Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 33. 17 august 1893 - Fremgangsmåde til fremstilling af lystryk med naturlige farver - Tysk forslag til lovbestemmelser om elektriske måleenheder, af K. S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33
TEKNISK UGEBLAD.
261
på sin overflade. Lægges nu en af de tre nævnte
plader, f. ex. den, der blev påvirket af det røde
lys, over limpladen, og belyses den dernæst, da
vil limen blive modtagelig for farve, der hvor
billedet ikke skulde have rød farve. Det vilde
altså blive et falsk billede, hvis man strøg
limpladen med rødt. Ved den for rødt følsomme
fotografiske plade får man derfor ikke en
trykplade, der giver de røde partier, men tvertimod
giver dem, der intet rødt lys udsender; dette vil
sige, at trykpladen skal stryges med
complemen-tærfarven til det røde lys, for hvilket den
fotografiske plade er gjort følsom. Til nu at finde
denne eomplementærfarve blev Vogel ledet ved
det middel, hvorpå han grundede de
ortochroma-tiske fotografiplader.
En fotografiplade gjøres følsom for rødt lys
derved, at man blander gelatinen, der indeholder
bromsølvet, med et farvestof, som absorberer det
røde lys; men et sådant stof vil netop i
tilbagekastet lys fremtræde med det rødes
eomplementærfarve; den farve, der er brug for til den ved
den ortochromatiske fotografiplade fremstillede
trykplade er altså den samme, der er brugt i
fotografipladen; egner den sig ikke til trykfarve,
kan man bruge en anden, der står den nær i
optisk henseende.
Senere har Kurtz i Newyork i forbindelse
med den yngre Vogel opnået den samme virkning
ved zinkætsning, hvor billedet står ophøiet, og
derfor kan bruges til trykning i texten af en
bog ligesom træsnittet. (Wiedem. Ann. Bd. 46,
s. 521 og Verhdl der phys. Gesellseh- su Berlin,
arg. 12, 1893, s. 1). T. f. Ph. o. Chemi.
Tysk forslag til lovbestemmelser om elektriske måleenheder.
Den fysikalsk-tekniske rigsaristalts kuratorium har
fremsat følgende forslag:
1. Den elektriske modstandsenhed er ohm en.
Enhed for den elektriske strømstyrke er "das Amper"
(Tysk skrivemåde).
Enhed for E. M. K. og for den elektriske
spændings-eller potentialdifferens er volten.
Disse enheder står i et sådant forhold til hinanden, at
den elektriske spændingsforskjel mellem endepunkterne af en
leder, hvis modstand er l Æ, som gjennemløbes af en
uforanderlig strøm af l a. styrke, og i hvilken ingen
strømfrem-kaldende kræfter virke, beløher sig til l v.
2. Som ohm gjælder den elektriske modstand af en
kvik-sølvsøile, der har den smeltende ises temperatur og ensartet
tversnit, hvis længde er 106.3 cm., og hvis masse er 14452 gr.,
hvilket tør regnes for ensbetydende med, at søilen har et
tværsnit af l Q nmi-
3. Som grundnormal for modstanden gjælder modstanden
af kviksølvet i et glasrør, der er udvalgt og opbevares af den
lysikalsk-tekniske rigsanstalt, og hvis værdi i ohm efter
bestemmelsen i § 2 er fundet ved kalibrering og længdemåling
af røret samt Veining af dets kviksølvindhold, og som fra tid
til anden kontrolleres på samme måde.
For lettere at finde mulige forandringer i grundnormalen
og for strax at være istand til at erstatte den i tilfælde af
beskadigelse eller tab, skal den fysikalsk-tekniske rigsanstalt
vælge et mindre antal passende glasrør, finde modstanden af
deres kviksølvindhold ved sammenligning med grundnormalen
og sikre de enkelte rørs opbevaring på forskjellige steder.
Som hovednormaler for autoriseringen (§ 11) af de
modstande, der skulle bruges i handel og vandel, skal der
anvendes modstande af passende metalblandinger, hvis
modstandsværdi i ohm bestemmes ved sammenligning med grundnormalen,
og som kontrolleres ved sammenligning med denne mindst en
gang om året.
4. En uforanderlig strøm har en styrke af l a, når
strømmen ved at gå gjennem en vandig opløsning af
salpetersurt sølvoxyd, idet man sørger for de for udfældningen
gunstigste betingelser, i hvert sekund middelsoltid udfælder
0.001118 gr. sølv.
5. For at gjøre bestemmelsen af strømstyrker og
spæn-dingsforskjelle mulig også ved hjælp af galvaniske
normalelementer, skal rigsanstalten bestemme sådanne elementers
E. M. K. i volt i overensstemmelse med §§ 2 og 4 samt
sørge for tilveiebringelsen af autoriserede normale]ementer.
6. Som en vexelstrøms styrke betragtes kvadratrøden
af tid s-middel værdien af kvadraterne på de øieblikkelige
strømstyrker.
Som E. M. K., henholdsvis spændingsforskjel, af en
vexel-strøm gjælder kvadratroden af tids-middelværdien af
kvadraterne på de øieblikkelige elektromotoriske kræfter
(spændings-for skjelle).
7. Det arbeide, som i hvert sekund ydes af en elektrisk
strøm på l a, styrke i en leder, mellem hvis ender der er en
spændingsforskjel på l v., heder wat eller volt-amper.
Som det arbeide, en vexelstrøm yder i sakundet, gjælder
herved i overensstemmelse med § 6 tids-middelværdien af de
øieblikkelige arbeidsydelser.
8. En elektricitetsmængde, der er lig den, som i l sek.
ved en uforanderlig strømstyrke af l a. strømmer gjennem
en leders tversnit, heder en koulombv
9. Den elektriske kapacitet af en kondensator, der af en
elektricitetsmængde på l coulomb lades til
spændiiigsforskjel-len l v., heder en farad.
10. Det milliondobbelte af en enhed betegnes ved
til-føielsen mega eller meg foran enhedens navn, det
tusinddobbelte ved tilføielcen kilo, tusindedelen ved tilføielsen milli, og
milliondelen ved tilføielsen mikro eller mikr.
11. Den offentlige prøvelse og autoriseringen af elektriske
måleredskaber sker ved rigsanstalten og på andre steder, der
bestemmes af forbundsrådet. De hertil nødvendige normaler
og normalapparater skulle tilveiebringes gjennem rigsanstalten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
