Stationen ligger
ved Themsen 7-8 km. fra Londons bygrænse
og benytter på grund af den lange distance
vexelstrøm med en spænding på 10000 volts.
Dette er for elektrikerne af ikke ringe interesse
og sætter også sin støtte til erfaringen af de til
kraftoverføringer så vigtige høispændte
vexelstrømme. Ligerettede strømme med meget høi
spænding kan der - ialfald ikke på dette
stadium af elektricitetens udvikling - blive videre
tale om, især på grund af vanskeligheder ved
isolationen af dynamomaskinens commutatorer
m. mv hvilke sidste vexelstrømsmaskinen ikke
behøver. Den høieste spænding, der, såvidt jeg
ved, er benyttet med ligerettet strøm, er 5000
volts, nemlig i Genua, hvor 4 dynamoer er
koblede i serie.
Ved overgangen til Londons bygrænse
transformeres da omtalte 10000 volts høie spænding
ned til 2000 volts og derpå til 100 volts - til
benyttelse i husene. Anlægget virker udmærket
og leverer meget billig strøm, trods der lange
distance, den dobbelte transformation og trods
at alle kraft og lysledninger - efter
gouverne-mentets regler ’- skal ligge under jorden.
Denne bestemmelse er det, som også har
bevirket, at der i London endnu mig bekjendt
ikke findes en eneste elektrisk «sporveie Når
luftledninger anvendes, sådan som ved den
spor-vei, der nu anlægges i Kristiania, er alt klappet
og klart, - da er den elektriske sporvei en
prøvet sag. Fuldt så megen erfaring har man ikke,
når den elektriske strøm skal tilføres lokomotivet
gjennem en skinne i jorden. Isærdeleshed er det
da kontakten mellem den elektriske skinne og
lokomotivets kontakt arm, der har voldet
vanskeligheder, idet smuds og støv let trænger ind.
Sagen synes imidlertid nu at klare sig brav. En
i London forefindende elektrisk jernbane, der nu
i lang tid har klaret sig tilfredsstillende, er
indrettet på sidstnævnte måde. Jernbanen er
dobbeltsporet, går fra nordsiden at Themsen ved
«London bridge» underjordisk i en tunel under
Themsen til Kensington på sydsiden af floden - en
afstand af 3l/z engelsk mile. For at komme ned
i niveau med jernbanelegemet sænkes publikum
ved London bridge ned på en stor elevator og
hæves på lignende måde op igjen ved
Kensington - og omvendt. Mellemstationerne er
indrettede på samme måde. Selve «the
generating-station» ligger ved Kensington og fører strømmen
med en spænding på 450 volts «tm> gjennem en
egen skinne beliggende midt mellem clet ene
spors skinnepar og på samme måde «retur»
gjennem en skinne mellem det andet skinnepar.
Strømmen optages da som før omtalt af en
kontaktarm. Vognene og stationerne oplyses
naturligvis samtidig med elektrisk lys.
I «the generating station» er installeret
tilsammen 4 dynamoer, hver på 500 ampéres. To
og to benyttes ad gangen.
Togene går fra hver af de to endestationer
hvert 5te minut. 9 tog kan ved dette
arrangement samtidig bevæge sig på banelegemet.
I Liverpool findes også en lignende elektrisk
jernbane, dog med den iorskjel, at medens den
londonske var underjordisk, så er denne
«overjordisk », idet banelegemet er lagt i en 6 engelske
mile lang og 8 m. høi jernbro langs Liverpools
dokker. Denne jernbane er anlagt af «The
over-head Eailway company». Den er enestående i
sit slags. Man reiser med den fra ende til anden
for 2 pence.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
