Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 7 december 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 49
TEKNISK UGEBLAD.
361
n (l + a t^
1 (ti - t) 1.293 X 0.2375
kub.mtr. luft af temp. ti pr. time, som må
tilføres værelset, hvilket med andre ord angiver
den af hensyn til varmetransmissionen fordrede
luftmængde.
Imidlertid kan det hænde, at man som
ventilation for værelset behøver en større luftvexel
end den for opvarmningen fordrede; i så fald må
temperaturen ti nedsættes, da man jo ellers vilde
få det for varmt i værelset. Den ovenstående
ligning, hvori L i så tilfælde vil være bekjendt,
må altså da løses med hensyn på tx. Er man
på det rene med disse to forskjellige fordringer,
luftkvantum betinget af varmetransmission contra
luftkvantum opstillet som ventilationsfordring, så
har man at lægge den, der giver det høieste
resultat, til grund for videre beregninger i
retning af opnåelig hastighed og kanalsektioner.
Luftopvarmningen anlægges i regelen på
samme måde som ventilationsanlæg, virkende ved
temperaturdifferents, sjeldnere som trykluftsanlæg
med ventilator.
Luftopvarmning ved cirkulation.
Luftopvarmning benyttes ofte for store lokaler og med
afbrudt fyring; når man betænker
luftopvarmningens princip nemlig, at efterhvert som luft
fra varmekammeret tilføres et værelse, en
tilsvarende mængde luft må få lov til at undvige,
så vil man forstå, at under påbegyndende
opvarmning (opfyringen) - altså før værelset er
taget i brug og før det behøver nogen
ventilation, vil der gå en hel del varme bort til unytte,
hvis man lod denne delvis opvarmede luft atter
strømme ud i fri luft. Forat spare og vinde tid
under opfyringen af et rum, indretter man
derfor i slige tilfælde sit anlæg således, at man under
opfyringstiden kan tage værelseluften tilbage til
varmekammeret forat tilføre den mere varme,
indtil den normale værelsetemperatur er nået.
En sådan anordning betegner man som
cirhila-tionsopvarmning.
Når værelset efter endt opfyring skal tages
under benyttelse, lukker man altså for
cirkulati-onsløbet og tilfører istedet kold frisk luft
udenfra til varmekammeret samt lader værelseluften
på almindelig ventilationsmaner gjennem sine
kanaler strømme ud i det fri.
Luftopvarmning betegnes forskjellig efter
karakteren af det varmelegeme, der benyttes i
varmekammeret til luftens opvarmning.
Luftopvarmning ved direkte fyring
Kaloriferer.
Kalorifererne gjøres almindeligvis af
støbejern med ribber anbragt på overfladen.
»Fyringen bør bestandig foregå på
varme-kammernes yderside; ligeledes bør feiningen af
kaloriferen ske udenfra forat hindre sod fra at
trænge ind i luftkanalerne.
En af de mest fremtrædende typer af
kalorifere-konstruktioner er den fra firmaet Kietschel &
Henneberg i fig. 10 viste hvilken vistnok må ansees
for en af de bedste i forhold til dens enkelthed.
Man bør lægge mærke til, at den egentlig stærke
ildudvikling foregår i et muret kammer, såat man
ei er udsat for en glødning af jernet selv ved
forceret fyring. Forøvrigt vil konstruktionens
eiendommeligheder sees af figuren.
Varmeafgivelsen fra koloriferer til luften kan
ansættes til
for ribbeflader (total flade) 1500-2000 ka.
" glatte flader 2500-3000 "
77 begge pr. m2 hedeflade og pr. time.
Dampluftopvarmning.
Istedetfor at anvende koloriferer med direkte
fyring i varmekammere kan man selvfølgelig
anvende varmelegemer, hvilke opvarmes ved damp;
man kommer på den måde til
damp-luftopvarmning.
Som varmelegemer anvendes omtrent
udelukkende ribberør, der lægges i flere lag over
hverandre, forbundne med rørbøier. Af hensyn til
udvidelse ved varme og bænding af rørbøierne
bør rørene altid ophænges pændlende eller
ialfald så frit som mulig. Rundt omkring rørene
indeni varmekammeret må der være plads nok
til, at man kan passere forbi, ligesom alle
pak-ninge ved flense må være bekvemt
tilgjængelige og rørene kunne renses for støv.
Bibbe-rørenes gruppering i varmekammeret kan
forøvrigt være høist forskjellig, men er det en
hovedbetingelse, at dampen slipper ind på det
høieste punkt og at rørene herfra på ethvert
punkt ligger med fald til udtaget for
kondensvand.
Fordelen ved anvendelsen af damp i
modsætning til kaloriferer med direkte fyring består
for det første deri, at selv ved benyttelsen af
damp af flere atmosfærers spænding kan dog
temperaturen af hedefladen aldrig overskride et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
