Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 21 december 1893 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og arkitekt-foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. ol
TEKNISK
379
Foreningsefterretninger.
I Ingeniør- og- arkitekt-foreningens møde den 15de
december lededes forhandlingerne af formanden, afdelingschef
Pioshauw. Der var 27 medlemmer tilstede. Ingeniør A.
Kent holdt foredrag om sin stipendiereise isommer.
Foredragsholderen omtalte først, at man i den sidste tid
anlagde gasværkerne i udkanten af byerne. Herved opnåede
man at få billig tomt og et greiere arrangement af
gasværkets bygninger. Man kunde herved også lægge
gasværkerne ved jernbanestation, kanal eller sø, hvorved
losnings-omkostningerne af kullene blev mindre. Idethele blev
driftsomkostningerne mindre herved, ligesom man var mere
uafhængig af nabolaget.
Efterat foredragsholderen kortelig havde omtalt
gasværkets enkelte bygninger, hvorunder han nærmere dvælede ved
moderne gasbeholderkonstruktioner, udtalte han sig om
fabrikationen af anden gas end stenkulsgas.
Tilsidst omtaltes konsumtionen af gas til belysning,
opvarmning og drivkraft.
Til belysning vandt de nye Auerbrændere en større og
større udbredelse i udlandet, og de fortrængte delvis det
elektriske lys på grund af, at de udviklede lidet af
forbrændingsprodukter og varme. Gasens værste konkurrent,
petroleumen, bekjæmpedes dog bedst ved billig gas.
Til opvarmning og kogning benyttedes gasen mere og
mere i udlandet, og det samme var også tilfælde hvad dens
.anvendelse til tekniske Øiemed qg drivkraft angik. Hertil
anvendtes den i industriens tjeneste, til fremstilling af
elektrisk lys og til sporveisdrift. Der anførtes autoriteter for,
at sporvogne drevne med gasmotorer var de billigste med
hensyn til driften.
I den efterfølgende diskussion kom ingeniør Stenberg
med nogle bemærkninger til det af foredragsholderen
beskrevne losseapparat for kul i Kjøbenhavn. Hr. Stenberg
omtalte derefter de bekjendte ulemper ved gasbelysningen,
at den varmer og skaffer skadelige forbrændingsprodukter.
På kontorer var gasblus efter hans formening meget uheldige
og burde erstattes ved elektrisk lys. Vandgas, som
foredragsholderen havde anbefalet, var særdeles giftig og i høi grad
farlig, da den var lugtfri. Han mente, at kogning med
petroleum havde mange fordele for kogning med gas og omtalte
nærmere et petroleums kogeapparat af nyere konstruktion.
Ingeniør Kent betegnede disse petroleumsapparater som
særlig brandfarlige, hvortil Stenberg bemærkede, at gasen
led af samme skrøbelighed og henviste til de nylig stedfundne
gasexplosioner. Med hensyn til benyttelsen af gasmotorer
ved sporveisdrift bemærkede Stenberg, at den store tyngde,
efter opgave henimod 9- tons - vilde være en afgjørende
hindring for sådan anvendelse af gas. Han antog, at
petroleums motorer også til sporveisdrift vilde vise sig mere
heldige end gasmotorer.
Ingeniør J o nå s s en bemærkede, at den store tyngde,
som gasmotorvogne har, vilde gjøre dem i høi grad farlige
for færdselen i en bys gader. De have nemlig en overmåde
Rtor træghed, og vilde derfor ikke kunne stanses så hurtigt,
som det ofte var nødvendigt, således at man resikerede
hyppige overkjøringer.
Ingeniør Kent anførte hertil, at man dog fra udlandet
har erfaring for, at dette ikke var tilfældet. Det har vist
sig, at sådanne vogne når det fornødiges, kan standses meget
hurtigt.
Formanden havde personlig erfaring for, at gas som
belysningsmiddel også kan være udmærket til kontorbrug,
når man anvender de moderne apparater. Disse gir et
udmærket og rent hvidt lys, og producerer et minimum af
forbrændingsprodukter. Elektrisk lys har vistnok enkelte
fordele, men det er også meget kostbarere.
Han var enig med Stenberg i, at gasmoterens tyngde
var en stor hindring for dens benyttelse til sporveisdrift, og
at det af den grund neppe var rimeligt, at man skulde kunne
anvende sådanne motorer på vore nuværande hestesporveie,
da vognenes vægt efter det oplyste var omtrent ligesåstor
som de mindste lokomotiver på Vestbanen og som Kristiania
veivæsens mindste dampvetvalse.
Arkitekt Olaf Due omtalte ved forrige modes slutning
et tilfælde fra sin praxis, der kunde tjene som et slående
bevis på, hvilke ulemper både i økonomisk og sanitær
henseende, der kunde opstå, hvis en bygherre undlod at træffe
tilstrækkelige forføininger til bortledelse af spild- og
overvand fra sin grund og sit hus.
På tidligere dr. De Béches, nu advokat Hellesens
eien-dom m.no. 106 Drammensveien, mærkede man for nogen tid
siden i k j ælderen, der var indredet til kjøkken, spiskaimner
m. v, en ubehagelig stank, som først antoges at skrive sig
fra døde rotter ei. 1. Man opbrød endel af plankerne i
kjæl-dergulvet, og stanken tiltog da i en voldsom grad. Tpl.
tilkaldtes derefter for at få rede på forholdene. Han lod strax
det hele kjældergulv fjerne, og hvad der da viste sig var
vistnok egnet til at fremkalde ulemper af den værste art.
Husets eneste kloakledning var i årenes løb iuldstændig
tilstoppet og alt spildvand fra vadsken samt overvand fra
grunden var derefter trængt ind under huset; her havde det
samlet sig i en stor mudderpøl midt under kjøkkengulvet,
hvorfra det ikke havde afløb til nogen kant. Lugten var så
stærk, at arbeidsfolkene havde vanskelig for at holde ud.
Fugtigheden havde fra granden trængt sig op igjennem
træpanelerne og inficeret disse. Tal. gik strax igang med en
fuldstændig oprensning af grunden. Efterat man først havde
skaffet sig et ordentligt kloakafløb fra tomtens laveste punkt
- noget som før slet ikke fandtes - skrabedes fjeldet, hvorpå
huset var bygget, fuldstændig rent, vadskedes, udluftedes og
dækkedes med puksten og cement, hvorefter gulvet atter blev
lagt til. Panelerne bortreves og erstattedes med nye over*
alt, hror der kunde mærkes nogen fugtighed. Udenfor huset,
hvor der før ikke var truffet nogensomhelst foranstaltning til
bortledelse af overvand, blev der lagt tilstrækkelige
dræns-ledninger med ordentligt fald. Stedet måtte nu efter hvad
både læger og teknikere, der havde besigtiget det, vare enige
om, ansees fuldkommen frit for misligheder af denne art.
Taleren vilde benytte anledningen til at nævne dette
som et exempel på, hvorledes mangelfuld drænering kan
hidføre sanitære misligheder selv på et sted, der som det nævnte
er beliggende på toppen af et høit og tørt fjeld. Han vilde
fremhæve nødvendigheden af under den nu pågående revision
af bygningsloven at sørge for, at der træffes tilstrækkelige
sikkerhedsforanstaltninger, når kjældere skal tillades
benyttede til beboelse eller lignende Øiemed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
