Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 39. 28 september 1893 - Tekniske nyheder - Træbrolægningens sundhedsfarlighed, af H. I. - Vandlednings- og kloakrør af cementbeton, af H. I. - Elektrisk sporvogn med underjordisk ledning, af H. I. - Bessemer farve, af H. I. - Ny amerikansk brolægning, af H. I. - Om dynamiske virkninger af broers mobilbelastning, af H. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 39
TEKNISK UGEBLAD.
291
impregnering påståes efter kort tid at blive virkningsløs dels
ved slitage dels ved kemisk indvirkning, og da er veien
banet for udvikling af mikroorganismer under meget
gunstige forhold. Hestegjødsel, urin og andre affaldsstoffe
trænger ind mellem træets fibrer, hvor de ikke længre kan
nåes med de brugelige desinfektionsmidler, og forrådnelsen
med deraf følgende mikrobeavl og stank går sin gang
uforstyrret. I tørre sommere sørger byens veivæsen ved
passende vanding for at holde vedlige en for dekomponsitionen
gunstig fugtighedsgrad, istedenfor ved kraftig udspyling at
skylle bort alt, som kommer,op til overfladen. Når så heden
rigtig sætter ind for alvor, og vandingsmaskinerne ikke
længer formår at holde skridt med fordampningen, tørrer
gaderne ud netop i det farligste øieblik, og masser af
sygdomstilfælde er følgen. I London og Paris har man således
nylig - og specielt i de med træ brolagt e strøg -. opdaget
et nyt halsonde, som efter autoriteters sigende skal skrive
sig fra sygdomsbaciller indåndet med gadestøv af ovenfor
omtalte art.
Træbrolægning frarådes derfor bestemt især for trange
gader uden rigelig tilgang på vand og luft.
Af de hidtil brugelige materialier for brolægning af
gader ansees komprimeret asphalt for det eneste, der
tilfredsstiller sundhedens krav*) ialfald i trange, dårligt
ventilerede strøg. H. I.
Vandlednings- og kloakrør af cementbeton. På flere
steder i Tyskland, hvor sådanne har været udført, viser de
sig meget lidet holdbare, idet cementen opløses af de i
vandet forekommende syrer selv i meget svag fortynding og
viser sig meget ømfindtlig for organiske forbindelser. Man
har således exempler på fuldstændig ødelæggelse efter den
korte tid af 4 år. Heller ikke mod mekaniske indvirkninger
er cementbetonen modstandsdygtig, idet det oftere har været
observeret (f. eks. i flere af Londons i stærkt fald beliggende
betonkanaler), at selv ubetydeligt bundfald slider hul i den
ydre hårde skal og derved letter den videre ødelæggelse.
Hårdbrændt mursten eller endnu bedre glaceret ler er den
varigste indvendige beklædning for vandledninger.
De gamle romere, der som bekjendt havde megen
erfra-ring i bygning af akvadukter o. s. v. forsynte altid sine
ledninger, der i reglen var udført af et slags betonagtigt
murværk, med et omhyggelig udført pudsskikt, som endnu idag
står uopnået. Hvor dette ikke kunde udføres anvendtes
beklædning med brændt ler, hvilken har holdt sig uforandret
til nutiden. H. I.
Elektrisk sporvogn med underjordisk ledning har
allerede været i drift en hel vinter i Hartfort (Connecticut)
samt kortere tid i Washington og vist meget heldige
resultater. Vanskeligheden ved at isolere ledningen og beskytte
den mod gadesmuds er overvunden på den måde, at tråden
føres gjennem en underjordisk kanal - anbragt mellem
skinnerne - og sættes i forbindelse med små metalhjul i afstand
af 4.86 m. fra hinanden. Vognen forsynes på undersiden med
en 6.08 m. lang inetalstang, som under bevægelsen trykker
mod ovennævnte hjul (altid mod 2 på en gang) og skyver
tilside en klaf, hvorved kontakt tilveiebringes mellem vognens
motor og ledningsnettet. Når vognen har passeret og altså
trykket fra metalstangen ophører, hæver hjulet sig lidt,
klappen lukkes og ledningen er atter fuldstændig isoleret.
