Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 39. 28 september 1893 - Tekniske nyheder - Elektrisk motorudstilling i Kjøbenhavn, af C. H. - Træbrolægning, af G. - Behandling af natrenovation efter v. Podewils system - Træbrolægningens sundhedsfarlighed, af H. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
TEKNISK UGEBLAD.
28 september 1893
Ved overføring gjennem dobbeltløbet snekke og
snekkehjul trække 2 stkr. */4 hk. motorer resp. en knivslibemaskine
og en amerikansk kjødhakkemaskine.
Begge motorer ere shuntmotorer af nyttevirkning ca.
60 pct.
En motor på l hk. med l 200 omdr. pr. minut trækker
en boremaskine udstillet af Ei e d ei s efter fl.
Endelig har firmaet udstillet en transformator, der
transformerer en strøm på 2 ampere med spænding 110 volt om
til en strøm på 20 ampere med spænding 6 volt.
Transformatoren kan passende betegnes som en motordynamo; imellem
spolskoene på en elektromagnet befinder sig et anker, hvis
jernkjerne er forsynet med et dobbelt sæt spoler med
henholdsvis tynde og tykke vindinger, hvert sæt ordnet som på
et Grammes ringanker. Kommutatorerne er anbragt hver på
sin ende af akslen.
Idet nu strømmen sendes gjennem det ene sæt spoler
med de tynde vindinger, vil ankeret dreies rundt, og derved
produceres strøm i de tykkere vindinger. Med den
pågjæl-dende transformator kan i et nikkelbad behandles en
elektrodeoverflade af 0.9 Q-m. og udfældes 40 gr. nikkel i timen.
For at opnå fuldstændig jævn strøm har firmaet i parallel til
nikkelbladet indskudt 2 akkumulatorer. Med en strøm af så
konstant en spænding,, som den, der står til rådighed fra den
elektriske centralstation, vil akkumulatorer dog sikkert i
regelen kunne undværes.
Otzen & Thorstensen har på udstillingen 2 motorer
af Vio hk. og l/s hk. af eget fabrikat, trækkende resp. en
håndcentrifuge og en flaskeskyllemaskine ved enkelt
overføring med lædersnor. Motorerne gjør 2400 omdr. pr. minut,
centrifugeakslen ca. 5 000. Typen er den Kappske.
Endelig har Ei e d els efterfølger udstillet et elektrisk
kogeapparat og et elektrisk strygejern. Opvarmningen sker
ved spiraltråde af nikkel, anbragt i de pågjældende apparater.
Kogeapparatet bruger en strøm af l å 2 ampere for i 15 å
30 minutter at bringe en liter vand i kog, så det nærmest
er at betragte som en kuriositet. Strygejernet, som bruger
ca. 3 ampere, turde derimod have praktisk betydning.
For at kunne bedømme udgifterne ved driften af
elektromotorer i forbindelse med den elektriske station skal jeg til
slutning anføre, at prisen for strøm til motorer i
sommerhalvåret er 22 Vs øre pr. l 000 voltampéretimer, i vinterhalvåret
30 øre, og bringer i erindring, at en elektrisk hestekraft
svarer til 736 voltampére, så at en motor med f, exs. 80 pct.
nyttevirkning altså forbruger ca. 900 voltampére pr. effektiv
hestekraft leveret på motorens aksel.
C. H. i Ingeniøren.
Træbrolægning, som var kommen i miskredit ved de
dårlige erfaringer man var kommen til i Berlin, synes nu
om end langsomt at vinde mere tiltro. De udmærkede
resultater som man i andre lande har opnået ved nedlægning
efter en ganske ny fremgangsmåde, har bragt Berlins
bro-lægningsvæsen som med rette var mistroisk overfor
træbrolægning, til igjen at forsøge dermed, når nedlægningen
foregår strængt efter Pariser måden; Forsøgsvis er
træbrolægning lagt i Herwarthstrasse, lige ved den nye
rigsdagsbyg-ning samt på Luther-broen. Senere også på Eberts-,
Fried-richs- og Waisen-Broen. For disse broer kunde man kun
vælge træbrolægning, da stigningen er for stor for atsfalt,
medens en lydløs elastisk brolægning i modsætning til
sten-brolægning er af den største betydning til afdæmpning af
stødene fra vognene på stenhvælvet eller jernkonstruktionen.
