Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 14 december 1893 - Om de i Danmark benyttede jernsorter - Kulprisernes indflydelse på gasprisen, af xy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 50
TEKNISK UGEBLAD.
869
Tidligere brugtes meget en god kvalitet,
Lowmoorjern, fra Yorkshire, hvilket udmærkede
sig ved blødhed og finhed i bruddet, men nu
fåes langt billigere lignende kvaliteter i svensk
jern, og siden fremkomsten af det bløde stål
bruges det ikke mere til kj edelbrug her i
Danmark.
For stål gives forskjellige
kvalitetsbestemmelser, Admirality, Lloyds, Bureau veritas o. s. v.,
og at det pågjældende materiale holder, hvad
det skal, undersøges og attesteres, om forlanges,
af «Surveyors» fra forskjellige institutioner (Board
of Tråde, Lloyds, Bureau Veritas), som udstede
officielle certifikater imod en moderat betaling.
Desuden meddele forskjellige firmaer i deres
priskuranter, hvilke kvalitetsegenskaber de
garantere for forskjellige sorter.
Den engelske notering af jeriipriser finder
som regel sted i London, dog noteres råjern på
Grlasgow børs. Noteringen offentliggjøres
ugentlig i «Iron and steel trådes Journal» og findes
i uddrag i «Enginering». Der noteres særskilt
for de forskjellige distrikter og derunder atter
for de forskjellige anvendelser.
Efter disse grundpriser bestemmes atter pri-
serne for de forskjellige udvalsninger efter regler,
der variere for de enkelte værker.
Belgien. Almindeligt belgisk jern ansees
ikke for at være af nogen god kvalitet. Større
firmaer søge dog at arbeide sig frem med
tidssvarende kvaliteter og klassifikationer.
Benævnelserne er franske.
Frankrige har en stor og fortrinlig
jernpro-duktion, men der indføres sågodtsom intet
ufor-arbeidet hertil.
Sverrige. Indtil for få år siden måtte alt
jern, især til smedebrug, som skulde være af god
kvalitet, hentes fra Sverige, og dette finder for
en stor del sted endnu.
Svensk Martin stål anvendes i stigende
målestok især af skibsbyggerierne til smedebrug.
Navnlig i finere sveisjern- og stålsorter
stål-Sverige måske høiest iblandt de jernproducerende
lande, men ikke alt svensk hånd eisjern er
fortrinligt, og der er stor forskjel på de forskjellige
værkers produktion.
Prisnoteringen for svensk jern finder sted på
Ørebro marked i februar. Svenske
jernværks-foreningen fastsætter her grundpriser for
valsejern, plader og spiger. (Forts,)
Kulprisernes indflydelse på gasprisen.
I sit budgetforslag for 1894 for Kristiania
gasværk har dettes direktør, som en væsentlig
hindring for gasprisens nedsættelse, udtalt
følgende:
"Der vil utvivlsomt indtræde en meget
betydelig stigning i kulpriserne, som formodentlig vil blive
endnu mere følt af gasværket i 1895 end i 1894"
Vi vil ikke hæfte os ved det spåmandsagtige
ved denne udtalelse; men vi vil kun undersøge, j
hvilken indflydelse en eventuel kulprisforøgelse
vil have på gasprisen.
Kullenes kostende spiller en stor rolle på j
gas værkernes udgiftsbudget, men til gjengjæld j
spiller indtægterne af salget af biprodukterne
en ligeså stor rolle. Blandt biprodukterne
indtager coken den mest fremragende plads, j
og de andre biprodukter kan vi derfor sætte
ud af betragtning. Når vi nu ved, at man af
l ton kul får tilsalgs 15.6 h. 1. coke og 244 m3
gas, så er det en let sag at undersøge, hvilken
indflydelse en prisstigning af kullene vil hare
på gasens kostende.
Lad os først undersøge, hvor meget l m8
gas vil stige i pris, ved at kulprisen forøges med
l kr. pr. ton.
Vi får følgende regnestykke:
Prisen pr. l ton kul stiger med 100 øre
" " l " coke " ,. 100 "
" 25 h. 1.*) " " " 100 "
1 4
11 11 -1- M 11 11 n -1- 11
Stigningen pr. ton kul =........ 100 øre
-f- stigningen af prisen af de pr. ton
kul salgbare 15.6 h. 1. coke å 4 øre = 62.4 "
Stigning af pris af gas pr. ton kul
eller pr, 244 m3 gas =.........37.6 øre
Eller pr. l m3 gas = ........... 0.154 øra
*) Der går ca 25 h. J. coke pr. tou.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
