Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 12 oktober 1893 - Jernbanet før og nu, af b. - Hvilke fordringer stilles der til ildfast tagdækningsmateriale? af X. - Forsøg med høitspændte, hurtigt svingende vexelstrømme, af K. S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 41
TEKNISK UGEBLAD.
305
er tilstrækkelig plads til at bevæge sig mellem
dem. Ethvert bord er forsynet med pent
dække-tøi og alt øvrigt tilbehør, og på spisekartet er
der for hvert måltid opført en lang række med
retter, som alle er godt tilberedte. Ved en ende
af vaggonen er kjøkkenet, adskilt fra salonen
ved en breddevæg, her tilbereder to negerkokke
de varme retter, som derpå serveres af de i
blen-dende hvidt klædte negerkellnere. Fødevarerne
opbevares i is i to rum under vaggonen mellem
hjulene, her holder de sig friske i flere dage.
Til grøntsager og vin er der egne iskammere.
Hjulene på spisevognen, såvelsom på alle
Eock-islands-banens første klasses vogne, er af presset
papirmasse, omgivet med stålringe, dette giver,
i forening med vognens eiendommelig
konstru-erte fjedre, en meget roligere bevægelse under
kjørselen.
Således var det dengang, - således er det
nu! Og hvad vil fremtiden bringe? hvorledes
vil vore børnebørn engang reise? Afstande
mellem vore byer og lande, som endnu for
hundrede år siden syntes næsten uovervindelige (jeg
tænker på Schillers længsel efter Schweitz, på
Gothes så længe uopfyldte trang til at se Italien),
blev for 50 år siden knækket - nu overvindes
de ved dagsreiser, - hvilke småture vil de ikke
blive for vore efterkommere? b.
Hvilke fordringer stilles der til ildfast tagtækningsmateriale?
Dette spørgsmål tillader jeg mig
herigjen-nem at fremsætte til velvillig besvarelse af
brand-forsikringsindretningen og assurancekommiteen.
Jeg har nemlig i disse dage set , prøver af
et produkt, der kaldes asfaltskifer, og består af
træmasse, impregneret med asfalt, presset i
firkantede stykker som kvadratisk skifer. Det skal
bruges til tagbeklædning på samme måde og
istedetfor almindelig skifersten.
Jeg brød en sådan asfaltskifer itu, dem brydes
let for hånden, og satte en fyrstikke til bruddet;
skiferen tændte strax og brændte med tyk gul
flamme omtrent som tjære. Jeg holdt pladens
bredside over et lys; asfalten smeltede strax og
begyndte at brænde under fladen, og ilden vedlige-
holdtes når jeg holdt pladen et stykke ovenfor
lyset og bredte sig videre og til siden under den.
Jeg fik det indtryk, at om en ildebrand opstår
på et loft, lige under et tag som er tækket med
denne skifer, så vil denne tagtækning tjene til
at befordre ilden og desuden vanskeliggjør
sluk-ningsarbeidet ved at udbrede en tyk kvælende
røg og stank.
Jeg blev derfor forbauset ved at se, at der
i en indbydelse til aktietegning for at oprette
en fabrik på sådan asfaltskifer fandtes aftryk af
to skrivelser, en fra arbeidsdepartementet og en
fra assurancekommiteen, i hvilke denne
asfaltskifer blev antaget som ildfast tagtækningsmaterial;
jeg troede dog at man havde større fordringer.
X.
Forsøg med høitspændte, hurtigt svingende vexelstrømme.
I begyndelsen af februar 1892 holdt en ung
elektriker Nikola Tesla et foredrag, ledsaget af
forsøg for «The Institute of Electrical Engineers»
og for «the Royal Institution» i London, ved
hvilke to foredrag spidserne af den engelske
elektriske verden var tilstede. Hurtigt svingende
elektriske strømme tildrager sig for tiden den
høieste interesse, men man er endnu ikke istand
til at holde svingningerne vedlige i længere tid;
i Hertz’s berømte forsøg udfører den primære
gnist kun et ganske ringe antal svingninger, før
den dør bort. Tesla holdt heller ikke
svingningerne vedlige, men han fornyede dem mange
gange i sekundet ved hurtigt på hinanden
følgende udladninger af Leydnerflasker og
frembragte derved resultater, der, om end ikke i
principet helt nye - Tesla havde selv tidligere
gjort lignende forsøg i Amerika - dog vakte
stor beundring hos tilskuerne. Hans egentlige
strømkilde var en liden, ypperligt udført
vexel-strømmaskine, der gav en strøm med et
sving-ningsantal omkring 20000 i sekundet; denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
