Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 45. 9 november 1893 - Om nogle nyere experimentalforsøg fra elektricitetslæren, af Norberg-Schulz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S30
TEKNISK UGEBLAD.
9 noyeinber 189S
være, at skaffe en elektrode af muligst høi
temperatur; dette er imidlertid ikke så. Hvad der først
og fremst bør være målet, er at skaffe en mest
mulig Mens glødning hos den lyslegemet omgivende
gas eller med andre ord: problemet er at skaffe
en gasmasse med den høiest mulige temperatur.
Som allerede tidligere ^berørt, vilde man
utvivlsomt kunne nå dette mål i fri luft, hvis vi kunde
skaffe vexelstrømme af tilstrækkeligt høit
svingetal og under særdeles høi spænding. Når vi
imidlertid endnu ikke er istand til at skaffe disse
betingelser tilveie, så nødsages vi til at
indeslutte vor elektrode i en glaskapsel og fortynde
luften til en fortyiidingsgrad, der svarer til det
potential og det svingetal, som vi råder over. Jo
lavere disse to størrelser er, desto mere må luften
være fortyndet omkring elektroden, for at
strømimpulserne skal kunne ^ive luftmolekylerne den
nødvendige hastighed.
Tesla har anordnet sine efter dette princip
konstruerede lamper således som i vedføiede
fig. 3 er vist.
Elektroden er anbragt
i en almindelig
glødelampekugle og forsynes med
en i lampekuglens hals
indsmeltet meget tynd
til-ledningstråd. Lampehalsen er omgivet med et
aluminiumrør, der rækker
op til elektrodekuglens
underkant. Dette rørs
hensigt er en dobbelt,
nemlig: at beskytte
lampehalsen mod det
molekylåre bombardement,
samt at forøge
nytteeffekten derved, at selve
bombardementet mod halsen formindskes, idet
aluminiumrøret snart vil være fuldladet, hvorved
bombardementet dæmpes og molekylerne tvinges
til at kollidere med elektroden. Det er en
selvfølge, at alumimumrøret må være godt isoleret
fra tilførelsesledningen, da det i modsat fald imod
sin hensigt vil optage en stor del af
bombardementet. Da elektrodens temperatur bliver
særdeles høi, og det molekylåre bombardement vil
søge at tilintetgjøre dens konsistens - omdanne
den til støv - må materialet være såvidt muligt
homogent og fast. Tesla har fundet, at diamant,
carborundum eller zirconia er de holdbareste
materialier. Ifald elektroden kunde udføres
matematisk rund, vilde selvfølgelig ødelæggelsen blive
mindst mulig - Tesla smelter derfor sin elek-
trode i forveien i en stærk vandstofflamme. At
fremstille et lidet lyslegeme, der kan modstå
overordentlig høie temperaturer er naturligvis af
den allerstørste betydning for lysproduktionen.
Tesla selv tror, at man med de nu tilgjængelige
midler og ved anvendelsen af meget høie
svingetal med den samme energi kan opnå henimod tyve
gange så stor lysmængde i hans statiske
glødelampe som i den almindelige glødelampe.
Forbindes den her beskrevne statiske
glødelampe med den ene pol af det i flg. 2
fremstillede induktionsapparat, medens apparatets anden
pol forbindes med jorden, og lysbuen FI blæses
ud, vil elektroden i lampen udsættes for
ladninger og udladninger af enorme vexeltal og særdeles
høi spænding.*) De i glasbeholderen værende
gasmolekyler vil begynde sit bombardement og
elektroden når i kort tid en særdeles høi
temperatur, der selvfølgelig vil stige med vexeltallet og;
spændinger.
Det er imidlertid ikke alene elektroden, der
vil udsættes for bombardementet; også den
omgivende glaskuppel vil over hele den indre flade
blive bombarderet og selvfølgelig opvarmet. Da
! den indre flade af glaskuglen imidlertid er
særdeles stor i forhold til elertrodens overflade, bliver
bombardementet på den forholdsvis svagere.
Ialmindelighed vil molekylbombardementetpå
glasset fremkalde et fosforescensfænomen, idet der
påindsidenvil dannes et rødligt svagt lys. Dette og
lignende fosforescensfænomener er vistnok endnu
ikke fuldt ud forståelige, men Tesla søger at
forklare dem derved, at de spredte molekylstød
mod væggene fremkalder en uafbrudt række af
lyspunkter, der ikke er talrige nok til at
opvarme glasset, men på vort øie dog gjør
indtryk af et jævnt lysfænomen, fordi Øiet ikke er
j istand til at sjehie de hurtige variationer i lyset.
Disse fosforescensfærlomener kan ved Greislerske rør
uden elektroder blive meget stærke, og foreslåes
af Tesla anvendte - som vi senere skal se -
på en genial måde i belysningsøiemed.
Hvad glaskuppelens form angår, skulde læren
om molekylarbevægelseii lede til den tanke, at
elektrodens plads i kuppelen og dennes form i
høi grad skulde påvirke virkningen og
nytteeffekten. Kraftigst skulde man nemlig antage,
at virkningerne måtte blive, når
glasvæggens form er sådan, at de fra den reflekterte
molekyler kastes tilbage mod elektroden. Ved
*) Swinburne har med lignende apparater nået ca. 300 000
volt, da spændinger over 50000 volt imidlertid ikke
længer kan måles, er dette tal selvfølgelig blot
anslagsvis bestemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
