Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 37. 14 september 1893 - Farve-træsnit, af Hermann Hoffmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37
TEKNISK UGEBLAD.
279’
den anden side mange, som er istand til at
udtrække farverne af et givet forlag, men få, som
kan begge dele. Men vilde man gjøre
farveud-trækket for sig, og på er eller anden måde
overføre det på stokken, så vilde den allerede før
kostbare træskjærermetode blive endnu dyrere og
derved fuldstændig umulig. Nu har
farve-træ-skjæreren kun aftrykket af den før skårne kontur
på træstokken, og arbeider efter den foran ham
stående original, altså uden forudgående merke
af vedkommende farve.
Skjæringen følger ganske på almindelig vis,
kun med den forskjel at stregen i enhver plade
bliver lagt andet ledes, såat ved trykket på
hinanden fremkommer en god farve-lazur og derved
indtrykket af den behandlede farve blir mest mulig
fuldkommen. Således bliver i fig. l stregen a
(rødt) krydset af b (blåt) og begge
gjennem-krydset af c (gråt), hvorved gråviolet bliver
fremkaldt selv om de enkelte farver ikke passer nøie
Fig l
sammen. Denne krydsen er forøvrigt ingen
eien-dommelighed ved farvetræsnit, den findes også i
f ar ve-zinktryk. Farvetræsnit adskiller sig dog
noget fra almindeligt træsnit. Belysningen af
stregene sker overveiende efter forbilledet af den
autotypiske metode, idetmindste med hensyn til
de lyse farver, mindre ved stregens stigning og
sænkning. Man vil derved opnå en bedre
farve-virkning og en forenkling i træskjæringen, måske
også et roligere billede.
Grjennemstikningen af stregene forat opnå
rækker af punkter følger derved af den førnævnte
grund igjen efter krydsningsprincipet. De hvide
streger bliver også lagt kryds vis, hvilket er
tyde-liggjort på fig. 2. Pilen angiver i fig. 2
retningen af gjennemstikiiingen, i fig. l retningen af
stregene. Gjennem den dobbelte krydsen af den
lyse og den mørke streg, som forsøvrigt ikke
altid er så ganske nøie gjennemført, opnår man
i almindelighed hvad man vil. At de dele, der
ei mødes, kommer ved siden af hinanden og
gjennemlysningen af den hvide grund, bidrager
meget til farvevirkningen-
På denne måde udføres farve-træsnittet, det
er altså en ret enkel teknik, som kun bliver
kompliceret ved den før omtalte
vanskeliggjø-relse. At træsnittet koster det tre- og
flerdob-belte af raderingen, tør ikke forglemmes.
Til dette kommer dog endnu noget som
endmere formindsker metodens værdi. Selv grove
linier i træsnit er ikke påfaldende i sorte
ensfarvet trykte billeder, de bidrager endog til
snittets Skjønhed, når de er rigtig regelmæssige. Men
såsnart farver kommer til, gjør synlige steger
ubehagelig virkning. Man ser det samme i
farvede trykte autotypier, men man kan der gjøre
stregene så små - uden prisforhøielse - at den
omtalte feil omtrent forsvinder. Træsnittet hat
nu rigtignok de finere streger - som kan være
trådfine forud for raderingen, hvilket der er
umuligt, derimod kan det ikke sætte stregene så tæt,
som i autotypien. Det vilde nemlig blive for
dyrt. De bedste Bong’ske farvetræsnit viser
gjennemsnitlig 2-4 streger på millimeteren, kun
i enkelte særdeles fint behandlede partier
opnåes-5 streger. Men i autotypien er det meget let og
ikke usædvanligt at opnå 6 streger eller punkter
på millimeteren.
Dertil kommer at dette farvetræsnit viser eii
vis hårdhed, der som sagt, først træder frem ved
farvetryk. Af schatteringen af de fine toner f. ex.
kjødfarver kunde vel gjøres ved fine streger i
mørk farve. At sætte et sort øie med tilbehør
i et kjødfarvet ansigt, er noget barbariskt. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