Den i 1889 på Kaiser Wilhelms bro lagte
træbrolægning ligger fremdeles dadelfrit tiltrods for broens stærke
stigning og den store trafik. G.
Behandling af natrenovation efter Y. Podewils
system. Da der er fremkommen forslag om ordningen af
Kjøbenhavns natrenovationsvæsen på grundlag af en behandling
af latrinen efter v. Podewils system, giver Karl Meyer i
Ingeniøren en kort fremstilling af dette system.
Principet er det, at latrinen blandes med svovlsyre og
inddampes, hvorved der fremkommer en pulverformig pudret,
i hvilken alle de oprindelig tilstedeværende værdifulde stoifer
findes i en for planterne let tilgjængelig form. Selve
ind-dampningen med svovlsyre er ikke særegen for systemet; den
benyttes også ved Liernurs system og ved den tidligere
Hannoveranske pudretfabrik; men det nye ved den
Pode-wilsske fabrik er den simple måde, hvorpå inddampningen
foregår, og den gode udnyttelse af varmen, som muliggjør,
at fabrikationen kan bære sig i pekuniær henseende, når
latrinen vel at mærke leveres frit på fabriken.
Gjennem riste, der tilbageholder de groveste
indblandinger som skotøi, blikdåser, træstykker og lign., tømmes
tøndernes indhold ud i to beholdere, der er forsynede med
røreværker, og i hvilke blandingen med svovlsyre foregår.
Herfra suges massen ind i de s. k. fækalkjedler, indmurede
roterende smedejernscylindre, der påvirkes af direkte ild, hver
fra sit fyrsted, og i hvilke en påbrænding af den sure latrin
forhindres ved indlagte smedejernsbrokker eller ved et
røreværk. Den her foreløbig tørrede latrin suges derpå over i
tørretromlerne, hvor den tørres færdig. Tørretromlerne er
roterende dobbelte støbejernscvlindre, i hvis ydre rum
spilddampen fra maskinen og den sure damp fra fækalkjedlerne
tilledes, medens den af latrinen i det indre rum udviklede
damp suges bort og fortættes ved en
indsprøitningskonden-sator, således at inddampningen her sker i vakuum. Også i
disse tromler må en sammenklumpning og fastklæbning af
massen på tromlernes sider forhindres, hvilket sker ved løst
indlagte meget svære jernkjæder. En endelig findeling og
blanding af massen sker ved desintegrator.
På Augsburger fabrikken bemærkedes intet til ilde lugt
selv lige i nærheden af fabrikbygningen, ialfald intet, der på
langt nær kan sammenlignes med den fra en cikoriefabrik
eller et bryggeris begeskur udsendte lugt.
Kondensations-vandet, der løb ud i en liden bæk, var ganske klart og så
at sige lugtfrit.
Alt i alt må sikkert det Podewilsske system siges at
være det, der bedst tilfredsstiller både hygieinens og
bybe-boernes og landbrugets økonomiske interesser, idet det sikrer
en fuldstændig sterilisation af latrinen, kun kommer til at
koste huseierne så meget som udførselen af latrinen kræver
og beriger landbruget med et gjødningsstof, der, i
modsætning til den rå latrin, er let og renligt at arbeide med, og
som altid kan leveres fra fabrikken med et bestemt indhold
af plantenæringstoffer og i en sådan form, at det i en vis
vægtmængde indeholder ca. 6 gange så meget af disse stoffer
som den friske latrin, for ikke at tale om den latrin, som
landmændene nu kjør er ud på deres marker, og som ved
gjæring har mistet en stor del af det værdifuldeste stof,
kvælstoffet, inden den kommer på jorden.
Træbrolægningens sundhedsfårlighed* I udlandets større
byer diskutteres fortiden spørgsmålet om de forskjellige
brolægningers fortrin og mangler meget ivrig. Det er specielt
træ som materiale, hvorimod vægtige klager er fremført og
da væsentlig fra hygiejnisk standpunkt. Selv den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
