Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 17 august 1893 - Fremgangsmåde til fremstilling af lystryk med naturlige farver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
TEKNISK UGEBLAD.
17 august 1898
Fremgangsmåde til fremstilling af lystryk med naturlige farver.
I det fysiske selskab i Berlin har H. W- Voqel
givet en meddelelse om udviklingen af lystryk i
det hele taget og særlig af en ny metode til
gjen-givelse af de naturlige farver. Især på grund af
de store omkostninger, der er forbundne med
tilveiebringelsen af et træsnit, når der er tale om
en kunstnerisk gjengivelse, og tillige for at opnå
større naturtroskab i gjengivelsen har man søgt
at tilveiebringe trykplader ad fotografisk vei. De
første forsøg i denne retning blev gjorte allerede
i 1827, da Nicéphore Niépce kom frem med en
såkaldt heliografisk fremgangsmåde, der ved lysets
hjælp kunde give plader til kobberstik, uden at
der behøvedes en tegner. Niépce havde opdaget,
at lyset har den virkning på asfalt at gjøre det
uopløseligt i terpentin. Man tilveiebringer et
asfaltlag ved at helde en opløsning af asfalt i
terpentin over en kobberplade og derpå lade
opløsningen indtørre. Dækkes pladen med en
tegning og belyses denne, vil de sorte linier
beskytte asfalten mod lyset, og denne vedbliver
derfor at være opløselig under linierne, medens
de øvrige dele blir uopløselige i terpentin.
Vadskes pladen nu i terpentin, vil der fremstå en
gjengivelse af tegningen, idet kobberet blottes
efter linierne i tegningen. Behandles den derpå
med et ætsmiddel, bliver tegningen ætset ind i
kobberet, idet limerne ligesom i kobberstikket
fremtræder som fordybninger, når man bagefter
fjerner også det i terpentin uopløselige asfalt.
Hvis asfaltlaget dækkes med ei negativt
billede af tegningen, således som den
almindelige fotografiske fremgangsmåde giver det, hvor
altså tegningens linier fremtræde lyser på mørk
grund, da vil det omvendt være tilfældet efter
efter vaskningen med terpentin; linierne vil
være fremstillede i uopløst asfalt på en blank
metalgrund; og den derpå følgende etsning vil
give en metalplade, hvor tegningens linier
fremtræder ophøiede ligesom i træsnittet. På denne
måde har man fremstillet trykpladerne, hvormed
det bekjendte Andrees’s atlas er trykte, idet man
først har fremstillet fotografier af
originaltegningerne. Herved er det ble ven muligt at levere
80 karter for en pris af 20 reichsmark. Istedetfor
asfalt kan man som bekjendt bruge det langt
følsommere limchromat.
Det blev tidlig forsøgt at fremstille på pladen
et originalbillede direkte efter naturen ved at lade
et linsebillede falde på asfalt. Det havde nu
ingen vanskelighed at fremstille et negativt billede
i asfalten; og man iagttog, at overgangen fra
lys til skygge i disse billeder bestod af asfalt i
tyndere eller tykkere lag. Ved den bagefter
følgende ætsning viste det sig imidlertid, at de
tynde asfaltlag fra de mørkere afskygninger
modstod syrens virkning ligeså godt som de tykke
lag, de jævne overgange i lys og skygge kunde
derfor ikke gjengives. Allerede i sextiårene gjorde
man i rigstrykkeriet i Berlin forsøg på at
overvinde denne vanskelighed, idet man mellem det
negative billede og asfalten lagde et net, hvis
uigjennemsigtige tråde standsede lyset. Herved
fremkom et billede, der var gjennemtrukket af
et net af streger, og ved disses forskjellige styrke
gjorde overgangene i lysstyrken sig gjældende.
Resultatet var dog ikke tilfredsstillende; nettets
Maskevidde var omtrent l mm.
Mcisenbach bar sig ad på den måde, at han
bragte et netværk foran en almindelig fotogrtfisk
plade, og på denne dannede han et negativt
billede af den gjenstand, som skulde gjengives.
Nettet tilveiebragtes ved streger på en glasplade;
der gik 4 streger på l mm. Dette med et
netværk gjennemtrukne negativ blev derpå lagt over
et asfalt- eller limchromatlag, og det blev nu
opnået, at netpunkterne udebliver i skyggerne,
medens de fremtræder svære i de mørkere og
fine i de lyse dele af billedet; det er herpå det
så hyppig anvendte lyszinktryk er grundet.
Det næste skridt man derpå gjorde, bestod
i at få originalens farver gjengivne så nøiagtigt
som muligt. Dette er opnået som det synes,
meget tilfredsstillende på følgende måde. Der
benyttes til optagelsen af det første billede
orto-chromatiske plader, d. v. s. fotografiske plader,
der er gjort følsomme for spektralfarver, som
ellers kun har en ringe kemisk virkning (Vogel
1873). Har man f. ex. tre plader, der er
følsomme henholdsvis for rødt, gult og blåt, da
tager man billeder af originalen på alle tre
plader, idet man, for at holde andet lys ude,
lader lyset hver gang gå gjennem en glasplade
af samme farve. Disse plader vil altså være
sorte der, hvor originalen er henholdsvis rød,
gul og blå.
De tre plader kan nu benyttes i forening
med en med limchromat bedækket glasplade;
limlaget har den mærkelige egenskab, at kun de
belyste steder af dets overflade tager mod fede
farver, som stryges henover den på samme måde
som over en litografisk plade; derfor kan en
sådan limplade benyttes umiddelbart som trykplade,
når den har modtaget lyspåvirkning af et billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
