Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 9 november 1893 - Om nogle nyere experimentalforsøg fra elektricitetslæren, af Norberg-Schulz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 45
TEKNISK UGEBLAD.
831
en kugle skulde derfor elektroden anbringes i
centrum, ved en parabolisk kugle i focus o. s. v,
Tesla har påvist, at dette virkelig forholder
sig så ved nogle særdeles interessante
experi-menter. Spænder man en tråd tværs igjennem
en kugleformet glaskugle, og leder strømme af
høit svingetal og spænding ind i tråden, den vil
gløde ens i hele sin længde, sålænge gasens
tæthed i kuglen ikke når en vis lav grændse.
Eftersom gasen fortyndes bliver imidlertid glødningen
stærkere og stærkere på midten, medens tråden
bliver mørkere og mørkere ved enderne. Sålænge
gasen har en vis tæthed d. v. s. sålænge
molekylernes antal er stort, vil glasvæggenes
reflekterende virkning blive liden, da de reflekterte
molekyler ikke vil nå tilbage til elektroden uden
sammenstød med andre molekyler, hvorved banen
vil forandres. Først når fortyndingen bliver så
stor, at molekylernes frie bane bliver betragtelig
længere end den dobbelte afstand mellem
elektrode og glasvæg, vil væggenes indflydelse blive
påtagelig og molekylerne vil mere og mere
samles i radiale baner mellem elektroden og
glasvæggen.
Af experimenter, som viser dette forholds
faktiske existens, har Tesla udført flere end det
nævnte. Bestyrker ikke disse experimenters
mærkelige overensstemmelse med
molekylarhypo-thesens forudsætninger, overbevisningen om denne
læres sandsynlighed?
Jo mindre og mindre glaskuglen gjøres i
forhold tjl elektroden, desto høiere vil følgelig
temperaturen kunne blive, og dermed nytteeffekten
tilsvarende større. Glassets opvarmning sætter
imidlertid her grænser, som ikke kan overskrides,
og hvorfor man bliver henvist til den ofte nævnte
udvei at søge svingetallet forøget. Ifald man
kunde skaffe absolut tomme rum, vilde
glaskuglens størrelse være uden betydning, da
tempe-raturforhøielsen hos elektroden i dette tilfælde
blot vilde skyldes molekylarsvingninger inden
selve elektrodens masse.
Et interessant experiment har Tesla udført
med et G-eislers rør. Frembringes der i et
sådant rør en trådformet udladning, så vil denne
som bekjendt ved lavt svingetal være uelastisk
d. v. s. den påvirkes af ydre midler. Stiger
derimod svingetallet over en vis grænse bliver
den elastisk; bringes den således ud af sin
stilling - ved nærmelse af en finger e. 1. - vil
den svinge frem og tilbage om mellemstillingen
som en udspændt tråd, ja den viser endog faste
knudepunkter. Gasmolekylerne har altså samlet
sig og viser under de hurtige svingningers på-
virkning egenskaber, som vi hidtil kun har fundet
hos faste legemer.
Jeg skal til slut nævne nogle af Tesla’s
experimenter med de Geislerske rør. Anbringes
på den ene af det før nævnte induktionsapparats
poler en kondensator, medens den anden pol som
før forbindes med jorden, har man, hvad Tesla
kalder: et elektrostatisk felt, d. v. s. kondensatoren
udbreder, når den fra induktionsapparatet
modtager hurtige svingninger, elektrostatiske
virkninger i det omgivende rum.
Bringes et Geisler’s rør ind i et sådant felt,
lyser det op - hvorfor har jeg før søgt at
for-klare> Det er ikke vanskeligt at bringe rørene
til at lyse så klart, at man kan læse ved lyset;
man har altså faktisk her et middel til at skaffe lys
ved hjælp af elektricitet, uden at der tiltrænges nogen
ledning, eller nogen forbindelse med
elektricitets-kilden - at udvikle denne art af belysning vilde
utvivlsomt føre os til, hvad Tesla kalder: den
ideale l)elysningsmetode.
En mærkelighed, som det ikke har lykkedes
at bringe en nogenlunde tilfredsstillende
forklaring over, skal jeg her nævne: Geislerske rør,
der engang i et kraftigt elektrostatiskt felt er
bragt til at lyse, beholder sin lysende evne ofte
indtil måneder efter.
Tesla har i anledning heraf spurgt: Hvilken
forandring har jeg fremkaldt i røret ved at udscette
det for de hurtige elektriske svingninger?
Svaret er man endnu blevet ham skyldig.
Dette var en ringe del af Tesla’s
experimenter. Et naturligt spørgsmål, som de strax vil
stille sig, er imidlertid dette: «Hvorledes skal man
nyttiggjøre sig resultaterne? »
Vanskelighederne er store, ikke alene ved at
fremstille de nødvendige svingetal og potentialer,
men måske i endnu høiere grad ved at
transportere dem fra sted til andet.
Langs almindelige ledninger vil det ikke gå;
thi for det første vil ledningens kapacitet ved
stigende svingetal være en uovervindelig hindring
og ledningen måtte derfor være af umådelig små
dimensioner, og for det andet: hvorledes skal
man hindre luftmolekylernes bombardement over
hele linien. Ingen af de fremkomne forslag har
vist sig tilfredsstillende. Man tør derfor
foreløbig trygt forudsætte, at den statiske
belysningsart, om den kan udvikles til praktisk
brugbarhed, må skaffes den nødvendige strøm ved
transformering d. v. s. omdannelse på stedet^ og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
