Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 48. 30 november 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 48
TEKNISK UGEBLAD.
855
i forholdsvis kort tid vil kunne bevirke en
mate-rialfortæring.
Ved dampledninger må man tage tilbørligt
hensyn til Isengdeudvidelsen af rørene gjennem
temperaturforøgelse ved anbringelse af
«kompen-satorer», da man i modsat fald resikerer
sprængning gjennem opstået spænding. Som videre
udstyr for dampledninger hører de såkaldte
vandudskillere med tilhørende koiidensvandafledere,
hvilke automatisk fjerner det underveis opståede
kondensvand.
Hvor man har at udgrene et større antal
damprør for spredte lokale varmelegemer i en
bygning? bevæger man sig gjerne i kjelderen
med et hovedrør med fald fremover og lader fra
dette hovedrør de vertikale afstikkerrør udgå. I
etagerne lægger man disse afstikkerrør i murede
slitser, dækkede med fraskrubare jernplader; (ved
damprør bør aldrig slitserne igjenmures). På
samme måde returnerer gjerne kondensvandrørene
til et hovedrør i kjelderen, der fører vandet
tilbage til et centralsted.
T modsætning til den måde at lægge
hoveddamp-røret i kjelderen, finder prof. Kietschel, at man
vil få et bedre resultat, om man fører hovedrøret
lige op på loftet og herfra lader afgreningsrørene
som faldrør gå ned gjennem etagerne i lighed
med den for varmtvandsopvarmningen
almindelige maner.
Det er imidlertid i mange tilfælde, særlig
ved større anlæg, ikke praktisk at anlægge
sådanne samlede hovedledninger, uanseet om de
lægges i kjelderen eller på loftet; derimod
anlægger man gjerne ved moderne anlæg
gruppe-hovedledninger, samtlige udgående fra et
centralsted, idet man efter beliggenheden og benyttelsen
aflægger værelserne til hver sin afdelingsledning.
Fra centralstedet kan man da regulere hver
af disse grupper ved hjælp af tilhørende påslip-
ningsventiler og kondensvandafledere. Man ordner
gjerne ventilerne som et komplet register helst
med et lidet skildt på hver ventil, der angiver
den gruppe, hvortil den hører. Eørstrængene
udgår fra et større forgreningsrør, og ventilerne
placeres gjerne så nær dette som muligt.
Fig. 8 viser en sådan anordning, hvor
forklaringen fremgår af vedføiede fortegnelse:
a. Tilløbsdamprør
b. Dampreduktions ventil med
c. Manometer for kontrol af trykreduktionen
d. Sikkerhedsventil
e. Forclelingsrør
f £ Påslipningsventiler for de enkelte grupper
g. Kondensvandafleder fra hovedrøret
h. Smudsfanger for samme med gjennem-
blæsning til kloak.
Sådan anordning findes i stor skala ved
op-varmningssystemerne ved den tekniske høiskole
i Charlottenburg og giver et meget godt indtryk
af et reelt og greit arrangement. De fra
opvarm-ningsgrupperne adskilt returnerende
kondensvandrør går hver til sin kondensvandafleder og
bør disse opstilles i en rækkefølge med samme
orden som påslipningsveirtilerne.
Som varmelegemer anvendes hyppigst støbte
apparater, næsten altid udstyret med ribber på
overfladen. Den almindeligste form er
ribbeele-meiiter, der sættes ovenpå hverandre til den for-
Eg. 8.
ønskede høide. Man bør dog undgå at gjøre
denne høide for stor, idet man derved forringer
varmeafgivelsen og får en altfor høi temperatur
af luften, som passerer forbi de øverste.
Grebruder Kørting benytter gjerne stående elementer
med skrå ribber, hvorved luften får en kort skrå
passage forbi varmelegemet.
Til fabrikopvarmning benyttes hyppig
ribberør, der strækkes som en eller flere løbende
strænge langs væggen - helst langs vindues-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
