Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 5 oktober 1893 - Træplantninger i gader og på landeveie, samt om deres beskadigelse ved gasarter, af A. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
5 oktober 1893
Forfatteren anbefaler at lægge et løst
puk-stenslag med en bredde af 0.30 m. på siden af
den faste veibane, hvilket man dog vel neppe
kan tilråde, da et sådant lag snart vilde
tiistoppes af støv og hestegj ødsel og da ikke virke
længere, og fordi en sådan strimmel med løs
puksten vilde kunne være farlig for vognene,
særlig i gader med stærkere fald, hvor kuskene
gjerne benytter bordursteiiene som bremsemiddel.
Forfatteren holder ikke meget på anvendelsen
af drænrør eller jernrør for vandingen, men
anbefaler en indretning, som er anvendt i Berlin f. ex.
på den ene side af «Unter den Linden», og som
hidindtil har vist sig heldig.
Her løber langs bor durstenene under kj
ørebanen et pukstenslag af granitsten med en bredde
af 30 cm. Til midten af dette lag fører der
jernrør med 10 cm.s indv. diameter. For hvert
træ findes 2 sådanne rør, som ligger i en
afstand af 2 m. fra stammen. Der, hvor rørene
går ned i grunden, er anbragt en kasse af
mursten, som kan lukkes med to stene, og hvorfra
rørene går ud. Disse kasser optager vandet, som
gjennem rørene rinder til pukstenslaget og
derfra til grunden.
Da vandet med stor hastighed nå
pukstenslaget, vil det udbrede sig raskt i dette, hvorved
man har sikret sig en ligelig fordeling i grunden.
Da vandet meget snart er forsvundet af
stenlaget vil ikke rødderne vise tendens til at søge
ind i mundingerne af rørene.
Så nyttig og værdifuld denne anordning er,
har den dog den feil, at vandet ikke lader sig
fordele ganske ligelig til alle sider. Det
anbefaler sig derfor, ikke alene at føre puktenslaget
på den ene side af træerne, men føre det helt
om træerne enten i form af en cirkel eller
firkant. Pukstenslaget, som kan bestå af grove
kiselstene, ikke under 2 cm, i tværsnit eller selv
af slaggsten, har en tykkelse af 20 cm. og ligger
20 cm. under overfladen og med indsiden i en
afstand af 1.25 m. fra træet. Langs
pukstenslaget under fortoget er anbragt et jernrør, som
afgrener sig for hvert træ med tre afgreninger,
som udmunder i pukstenslaget. På denne måde
finder der en jevnt fordelt vandtilførsel sted, og
man opnår også at tilføre jorden luft og varme,
hvorved virkningen af de Infttætte brolægninger
i det mindste bliver noget modarbeidet.
Tilførselen af vand til hovedrøret sker fra
vandledningen, og den hele indretning har tillige den
nytte at tjene til aftræk for gasarter.
Efterat derefter hr. Hamp ei har frakjendt
den på træplantningen overførte submissions-
metode (bortsætning af arbeidet på akkord) dens
berettigelse og hensigtsmæssighed, går han over
til træplantningernes største fiende nemlig «gasens,
såvel lysgas som sumpgas. Her bliver først bragt
i erindring en beretning af stadsgartner direktør
Grustav Meyer fra året 1872, hvorved det er
bleven fastslået, at ved et i sin tid anstillet
forsøg blev, med undtagelse af lindetræerne,
samtlige på en flade af 14 m2 stående trær
fuldstændig dræbt efter i 4x/2 måned at være udsat for
en gastilførsel af ca. 0.75 m3 daglig, og
lindetræerne viste sig ikke at være levedygtige det
følgende forår. Ligeså viser forsøg i den
botaniske have i Berlin og på private grundstykker,
at selv den ringe mængde af 0.75 m3 lysgas
daglig, fordelt på ca. 18 m3 jord, som kommer
i berøring med rodspidserne dræber alleslags
trær, og det desto hurtigere, jo fastere
jordoverfladen er.
Hine i havestrækninger foretagne forsøg,
havde kun til hensigt at fastslå, om lysgas
virker skadelig på trævegetationen, hvilket i den
yderste udstrækning blev bevist. Ved
brolægning, som danner en fast begrændsning er
til-intetgj øreisen ved gas endnu mere mærkbar, da
det her ikke alene er brolægningen, men også
den fasttrådte jord, som foreskriver gasen den
vei, den skal tage. Videre er ved fortsat
iagttagelse også fastslået, at de steder, hvor der
står trær, overhovedet er arnesteder for
ansamling og undvigelse til atmosfæren af gasen.
Som middel til at undgå nævnte misligheder
uden for store omkostninger, og hvis
udbedringer ikke volder for meget besvær, betragter
forfatteren:
a) Udførelse af gasledningen på en sådan måde,
at en udstrømning af gas bliver forhindret
såmeget som muligt.
b) Foranstaltninger til sikkerhed for jorden mod
den udstrømmede gas.
c) Foranstaltninger til sikkerhed for
beplantninger, som befinder sig i nærheden af
gas-inficer et jord.
I en god og solid udført gasledning bydes
den største sikkerhed for at beholde jorden ren.
Dog selv ved den bedste udførelse vil gasen
finde fuger og sprækker, hvorigjennem den kan
undvige. For at forhindre, at gasen trænger
videre ind i jorden, og når frem til
beplantningerne har man at foretage de førnævnte
sikkerhedsforanstaltninger. I denne henseende er det
mest rationelt at lægge gasledningerne i andre
rør eller særskilt dertil indrettede kanaler, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