Driften koster det samme som ved luftledning, hvorimod an-
*) Sådanne stærke udtalelser er også hyppig tidligere
fremkomne, men har vist sig at være for ensidige.
Red.
lægskapitalen er adskillig større (6 000 dollars pr. engelsk
mil eller næsten 14000 kroner pr. km).
H. L
Bessemer farve til maling af jernkonstruktioner, der er
stærkt udsat for rust, omtales meget lovende i amerikanske
fagskrifter efterat den - ved forsøg anstillede i anledning
af konkurrence om en større levering i Chicago - viste sig
som den fordelagtigtste. Flere jernbaneselskaber har antaget
den til brug for sine broer, ligesom den også skal have vist
sig meget hensigtsmæssig til maling af kanoner. Den tørrer
langsommere end de fleste andre anstrøg, men skal til
gjen-gjæld stadig holde sig elastisk altså ikke sprække eller
falde af. H. I.
Ny amerikansk brolægning* I enkelte nordamerikanske
byer udføres brolægning af stærkt trafikerede gader på
følgende måde: underst et tykt lag af sand, så en 1.25 cm. tyk
stålplade og øverst de sædvanlige trækubber men nøiagtig
tilskårne, så de passer fuldstændig sammen og ligger støt.
Eor end yderligere at sikre sig kubbernes faste leie er
stålpladerne forsynet med påklinkede, aflange knaster af 5 cm.
høide og 2.5 cm. bredde. Træblokkene er forsynet med
tilsvarende fordybninger (furer) på undersiden.
Metoden roses meget for fasthed og uforanderlighed.
H. L
Om dynamiske virkninger af broers mobilbelastning.
Foranlediget ved flere broulykker, hvis årsag vanskelig eller
slet ikke lod sig påvise, har den franske ingeniør D es l andre s
og professor S t ei n er i Prag anstillet og offentliggjort
resultatet af indgående forsøg for at udforske mobilbelastningens
dynamiske virkninger på broer.
Virkningen af rytmiske stød på hængebroer har længe
været kjendt (cfr. nedstyrtning af broen ved Angers,
hvorover et regiment marscherede i takt). Der er imidlertid ingen
forskjel på hængebroer og andre i denne henseende: den
samme årsag, regelmæssige stød - d. e. belastninger, som
forårsager regelmæssige svingninger i broens materiale -
vil altid fremkalde den samme virkning, nemlig svingninger,
hvis styrke på grund af gjentagelsen stadig vokser og tilslut
hlir så voldsomme, at materialet ikke længer formår at byde
modstand. Det er akkurat det samme fænomen, som
beskrives i den elementære fysik: en glasstang som stryges
gjentagne gange med en tør, lidt harpikset klud efter sin
længderetning, hvorved der opstår så stærke longitudinelle
svingninger, at stangen pludselig springer tvers af.
Den amerikanske ingeniør Eobinson antager, at der for
hver bro findes en "farlig hastighed" og prof. Steiner har
beregnet det svingetal for forskjellige broer, som ikke må
overskrides, og som er mindre jo større spændvidden er og
jo mindre belastningen. Kesultatet af Delandres’forsøg
godt-gjør, at Eobinsons ovenanførte antagelse er rigtig og, at de
dynamiske virkninger aftager, når hastigheden fjerner sig fra
denne "farlige," det være sig opover eller nedover. D. angiver
også en methode til at bestemme denne "farlige hastighed"
og foreslår ved opslag på broens begge ender at oplyse om
denne hastigheds størrelse til advarsel f. eks. for
lokomotivførere.
I almindelighed vil reduktion i hastigheden afvende faren.
Ved meget lette broer ligger imidlertid den kritiske
hastighed ofte meget lavt og fartens moderation kan således blive
det bedste middel til at hidføre en ulykke, hvilket fremgår
af følgende observationer ved en veibro: En tom vogn
frembragte en bøining i midten af 2 mm., den foreskrevne
totalbelastning (39 t.) viste 4 mm., medens 3 vogne på rad (samlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
