Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 9 november 1893 - Om nogle nyere experimentalforsøg fra elektricitetslæren, af Norberg-Schulz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lo. 45
TEKNISK UGEBLAD.
327
Indhold: Om nogle nyere experimentalforsøg fra elektricitetslæren. – Elektricitetsværket. - Tekniske nyheder. -
Bog- og bladnyt.
Om nogle nyere experimentalforsøg fra elektricitetslæren.
(Foredrag i Den polyt, forening af direktør Norberg-Schulz).
|år jeg iaften vil meddele nogle korte
oplysninger om en række i teknisk og
videnskabelig henseende særdeles interessante experimenter,
der i den serieje tid er udførte af den
amerikanske ungarer Nikolaus Tesla og englænderen prof.
Thomson, så vil jeg først tillade mig at
gjen-kalde i erindringen hovedmomenterne i et af mig
i december mand 1890 i denne forening afholdt
foredrag om «de moderne anskuelser om
elektri-cetens natur.»
Hvad jeg iaften vil meddele er nemlig
egentlig en fortsættelse af dette foredrag.
Det var professor Hertz’s experimenter og
MaxwelFs theori, som jeg dengang søgte at
forklare. Da det er temmelig længe siden
foredraget afholdtes, skal jeg i korthed nævne dets
hovedmomenter.
Lad os kaste et flygtigt tilbageblik på
æther-svingningernes spektrum. Som bekjendt brydes
svingningerne mere eller mindre eftersom
svingetallet d. v. s. bølgelængden er større eller mindre,
I spektret adskilles altså alle svingninger og
ordnes efter sit svingetal. De hurtigste
svingninger brydes mindst og de langsommere mere.
Den øverste del af spektret kan vore øine
opfatte - den optages nemlig af lysvingningerne -
den nedenfor liggende del -
varmesvingnin-gerne - kan vor følelse opfatte, så kommer et
som jeg dengang udtrykte mig uudforsket felt
indtil vi nå de store elektriske bølgelængder, som vi
før kjender. Svingningerne mellem de kjendte
elektriske og de ultrarøde varmestråler har vi før
ikke kjendt noget til, ligesålidt som til deres
egenskaber og virksomhed. Da jeg derfor for
Fig. 1.
3/i0 micromm.
l
7.5 "
30 cm.
Svingetal: ultraviolette stråler: 22000 Billioner.
" ultrarøde " 4000 "
., varmestråler 0° C. 530 "
" elektriske stråler 13 Millioner (Tesla).
" do " 800000 " (Hertz).
" vexelstrømmaskiner 60 000 og nedover.
Maxwell søgte at udlede lovene for de
elektriske fænomener fra den forudsætning, at
elektriciteten var svingninger i æthereii i lighed med
lys- og varmesvingningerne, Hertz’s experimenter
er en direkte påvisning af disse svingningers
existense. Medens lys- og varmesvingningernes
bølgelængde er overordentlig liden? fra 3/10 til
7.5 micromillimeter, har de elektriske svingninger
bølgelængder af optil kilometres længde.
Professor Hertz dannede sig efter mange
vanskeligheder svingninger på 4 å 5 m. længde, medens
endnu kortere svingninger hidtil har været meget
vanskelige at fremstille.
nære 3 år siden gav nogle meddelelser om Herz’s
experimenter, så kunde jeg om disse hurtige
elektriske svingninger kun udtale: at studiet af dem
efter al sandsynlighed vilde åbne os felter og
bringe os resultater, om hvis rækkevidde der på
det punkt ikke kunde dannes nogen forestilling.
Vi stod dengang på tærskelen til nye
forskningsfelter, der måske kunde give os midlerne
ihænde til at komme løsningen af de store
naturspørgsmål nærmere.
Det er tæppet for disse nye felter,
hvorigjennem vi siden da har fået et lidet glimt, og
det er om enkelte af de herunder gjorte iagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
