Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 40. 5 oktober 1893 - Træplantninger i gader og på landeveie, samt om deres beskadigelse ved gasarter, af A. G. - Elektricitetsværkerne i Nordens hovedstæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 40
TEKNISK UGEBLAD.
299
i bestemte afstande står i forbindelse med
atmosfæren gjennem opadstigende schakter. Herved
kan gasen blive fuldkommen ført bort, og en
forgiftning af jordbunden forhindres.
Omkostningerne ved et sådant anlæg er så
betydelige, at man i almindelighed skrækkes
tilbage for dem. Hertil kommer også, at
udbedringer af gasledningen bliver vanskelig at udføre.
Det bliver derfor nødvendigt at sikre sig en
beskyttelse ved andre midler og der foreslåes da
følgende:
1) Man lægger samtlige rørledninger i et lag
a) grov grus, b) finhuggen puksten eller c)
slagg-sten, som i bestemte afstande - omtr. 20 m. -
føres søileformig i høiden.
Gasen får herved foreskrevet den vei, den
har at gå, og vil ikke undvige i jorden; de
opstigende søiler fører den over i atmosfæren. Vil
man yderligere gjøre noget, kan man bestryge
disse lag udvendig med lere, men dette er ikke
engang nødvendig. Et sådant beskyttelsesmiddel
forårsager, hverken hvad anskaffelsen af
materialet eller arbeidslønnen ved udførelsen angår,
store omkostninger, og er let at udføre.»
En anden indretning for at gasen lettere
skal kunne undvige ud i luften kommer særlig
til anvendelse ved brolægning med beton og
består i anbringelsen af gasrørender lodret over
gasledningens muffer, og ragende op til
brolægningens overflade, hvilke skal tjene som stigerør
for den eventuelle fra ledningen udstrømmende
gas. De øvre ender af disse rør bliver fyldt med
svampeaffald for at hindre dem fra at fyldes med
smuds. Selvforståelig kan man ikke påstå at
denne forsigtighedsregel i alle tilfælde svarer til
hensigten, idet gasen naturligvis vil søge det
nærmeste sted, hvor den ikke har for stor
modstand for at trænge frem.
Ved lufttæt brolægning af fortogene
anbefales at lade en strimmel 50-60 emu bred åben,
kun brolagt med mosaikbrolægning, som lader
luften passere. Denne strimmel danner da en
langstrakt uddunstningsflade for gas og i
nødsfald også for vand, som ellers hullerne for
træerne må gjøre. For fodgjængerne har denne
strimmel alligevel liden værd på grund af
lygtepælene og træplantningerne.
Er imidlertid jordbunden gjennemtrængt af
gas, gjælder det om at sikre træerne mod den
inficerede jord. Herved er hovedbetingelsen den,
at sålangt som muligt ombytte den inficerede
med ny frugtbar jord.
For at hindre tilstrømningen til grøfterne
for træerne fra den omliggende inficerede jord,
bør grubens vægge besmøres med et 2-3 cm.
tykt lag lere eller fast makadamiseringsaffald,
eller man opstiller riskviste, som på indersiden
bliver oversmurte med lere. Gasen stiger da op
langs risvæggen og kommer ad den korteste vei
ud i luften,,
En næsten ligeså farlig fiende, som lysgasen,
er sumpgasen, der udvikler sig i tilkastede grave
og gamle kanaler af ting, som rådner fordi
afløbet går for trægt. Herimod hjælper kun
udgravning og bortskaffelse af de rådnende stoffe,
og erstatning med passende jord.
Ved beskadigelser skal man bestryge såret
med trævox, eller billigere med kogj ødsel, lere
eller også med trætjære - men ikke med
stenkultjære - for at udelukke dem for ydre
indflydelser.
Til slutning omtaler forfatteren
træplantningens indflydelse på underjordiske rørledninger og
kommer til det næppe bestridelige resultat, at
trærødderne nok kan være farlige for drainrør,
men ikke for godt brændte og forsigtig lagte
lerrør og endnu mindre for kloaker af varige
stene i cementmørtel. Først når disse ved andre
årsager er blevne utætte og lader sit indhold
løbe ud i jorden, kan trærødderne have
tilbøilig-hed til at søge ind i rørene efter mere næring.
A. G.
Elektricitetsværkerne i Nordens hovedstæder.
I det danske ugeblad Ingeniøren har
underbestyrer, cand. polyt. C. Hentzen leveret en
monografi af elektricitetsværkerne i Kjøbenhavn,
Stockholm og Kristiania, hvilken afsluttes med følgende
«sammenstilling mellem værkerne», hvilken vi
finder det af interesse at hidsætte:
Alle tre stationer er kommunale
institutioner og slutte sig i de valgte systemer nærmest
til stationer med ensartet strøm i Tyskland, hvor
den elektriske belysningsindustri med de store
firmaer Siemens & Halske og Schuckert & Co. i
spidsen må siges at have udviklet sig sundest og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
