Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 14 december 1893 - Om de i Danmark benyttede jernsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
So. 50
TEKNISK
Indhold: Om de i Danmark benyttede jernsorter. - Kulprisernes indflydelse på gasprisen. - Drikkefontæner og
parkbænke. - Asfaltskifer som ildfast tagtækningsmaterial. - Foreningsefterretninger. – Tekniske nyheder. -
Bog-og bladnyt.
Om de i Danmark benyttede jernsorter.
øf «Ingeniøren» sees der at være afgivet en
betænkning på foranledning af den danske
ingeniørforening angående det i overskriften
nævnte spørgsmål. Da denne sag også står på
dagsordenen her i landet, turde et uddrag af
nævnte udtalelse være af interesse for vore
teknikere.
Vedkommende komite har troet at burde
give en almindelig oversigt over jerntilvirkningen,
over de i produktionslaiidene gjældende
betingelser for levering af jern og over jernhandelen i
Danmark, samtidig med, at man har søgt at
fremsætte forslag til danske benævnelser for de
almindeligste jern og stålsorter:
Eåjern udvindes direkte af malmen i høiovne
og danner grundlaget for al j erntilvirkning. Der
skjelnes mellem gråt råjern, anvend bart til
støbegods, og hvidt råjern, hvoraf smedbart jern
fremstilles.
Støbejern bestående af gråt råjern eller
omsmeltet sådant.
Smedbart jern, der inddeles i to
hovedgrupper, eftersom tilvirkningen, er skeet ved
sammen-sveisning af de ved pudling indvundne lapper,
eller tilvirkningen er skeet i flydende form.
Sveisjern eller puddeljern fremstillet efter
puddelprocessen. Af sveisjern kan der tilvirkes
stål, nemlig cementstål, sakenstål, blarestål,
garve-stål etc., med fællesbenævnelsen puddelståL
Sveisjernet kan fremstilles med fasrig
struktur, der skyldes strækning af de i puddelkapperne
værende grovere korn, som ere adskilte ved tynde
slagiag.
Stål fremstilles i det store ved at reducere
smeltet råjerns kulstofgehalt og udstøbe det i
stykker, der på tysk kaldes Eohblock; engelsk,
ingot; fransk, lingot; svensk, got.
Man skjelner mellem Bessemer-, Thomas- og
Siemens- Martin-processen.
Ved Bessemerprocessen gjennemblæses smeltet
råjern med luft i en pæreformet konvertor,
hvorved en del af kulstoffet brænder bort. I
virke?-ligheden brænder næsten alt kulstof bort, og den
kulstofholdighed, som man vil opnå, fåes ved
tilsidst at tilsætte en bestemt mængde stærkt
kulstofholdigt jern.
7%øwas-processen eller den basiske proces
foregår væsentlig på samme måde, men konver-
toren er udforet med en stærk base (brændt kalk
og magnesia). Denne udforing optager fosforet
af jernet, ider kalken i beklædningen omdannes
til fosforsur kalk (sælges som gjødningsmiddel:
Thomasslag). Ved Thomas-processen kan
derfor fremstilles fosforfrit jern af stærkt
fosforhol-digt råjern, medens man, for at få godt jern ved
JBessemer-processen, må arbeide med fosforfrit
råjern.
Siemens Martin- eller Mir£m-processen. I en
flammeovn med gasfyring smeltes råjern, og i det
stærkt overhedede råjernsbad indbringes
kulfattigt jern affald (scrap-proces) eller jernmalm
(ore-proces). Processen varer flere timer, og man kan
derfor arbeide med større sikkerhed og lettere
tilveiebringe en bestemt sammensætning end ved
Bessemer- eller Thomas-processen, som kun varer
10-20 minutter. Eftersom ovnens herd er
beklædt med en base eller ikke, kaldes produktet
«basisk» eller «surt» Martin stål.
Fine stålsorter fremstilles i digler ved
smeltning af råmaterialet, oftest med tilsætning af
mangan, krom, nikkel, wolfram o. s. v. Denne
fremgangsmåde var kjendt før opfindelsen af
ståltilvirkning ved smæltning i det store^ og
produktet kaldtes støbestål. Nu benyttes navnet
digelstål (tiegelflusstahl, cast steel. acier creuset,
gjut stål) for at skjælne dette fine materiale fra
de øvrige stålsorter, der også er fremstillede ved
støbning.
Da stål er smelteligt, kan det støbes i
former ligesom støbe jern, om der end er noget
mere besvær dermed, og produktet let kommer
til at indeholde luftblærer. Sådant støbegods
kaldes stål-støbegods, (stahlguss, stahlformenguss,
steel castings, acier moulé stålgjute).
Når de ved afkulning af råjern i smeltet
tilstand fremstillede jernsorter benævnes «stål», er
dette tildels begrundet i, at de i begyndelsen
indeholdt større kulstofmængder og vare
hærde-lige (Bessemer). Imidlertid fremstilles nu på
denne måde også meget kulstoffattige sorter, som
er bløde, strækkelige, sveiselige, men ikke modtage
hærdning, og kun tildels ligne andre stålsorter i
bruddets finkornede karakter. Medens englændere
og franskmænd aldeles ubetinget benævne alle
disse varieteter stål, (mild steel, acier doux), gjør
tyskerne en forskjel; de bløde, ikke hærdelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
