Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 7 december 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!<». 41)
TEKNISK UGEBLAD.
859
Indhold: Om opvarmning af vore boliger, (slutning). - Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt.
Om opvarmning af vore boliger.
(Foredrag, holdt i Den polytekniske forening af Olaf G. Amundsen).
(Slutning).
Lavtryks-dampopvarmning.
Som allerede i navnet antydet skiller denne
slags opvarmning sig fra den foran beskrevne
væsentlig ved sit lavere tryk. Systemet har i
Tyskland særlig fundet sin fremgang på grund
;af indført lovbestemmelse om, at man under
beboede huse ei tør anlægge høitryksdampkjedler
udover en vis lav dimension og ei udover et
tryk af 4 atm. Maximum sgrændsen af kjedlens
størrelse bestemmes gjennem produktet af
kjedeltrykket i atmosfærer og hedefladen i m2, hvilket
produkt ikke må overskride 20. Man vil altså
kunne anbringe en dampkjedel af 10 m2
hede-flade m 2 atm. overtryk (10 X 2 = 20) eller af
5 rn2 hedeflade m 4 atm. overtryk (5x4 = 20).
Endvidere har man jo lov til under beboede
rum at anbringe de såkaldte inexplosible kjedler,
.det vil sige kjedler, sammensat af rør eller kugler,
li vis indre diameter ikke overskrider 100 mm.,
anen den slags kjedler vil i regelen være
uanvendelige for opvarmning.
Som konsessionsfri nævner derimod
lovbestemmelsen dampkjedler, der er udstyret med et
åbent standrør, kommunicerende med kjedlens
vandrum, af 5 m. høide og mindst 8 cm. frit løb o:
kjedler, hvori spændingen aldrig kan overskride
0.5 atm. overtryk.
Som følge heraf er
lavtryks-dampopvarmningen baseret på et maximumstryk af 0.5 atm.
Systemet drives omtrent bestandig som
kontinuerlig ved almindelige beboelseshuse, idet
erfaring har lært, at man herigjennem undgår
adskillige ulemper og at driften bliver ligeså billig
.på den måde som ved den diskontinuerlige.
Som en naturlig følge af den kontinuerlige
drift anvendes dampkjedler med brændselsmagazin
og automatiske lufttrykregulatorer.
Det bekjendte firma Bechem & Post, der i
særlig grad har arbeidet lavtrykssystemet frem
ved en betydelig række anlæg i diverse lande,
anvender en stående cylindrisk kjedel med en
indvendig cylinder som fyldschakt for brændsel.
Ildstedet og askefaldsdørene slutter hermetisk
til og tilførselen at luft til forbrændingen (under
risten) sker udelukkende gjennem en luftkanal,
i hvis indgangsåbning den automatiske
trækregulator er anbragt, som virker på den måde,
at ved stigende damptryk formindskes
lufttilførselen, hvorved atter forbrændingen indskrænkes.
Gebrilder Kørting har i den senere tid bragt i
anvendelse en liggende kjedel af ovalt tversnit
hvis underste del er gjennemtrukken med ildrør.
I forbindelse med denne konstruktion har de
anvendt en Donneley’s vandrørrist (vertikale
vandrør) i form af en kurv, der isammen med en
ovenover liggende fyldschakt danner
brændsels-magazinet. Det er utvivlsomt, at firmaet
heri-gjennem har opnået eri overordentlig gunstig
forbrænding; men stabiliteten af vandrørristen er
bestridt.
Ved dette lavtryksdampopvarmning benyttes
i almindelighed ikke ventilregulering for
varmelegemerne; men varmeafgivelsen reguleres indirekte
ved isolationskapsler eller ved varierende
hedeflade. I førstnævnte tilfælde lader man hele
systemet af rørledninge og varmelegemer den
hele tid stå fyldt med damp, men lader
varmelegemerne være omsluttet af den såkaldte
isola-tionskapsel, der er en kasse af slet varmeledende
material, som nedentil har en åbning, for at luften
kan træde ind og oventil et regulerbart spjeld,
hvorigjennem den opvarmede luft kan strømme
ud, raskere eller langsommere eftersom
regule-ringsspjeldet stilles, betinget af varmebehovet.
l almindelighed udgrenes rørledningerne i
kjelderen med særskilte damp- og
kondensvandrør, medens de opstigende rør til varmelegemerne
i etagerne kun er enkelte, stående i forbindelse
både med de liggende damp- og kondensvandrør;
på de enkelte steder stikker vertikalledningerne
ind til bunden af varmelegemerne, på hvis top
da er anbragt en luftventil. De opstigende
led-ninge bruges således fælles forat tilføre damp og
fjerne kondensvand. Det i varmelegemerne
dannede kondensvand flyder så gjennem de særskilte
kondensvandledninge direkte tilbage til kjedlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
