Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 7 december 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
7 december 1898
uden noget mellemled af kondensvandafledere
eller cisterne, således at systemet virker
cirkulerende.
Som nævnt bruges ved systemet sjelden
ventiler som reguleringsmiddel for varmeafgivelse,
men det må dog tilrådes for hvert varmelegeme
at anbringe en afspærringsventil af hensyn til
reparationstilfælde.
Af systemer virkende ved varierende
hedeflade fortjener især at nævnes G-ebriider Kørtings
sifon-vandregulering. Varmelegemerne står her frie
uden nogen isolationsmantel; men reguleringen
af varmeafgivelse sker derigjennem, at der slippes
vand ind i varmelegemet, hvorved det over
vandet ledigblevne rum bliver den del, hvor dampen
får lov til at virke.
Lader man varmelegemet helt fyldes med
vand, standser snart al varmeafgivelse, idet denne
i så fald kun sker fra det maganizerede varme
vand. Lader man alt vand træde ud af
varmelegemet, får man den fulde virkning af dampen
på den totale hedeflade. Til systemet hører
særskilte vandcisterner, hvori reguleringesvandet
trænges tilbage.
Det her nævnte opvarmningssystem må
vistnok ansees for en af de bedste inden gruppen
dampopvarmning; dog står også her
indfrysnings-spørgsmålet som det vanskelige punkt, hvad der
ikke er tilfældet ved systemet Bechem & Post,
hvor indfrysning tør ansees som absolut
udelukket, idet alt kondensvand må løbe tilbage til
kjedlen.
Istedetfor vand som reguleringsmiddel har
andre konstruktører på lignende måde forsøgt at
anvende luft.
Opvarmning ved exhaustdamp fra
dampmaskiner.
Ved anlæg af denne slags må man finde sig
i at have lidt modtryk i dampmaskincylinderen,
i regelen som maximum 0.5 atm. Afløbsdampen
fra dampmaskinen går ind i hovedledningen for
opvarmningen og spreder sig enten her på
sed-vanlig måde ud over anlægget til alle lokale
varmelegemer, altså i lighed med almindelig
dampopvarmning, eller går som en strøm
løbende gjennem vide rørledninge uden synderlig
modtryk, for efter endt passage at gå ud i
fri luft.
I intet tilfælde bør det fra exhaustdamp
nedslåede kondensvand benyttes som fødevand for
dampkjedler, idet det vil indeholde fedtpartikler,
hvilke indført på kjedlec leder til slamdannelse
og kj edelsten med deraf følgende forbrænding af
pladerne. Hvor man anvender exhaustdampen
for opvarmning af lokale varmelegemer under
overtryk, må man i dampmaskinens umiddelbare
nærhed anbringe en sikkerhedsventil, der
automatisk sørger for, at modtrykket for dampmaskinen
aldrig overskrider det fastslåede maximum; sker
dette, skal sikkerhedsventilen åbne for
exhaust-dampens afløb gjennem en rørledning direkte til
fri luft
Foredragsholderen så et sådant anlæg for
exhaustdampopvarmning i en stor forret ningsgård
i Hamburg, Dovenhof ^ hvor det virkede udmærket,
og det tiltrods for, at der her var anvendt meget
smale rør som afgreninger til de enkelte
varmelegemer.
Luftopvarmning.
Medens ved de tidligere beskrevne
opvarm-ningsmåder ventilationsspørgsmå]et har været
noget, der væsentlig har kunnet betragtes for
sig, uden forsåvidt som varmefladernes størrelse
jo også vil afhænge af hvor stor luftvexel man
skal have i et værelse, så er ved
luftopvarm-ningssystemerne opvarmnings- og
ventilations-spørgsmål på det intimeste forbundet.
Luftopvarmningens princip består nemlig deri, at et
værelse tilføres opvarmet luft gjennem kanaler
fra et udenfor liggende varmekammer (i kjelderen)
i sådan udstrækning, at den varmegrad, denne
luft besidder udover normal værelsetemperatur
er tilstrækkelig til at dække værelsets
varmetab, som det udsættes for ved transmission
udenfra.
Er et værelses transmission = n ka. pr*
time og dets normale temperatur t°, så må man
tilføre det et vist antal kubikmeter luft LI af
temp. ti forat dække disse n ka. det vil sige
differentsen tj - t er det nødvendige
temperaturoverskud, forat Lj m8 luft skal rumme
tilstrækkelig varme for transmissionens dækning ;,
eller opsat i ligning vil man have følgende:
L! kub.mtr. af ti° indeholder 0.2375 tj
l + a ii
idet l m3 luft med 0° veier 1.293 kg.
og luftens varmekapacitet = 0.2375
hvorefter man vil have den alm. ligning:
1
(ti - t) ~
[-~–l-]
{+~–
l+} + a ti
0.2375 = n ka., altså:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
