Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 14 december 1893 - Om de i Danmark benyttede jernsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
TEKNISK UGEBLAD.
14 december 1893
Af interesse er, at de nye østerrigske
betingelser for jern til brobygning kun tilstede
anvendelsen af blødt basisk Martinstål, hvilket
vistnok skyldes udfaldet af forsøg med hele
bro-bærevægge, hvor det viste sig, at Martinstålet
gav de bedste resultater.
I denne forbindelse kan nævnes, at man
vistnok mere og mere kommer ind på ved
byg-ningsjern at tillægge seigheden lige så stor eller
større betydning end modstanden imod stræk.
Betragter man arbeidsevnen (modstand gange
forlængelse) som mål for materialets godhed i en
bygningskonstruktion, kjedel etc., vil man ved
bløde stålsorter finde, at arbeidsevnen let kan
nå op til tallet 1000 (f. eks. modstand 35 kg.
og forlængelse 30°/o), medens dette vanskeligere
nåes ved middelhårde stålsorter f. eks. 50 kg.
og 20°/o. Ved noget hårdere materiale, med
brudgræiise 60 kg. er det næsten umuligt at nå
den tilsvarende forlængelse (16.7°/o), Dertil
kommer, at de bløde stålsorter langt bedre tåle
boring, lokning og øvrig kold og varm
behandling-end de hårdere.
Det kan måske siges, at den sure Bessemer
og den sure Martinproces bedst egner sig for
fremstillingen af hårdt stål (over 45 kg. pr. m/m2),
medens den basiske Martinproces er bedst egnet
for de meget bløde stålsorter (34-40 kg.) og
Thomasprocessen med størst sikkerhed fremstiller
stål med 38-45 kg. brudgrænse.
Endelig angives efter Mehrtens nogle tal:
Simpleste sort støbejern: Modstand imod strækning 4.5 kg. pr. m/m2.
Sædvanligt støbejern tåler strækning 12 kg., sammentrykning 50 kg.
Fortrinligt støbejern - - 20 - - 100 -
Simpleste sveisjern: Brudgrænse f. strækning 25 kg. pr. m/m2 og 5°/o ForL
Godt - - - 38 - 20% -
Finkornjern og godt blødt stål 40 - 25°/o -
Bedste sort stål 45 - 30°/o -
Digelstål 45-140 - 0.7-10°/o -
Glødet tråd 40
Blank hård do. 65
Digelstål tråd 80-250 alm. bruges 120-140 kg.
Angående jernproduktion og prisnoteringer
i de forskjellige jernproducerende lande gives
blandt andet følgende meddelelser.
Tyskland. Den tyske jernproduktion har
især taget et overordentligt opsving i de senere
år, og beskaffenheden af de tyske jernsorter er
gjennemgående god. Sveisjernsorterne er de
engelske til samme priser langt overlegne. Tysk
sveisjern konkurrerer stærkt med svensk jern til
smedebrug. Dertil kommer, at Danmark er et
af afløbene for de tyske overproduktion, og at
tyskerne arbeide ivrigt for at erhverve vort
marked, medens dette ikke synderlig har interesseret
den engelske produktion, måske når undtages
skinner, som netop i de sidste år væsentlig er
leverede fra England. Den tyske jernindustri
falder i to afsondrede grupper, Ehinlandene og
Schlesien; det er især fra Schlesien, at der
indføres jern til smedebrug; medens Ehiiilandeue
fortrinsvis leverede tynde plader og bygningsjern.
Jernpriserne i Tyskland baseres på
forskjellige grundpriser, f. eks. for B/oheisen, Stabeisen,
Tråger, Blech og Bandeisen. Disse priser noteres
i reichsmark pr. ton å l 000 kg., og noteringen
offentliggjøres i «Stahl und Eisen», organet for
Verein deutscher Eisenhiittenleute.
«Stabeisen-gruridpreis» er grundlag for de fleste øvrige
og bruges udelukkende af flere værker; når ikke
andet nævnes er der i det følgende gået ud fra
Stabeisengrundpreis, som f. t. er c. 112 mark
j pr. ton ab værk. Til grundprisen lægges
overpriser dels for kvaliteten af jernet, dels for den
større eller mindre besvær med at udvalse det
pågjældende profil eller for usædvanlige længder.
England. Det er meget vanskeligt at få
! nogen bestemt i tal udtrykt garanti for engelsk
sveisjern og de brugte betegnelser: crown quality,
best, best best, og best best best, er kun
veile-dende for bedømmelsen af produkter fra samme
værk. Således er måske Staffordshire best bedre
end Middlesborough best best o. s. v.
Medens f. eks. Staffordshire jern noteres til
£ 6.0.0, noteres måske Newcastle til £ 5 . 10 . O
og Middlesborough til ^5.0.0 alt for crown
quality pr. engelsk ton å 1016 kilogram. For
best, best best, o. s. v. regnes der et tillæg af
10 å 20 shilling for hvert «best». Skulde der
drages nogen sammenligning med tyske
kvaliteter, vil Staffordshire best måske nærmest svare
til schlesisk eller god rhinsk handelskvalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
