Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 14 december 1893 - Om de i Danmark benyttede jernsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
14 december 1893
stoffer kalde de for flusseisen, de hærdelige for
flussthal.
I Danmark ligesom også i Norge har der
endnu ikke udviklet sig nogen fast praxis, man
hører «stål», «blødt stål», «flusjern» om hinanden.
I Sverige kaldes det 7,gotjern». I den senere tid
synes imidlertid ialdfald i Norge «flusjern> at
have fået mest tilslutng af forbrugerne.
Forholdet er nu således, at det bløde stål,
flusjernet, mere og mere fortrænger sveisejernet,
da det foruden at have bedre kvalitetsegenskaber
tillige nu er bleven billigere, og faconjern,
jernbjælker, jernbaneskinner forfærdiges nu næsten
udelukkende af stål.
Det synes meget ønskeligt at få slået en
bestemt sprogbrug fast, og man har her valget
imellem den tyske, hvorefter vi skulle sige
flusjern eller den fransk-engelske, hvorefter vi skulle
sige stål, specielt blødt stål. Den fransk-engelske
betegnelse har det fortrin, at der er en skarp
grænse for hvad der kaldes stål, medens den
tyske benævnelse har den fordel, at man kalder
alt blødt, strækbart, sveiseligt materiale for «jern»,
og kan bibeholde ord som «vinkeljern»,
«jernbjælker;*, «jernkonstruktion*, og den uheldige
dobbelthed undgås, som følge af at skulle tale
om « vinkelstål», «stålbjelker», stålkoristruktioner».
I den danske betænkning foreslåes, at ordet
jern bibeholdes som betegnende alle materialier,
hvori jern er det overveiende af indholdet. De
forskjellige jern og stålsorter skulde da blive
underafdelinger af denne fællesbetegnelse.
En jernkonstruktion skulde således kunne
være af støbejern, stål eller sveisjern eller
sammensat af alle 3 slags jern.
Der foreslåes i henhold hertil følgende
definition af benævnelserne på forskjellige jernsorter.
Jern: Fællesbetegnelse for metal, hvori jern
(ferrum) udgjør den langt overveiende del.
Råjern: det i rå barrer forekommende jern,
som er bestemt til omsmeltning.
Støbejern: Jern, som fremkommer ved
ud-støbning i de almindelige jernstøberier.
Hammerbart støbegods: Gjenstande af
støbejern, som ved afkulningsproces efter støbningen
er blevet seigt.
Smedejern: Benævnelsen bør undgås, men
skal fremtidig forståes =
| Smedbart jern indbefattende sveisjern og stål.
j Sveisjern eller Puddeljern: Smedbart jern.
j fremstillet ved pudling og sammensveisning af de
j udvundne lupper.
Stål: Smedbart jern fremstillet i flydende
form (Bessemer, Thomas, Siemens-Martin) samt
hærdbare sorter, fremstillede ved pudling.
Blødt stål: Stål som ikke eller næsten ikke
lader sig hærde.
Hårdt stål: Stål, som lader sig hærde.
Stålstøbegods: Gjenstande, støbte af stål.
Støbestål: en forældet betegnelse, kaldes rettere
Digelstål: Fine stålsorter fremstillede ved
smeltning af råmaterialet i digler.
Puddelstål: Fine stålsorter fremstillede ved
pudling (cementstål, saksestål o. fl.)
Nedenstående tabel giver benævnelserne for
de vigtigste jernsorter i forskjellige sprog:
Norsk.
Svensk.
Dansk.
Tysk.
Engelsk.
Fransk.
Jern
Eåjern
Tac jarn
Råjern
Roheisen
pig iron
fonte cm
Støbejern
Gjut jårn
Støbejern
Gusseisen
cast iron
forte
Smedbart jern
Sveisjern
Lancashire jarn*)
Sveisjern
Schweiseisen
wrought iron
fer
Stål.
blødt stål (tiusjern)
Gotjårn***)
blødt stål
Flusseisen
mild steel
acier doux
hårdt stål
Gotstål***)
hårdt stål
Flussstahl
hard steel
acier dur
Stålstøbegods
Stålgjute
Stålstøbegods
Stahlformgus
steel casting
acier moulé
Digelstål
Gjut stål
Digelstål
Tiegelflussstahl**)
cast steel
acier creuset
Garfstål
Puddelstål
Schweisstahl
wrought steel
acier sonde
*) Betegnelsen for vort almindeligte svenske sveisjern.
**) Kaldes også Tiegelgussstahl.
***) Betegnelsen bruges kun for blokken (gote), for produktet bruges betegnelsen "Martin".
I stål kan fremstilles hele skalaen af de forskjellige hårdhedsgrader voksende med kulstofholdigheden. Følgende
tabel giver eksempel på en sådan oversigt.
Brudgrænse
kg. pr. m/m2
Blødt
stål.
Hårdhed S veis es Hær des
32 30% meget blødt let ikke ) Smedegods
35 25% blødt godt - i Nagler, kj edelplader,
42 20% temmelig blødt nogenlunde næsten ikke Skibsplader, bygningsjern
Forlængelse
på 200 m/m
Ekspl. på anvendelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
