Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 37. 14 september 1893 - Elektrikernes verdenskongres i Chicago, af Michael Lie - Farve-træsnit, af Hermann Hoffmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
TEKNISK UGEBLAD.
september
at den elektriske induction i dette tilfælde kun
udbreder sig på vandoverfladen. Med en
strømstyrke på 15 ampéres var experimentet blevet
gjort mellem land og den i 3 eng. mils afstand
udlagte kabel. Signalerne var her med stor
tydelighed blevne opfattede i telefonen. Experimentet
var blevet gjentaget med samme strømstyrke med
den kabel, der var udlagt i 5 eng. mils afstand.
Her var også signalerne blevne opfattede i
telefonen; men strømstyrken havde ikke været stærk
nok til at sætte et medbragt morseapparat i
aktivitet. Preece var af den opfatning, at dersom
strømstyrken havde været 5 ampéres større –
altså 20 ampéres -, vilde signalerne her have
været ligeså tydelige, som de havde været ved 15
ampéres på 3 eng. mils afstand. Aflæsningen var
bleven foretagen af forskjellige personer for at
sikre sig mod at indbildningen skulde have noget
med sagen at gjøre.
Preece var sikker på, at der med en 30
eng. mil lang linie på hver side af den britiske
kanal lettelig ved hjælp af den
elektro-magnetiske induction kunde signaliseres mellem England
og Frankrige. Han betvivlede dog, at denne
methode nogensinde her vilde komme til
praktisk anvendelse først og fremst af økonomiske
grunde.
Som følge af disse experimenter vilde
de-engelske fyrtårn og fyrskibe blive forbundne med
kysten ved ordinære undersøiske kabler. Det var
dog efter hans mening meget sandsynligt, at den
elektro-magnetiske induction kunde komme til at
blive benyttet af fyrtårne og fyrskibe for i tåge
at kunne signalisere til skibe. På Skotlands
kyst holdt man for Øieblikket på med
experimenter i denne retning.
Preece’s foredrag blev fulgt med stor
interesse. Flere andre holdt også foredrag om
experimenter på samme felt, men af mindre betydning..
(Forts,)
Farve-træsnit
De nyere frembringelser af den Bong’ske
anstalt i Berlin, som er den eneste, som bruger
farve-træsnit i større udstrækning til sine
forlags-arbeider, har igjen henledet den hypografiske
fagverdens opmærksomhed på denne besynderlige
teknik.
Besynderlig er denne allerede forsåvidt, som
den ikke synes at have nogen fremtid og dog
for Øieblikket træder istedetfor den tyske
chromo-typografi.
Grunden hertil er simpelthen den, at i
Tyskland bruger ingen andre tidsskrifter farvetryk
end den Bong’ske «Moderne Kunst» og enkelte
vittighedsblade med fast farveblanding, og at
farve-træsnit er en uundværlig anbefaling for
omtalte anstalt.
Farvezinkografi er nemlig fremtidens metode.
At også den Knøflerske zylografiske anstalt
i Wien står alene med sin udførelse af fine
farvetræsnit kommer af lignende årsag. D’hrr. Knøfler
var fortræffelige træsk j ær ere, før de begyndte
med chromotypi, og de har kun sin teknik. Hvis
de en dag uden forud at være indtaget var
forelagt spørgsmålet: «Farvetræsnit eller
farve-zinko-grafi?» så vilde de ganske sikkert have bestemt
sig for det sidste som bekvemmest og billigst
emne at behandle. Men det er engang så, at
enhver holder sin egen teknik for bedre, eller at
han liker den bedre end andres, ligesom en meget
vanskelig teknik har høi liebhaberværdi, og dette
alene er årsagen til farvetræsnittet.
Det kunde synes lidet forretningsmæssigt
endnu at beskjæftige sig med en for omfattende
praktisk brug uddød metode. Men for Øieblikket
lever den dog og står endog i god blomstring.
Og om ellers ingen andre end de to omtalte
anstalter vil anvende den, så fortjener den netop
af den grund vor betragtning.
Ved farve-træsnit er der intet besynderligt;
der stikker ingen hemmelig under. At lægge et
farvet forlag fra hinanden i et forudbestemt antal
trykplader, sker efter det samme princip som i
hvilkensomhelst anden metode. Men medens ved
zinkografien arbeidet med at gjøre pladerne istand,
forsåvidt er delt, at en bringer farveudtrækket
på papiret og en anden annaderer den, sker
begge dele i cheronomo-zylografien samtidig og
af samme person. Farve-træskjærerens arbeide
er altså i grunden det samme som
farve-litho-grafens, som jo også fremstiller trykpladen
derved, at han punkterer farverne på stenen, men
denne tilsyneladende forenkling af arbeidet er i
sandhed farve-træsnittets AchilleshæL Der gives
på den ene side mange dygtige træskjærere, på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
