Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 21 december 1893 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. Si
TEKNISK UGEBLAD.
373
Indhold: Stavskikkens anvendbarhed. - Forening af statens veibygning med amternes veibestyrelse. - Torvstrøens
desinficerende og antiseptiske virkning. - Om de i Danmark benyttede jernsorter, (slutning). - Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder. - Bog- og bladnyt.
Stavskikkens anvendbarhed.
(Af arkitekt Thorsen).
|en praktiske bygningskunst lærer os, at
laftebygninger med årene bliver tettere, hvis
væggene få synke uhindret, hvorimod
reisværks-bygninger stadig blive mere og mere trækfulde,
efterhvert som det vertikalt reiste tømmer eller
planker tørrer.
Der er imidlertid intet til hinder for også
at få reisværksbygninger tette, hvis man venter
med at drive, kitte og male væggene, indtil de
ere blevne fuldstændig tørre. Når husene have
været udsatte tor en 2-3 års vinterildinger, have
i reglen træmaterialerne krøbet fra sig.
Det løslig spigrede listværk, gesimser,
gerik-ter, fodlister etc. bør da tages fra og plankene
eller tømret indvendig og udvendig ordentlig
behandles med tjæredrev, kit og maling.
Døre-og vindueskarme kiles efter, og alt listværk
på-spigres for godt. Dermed har man som regel
fået et godt og synkefrit hus, som, hvis
fundamentet er godt, vil stå uforanderligt gjennem en
lang række af år.
Alt dette tetningsarbeide kan der som regel
spares ved et laftehus, men så har man til
gjen-gjæld den ulempe, at laftehusene holde på at
synke gjennem en lang række af år, trækker
gulve og tage til af vater, ugjør trapper og
brandmure, gjør stadig døreno umulige at låse etc.
Den gamle stavskik har det tilfælles med
moderne reisværksbygninger, at bygningernes
vægge bestå af vertikalt stillede planker og
tømmer. De gamle bygningers vægplanker have en
tykkelse af ca. S1^" og en bredde af 15" til
henved 3/4 alen.
Skal der atter bygges efter den gamle skik,
og det mere er om at gjøre at fastholde skikkens
ydre præg end gjenoptage en udmærket
bygningskonstruktion, så vil de store trædimensioner,
selv om der ikke gåes længre end til en
plankebredde af 12-15", volde adskillig ulempe. Når
væggene have stået udsatte for en 2-3 vinteres
ovnsvarme, så vil, selv om der har været
anvendt, hvad der forståes med tørre materialer,
fugene mellem hver planke foranledige en vel
stærk naturlig ventilation. Her at drive, kitte
og male vil ikke ganske være i stilen.
Spørger man. hvoraf kommer det så, at
plaiikevæggene i gamle stavbygninger ere tætte
og plankené så tørre, som det er mulig for et
træstykke at blive?
Også her må vel plankené have krøbet efter
at være indsatte i væggen?
Sagen er simpelt hen den, at
plankené stå løse i sine false a, b, og at de
kan drives sammen efterhvert, som de
minke under tørringen.
I de gamle vægflader sees
undertiden planker, der have været indsatte efter
denne sammendrivning af vægplankene.
Ved opretningen af portalene har
tydeligvis også vægplankene fået en
sammendrivning.
Der er adskilligt som tyder på, at
udskjeringene omkring dørene have været udførte,
efterat vægplankene ere sammendrevne, og de
horizontalt beliggende plankestykker e, d, e.
endelig inddrevne.
C
d
e
Fig. 2.
Selv om de nu existerende stavbygninger
ikke have været beregnede på kaminvarme, så
se vi dog, at stavkonstruktioner også har været
afpasset efter det formål at skaffe tette vegflader.
Ved moderne bygninger i stavstil lader
denne sammendriven af vægplankene sig
vanskelig nok udføre, og man vil i de fleste
tilfælde være henvist til at bruge planker af
mindre bredde og således få mindre fuger at
drive og kitte.
Anvendes de i handelen almindelige planker
til en stavbygning, afrettes og høvles disse langt
-finere og nøiagtigere, end der brugtes i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
