- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
304

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 41. 12 oktober 1893 - Jernbanet før og nu, af b.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

304

TEKNISK UGEBLAD.

12 oktober 1893

komme fra Berlin til Wien på 4 timer, fra Berlin
til Paris på 7, fra Berlin til Konstantinopel eller
Madrid på 12, - hvor bestemt en fast
forbindelse med England, over eller under vandet
ligeledes må knyttes en overskuelig fremtid, og
hvorledes det vilde virke på den kontinentale
samfærdsel at komme fra London til Paris på 3 timer,
fra London til Berlin i 8 timer, kan man
naturligvis ikke på forhånd forudsige, men en
betydelig udvikling af samfærdselen vil dog i alle
tilfælder være følgerne deraf.

Således var det dengang, - således er det
nu! Dengang, for 55 år siden, udkrævedes 20
km’s kjørehastighed af et jernbaneselskab, som
det var magtpåliggende at vinde i konkurrencen,
- nu, i nutiden, kan man kjøre otte gange så
hurtigt, nemlig 150 km, og det endog ved hjælp
af de forskjelligste midler. Og ikke det alene,
men sikkerheden og bekvemmeligheden er også
steget i samme forhold som hurtigheden.
Halvmasker af gaze, beskyttelsesbriller mod røg, sod
og ildgnister, var altsammen ting, som man, uden
at udvise nogen for stor forsigtighed tog med
sig på en jernbanereise for 50 år siden, - i vor
tid sover og spiser man i vaggonen, og kan
endog undvære den omhyggelig medtagne
reiselekture, når man vil benytte de underveis tilbudte
anledninger til at forsyne sig med aviser og
bøger. Jeg kan ikke anføre noget livagtigere bevis
til illustration af den store omvæltning, som er
skeet i jernbanevæsenet i det sidste halve
århundrede, end skildringen af to jernbaneture, af
hvilke den ene blev foretaget fra Leipzig til
Daklen den 16de septbr. 1838, den anden fra
Chicago til Kansas for kort tid siden.

«Vi kjørte», således fortæller vor referent
fra den gode gamle tid, «i to tog fra Leipzig
kl. 7 om morgenen, og nåede Wurzen *) i
omtrent 3/4 time. Her skulde lokomotiverne fyldes,
dette tog en halv times tid for det første
lokomotivs vedkommende. Efterat vi havde ventet
herpå, så vi det første tog kjøre videre, og der
begyndtes på fyldning af vort lokomotiv. Hertil
brugtes ligeledes omtrent en halv time, på denne
måde tilbragte vi omtrent en time i "Wurzen, og
det endog i vognene, da vi ikke turde stige ud,
fordi der vilde gå formegen tid tabt ved ud- og
indstigningen.

Efter dette ophold nåede vi Daklen 1/å før
10; 8/4 senere ringede det igjen for tilbagereisen.
Efterat alle passagerer havde indtaget sine pladse,

*) Afstanden mellem Leipzig og Wurzen er 25.6, mellem
Wurzen og Daklen 17.6 kilometer.

og vogndørene omhyggelig vare lukkede, kom
vort lokomotiv, som hidindtil havde stået
uvirksomt, hen ved siden af os og begyndte at tage
koldt vand, hvilket - tilligemed den tid, som
udfordredes til udviklingen af damp af det kolde
vand - omtrent varede 3/4 time. Omendskjøndt
lokomotivet, såvel her, som ved ifyldningen i
"Wurzen, ikke stod foran vognene, men derimod
på sidebanen, så var det heller ikke dennegang
tilladt passagererne at stige ud, og vi tilbragte
derfor igjen omtrent l time ventende i vognene.
KL Wl/z bevægede toget sig endelig med
middelmådig fart henimod Wurzen, hvor
^’lokomotivet, på grund af galt sporskifte, kjørte
ud af spor. Medens der blev rettet på dette,
blev der tilladt os at forlade vognene; da vi
kom tilbage, fandt vi et andet lokomotiv
«Columbus» forspændt; det førte os med en hurtighed
som af et almindeligt skridt, til Macherner skåret,
men der indstillede det ganske sin virksomhed.
Vi hvilte et kvarter her, og kjørte derpå
langsomt videre, indtil vi mødte et andet lokomotiv,
som bragte os hurtig til Leipzig; vi kom did kl.
l1/2 om eftermiddagen.*

Således var det dengang - og hvorledes
reiser man nu?

«Toget på Chicago- Rock- Island- og
Pacific-banen», så meddeler en i unionen meget bereist
iagttager, «med hvilket jeg reiste fra Chicago til
byen Kansas, kunde i komfort måle sig med et
hvilketsomhelst af de europæiske hofspecial-tog.
Det bestod af en salonvogn, en sovevogn og en
spisevogn - alle tre splinternye og virkelig så
udmærket indrettede, at man vanskelig vil kunne
udfinde flere forbedringer ved den. I
salonvognen har enhver passager en bekvem lænestol,
hvis enkelte dele han kan vende og dreie efter
behag, ja han kan endog forvandle den til en
ganske bekvem seng, ifald han ikke foretækker
.at betale 2 dollars for en seng i sovevognen.
Salonvognens udstyr er meget luxuriøst. Væggene
er af poleret nøddetræ med indlagte ornamenter,
der er Speile og broncegarniturer. Ved den ene
ende af vognen er der et bekvemt røgeværelse,
ved den anden et toiletværelse med
vaskeapparat, en ovn og en isbeholder med friskt
drikkevand. Man kan godt gå frem og tilbage i
midten af den meget lange vogn. Men
spisevag-gonen byder dog non plus ultra af
bekvemmeligheder, til den kan man komme let og uden
fare, fra hvilkensomhelst af de andre vogne selv
når tåget går på det hurtigste. Man tænke sig
i en bekvemt indrettet, klart oplyst spisesal, 12
små borde til 4 personer, ordnet således, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free