Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 21 december 1893 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen - Forening af statens veibygning med amternes veibestyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
TEKNISK UGEBLAD.
december 1893
gamle stavkirke, så vil der alligevel strax mærkes,
at planken i de nye vægge har en slem
tilbøie-lighed til at vride og bøie sig til alle mulige
kanter.
Se vi derimod henad en gammel stav væg,
så stå alle planker rette som lys.
Om jeg end ikke fuldstændig nøiagtig har
fået undersøgt, hvorledes de gamle opdelt e sit
tømmer til planker (det må nemlig kunne sees
af et tværsnit i plankene) så er jeg mest
tilbøie-lig til at tro, at træstammene ere kløvede som flg. 3.
Plankene i de gamle
stavbygninger har
nemlig form som h.
Som bekjendt er det
planker, opdelte af
tømmeret på denne
måde, der holder sig
frit for sprækker og
uforandret urider
tørringen.
For at få 18" brede
planker måtte der
altså til tømmer af ll/2 alen gjennemsnit.
Fig. 4.
Ved den os nærmest liggede stavkirke
(Hiter-dals) findes sviler, som i over 15 alens længde
holder over dette topmål.
Ved stavkirkene
forøvrigt mangler der ikke på
store tømmerdimensioner.
Vanskeligheden har
vistnok mindre lagt i at finde
så stort tømmer, men mere
i at bringe det frem. At
opkløve tømmeret og bringe
plankerne frem måtte
forholdsvis være en bagatel.
Tænke vi os stokkene blot kløvet med et
snit, fig. 4, og planker tiløksede af hver halvdel,
så få vi verkstykker, der ved tørringen bøie sig
fra marven og er tilbøilig til at tage formen p. q.
Tænke vi os videre
plan-kene økset ud af en træstamme
fig. 5, så beholder planken
træets marv og vil under tørringen
fa sprækker.
Plankene i stavkirkene stå
som sagt løse i falsene og er udsatte for en
ganske ubetydelig tyngde. Vel er pløiningen
temmelig solid (fig. 4) men den vilde alligevel
ikke forhindre plankene fra at vride og bøie sig,
hvis ikke plankene på den rette måde vare
til-dannede af tømmeret.
Som bekjendt sages
plan-\ kene for tiden ud af tømret
j nærmest som fig. 6 og 7, og
det er rimeligvis nærmest denne
sagningsmåde, der begrunder de
gamle stavvægges fortrin for
(Forts.)
Forening af statens veibygning med
amternes veibestyrelse.
I denne sag blev der truffet en foreløbig
afgjørelse af stortinget 1893, idet der bestemtes,
at der fra veilovens og stortingets side ikke
vilde være noget at anmærke til, at en sådan
forening på nærmere omhandlede forudsætninger
kom istand.
Sagen står nu således, at der er etableret
kombination i Nordlands amt, Nedenæs amt og
senest i Bratsberg amt, hvor afdelingsingeniør
Grung er ansat som amtsingeniør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
