Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 5 oktober 1893 - Gas som drivkraft ved fremstilling af elektricitet, af C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 40
TEKNISK UGEBLAD.
298
Indhold: Gat> som drivkraft ved fremstilling af elektricitet. - Arbeiderforhold i Spanien. - Elektrikernes
verdenskongres i Chicago. - Træplantning-er i gader og på landeveie, samt om deres beskadigelse ved gasarter. -
Elektricitetsværkerne i Nordens hovedstæder. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Personalia.
Gas som drivkraft ved fremstilling af elektricitet.
ler har som bekjendt hersket en tilbøielighed
for at skabe eller i ethvert fald at
fremstille det, som om der herskede et
modsætningsforhold mellem gas og elektricitet. Vi har
imidlertid gjentagne gange fremholdt, at et
samar-beide mellem disse to menneskehedens velgjørere
både er naturligt og fra et økonomisk
standpunkt rigtigt. Vi kunde også herfor anføre en
autoritet som afdøde Sir William Siemens, der
forsikrede, at vistnok det elektriske lys med
tiden i større eller mindre grad vilde træde
istedet for gaslys, men at samtidig gasforbruget
vilde stige på grund af den forskjelligartede brug,
som den var skikket for.
Der foreligger nu et righoldigt materiale,
som tilstrækkelig påviser det rigtige i denne
påstand, der vil bli sand ere med hver dag, som
går, idet det ventede opsving i konstruktionen
af gasmotorer nu kan siges indtrådt om end ikke
på langt nær afsluttet.
Det kan allerede påvises, at forbruget af
almindelig lysgas benyttet til drift af en elektrisk
centralstation kun udgjør halvparten af den mængde,
som medgår til i almindelige brændere at gi den
samme lysmcengde.
Videre medfører brugen af gas. at man
slipper kj edelanlægget, fyrbødere og
bortkjør-selen af aske; der spares tomt, akkumulatorer
trænges heller ikke, i ethvert fald ikke mere end
til at udbalancere maskinerne og gi noget
elektricitet i beholdning. I tæt befolkede bydele,
hvor der er trangt om plads og kjedelanlæg
vanskelige eller vel endog forbudte, kan man
ved hjælp af gasmotorer dog skaffe elektrisk lys.
Hvad der andensteds er opnået i denne
retning fremgår bl. a. af en afhandling, som er
fremlagt af J. E. Dowson for The Institution of
Civil Engineers. Det fremgår deraf, at der i
England er solgt gasmaskiner på over 7000
hestekræfter til fremstilling af elektrisk lys, og
de tyske fabrikanter af Ottos gasmaskiner
oplyser, at 934 af deres maskiner på tilsammen
mere end 11000 hestekræfter nu benyttes til
drift af omtrent 11000 buelamper og 90000
glødelamper.
Den første betydeligere centralstation dreven
ved gaskraft åbnedes i Dessau i september 1886,
og det må ikke lades ude af betragtning, at det
var det tyske kontinentale gaskompagni, som tog
dette skridt for at kunne nedsætte lysprisen. Det
er også lykkedes så fuldkomment, at kompaniet
har fundet det at svare regning også at udføre
lignende anlæg i andre byer.
Stationen åbnedes i 1886 med to
dobbelt-cylindrede maskiner på 60 h. k. en på 30 h. k.
og en på 8 h. k., som overførte kraften til
dyriamomaskinerne ved remmer. Efter 5 års
erfaring (i 1891) udbyttedes maskinerne på en
af de største nær med en ny maskine på 120
h. k. koblet direkte med sin dynamo. De føder
nu 62 buelamper og 4000 glødelamper på 16
normallys Fabrikanterne af Ottos gasmaskiner
garanterer, at deres nye 120 h. k. maskiner alene
skal forbruge 22 kubikfod gas pr. bremset
hestekraft pr. time og von Oechelhauser angiver, at
han med en anden maskine vil kunne drive
forbruget ned til 17.6 kubikfod gas pr. bremset h. k.
forudsat at man kan fremstille en kilowatt med
et forbrug af 30 kubikfod almindelig lysgas.
Vi håber senere at kunne komme tilbage til
mere detaljerede oplysninger om disse forhold og
skal kun gjøre opmærksom på, at det er
gasmaskinernes konstruktion, som i dette spørgsmål
vil spille en afgjørende rolle, idet man
forudsætter, at prisen på gas vil reguleres som prisen
på enhver anden handelsvare efter hensyn til
omsætningen, men ikke af fiskale eller andre
fjernereliggende hensyn. Vi bringer også den
glædelige kjendsgjerning i erindring, at der nu
bygges gasmaskiner herhjemme og håber, at
såvel de interesserede gasværkseiere som brugerne
af gasmaskiner har sin opmærksomhed
tilstrækkelig henvendt på dette forhold. De kommuner,
som eier gasværker, har den største interesse af
og vil stå sig på at ofre midler for at få
fastslået, hvor økonomiske og hensigtsmæssige
gasmaskinerne er som motorer, og det ikke alene
i håndværk og småindustri men også i den større
bedrift.
C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
