- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 11te Årgang. 1893 /
383

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 52. 28 december 1893 - Tertiærbaner, 60 cm. sporvidde, af H. I. - Tommasis accumulator - Fotografisk fremstilling af projektilaxens retningsændringer efter udskydningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 52

TEKNISK UGEBLAD.

Tertiærbaner, 60 cm. sporvidde. Den prøisiske
jernbanebrigade er efter udstrakte forsøg kommen til følgende
resultater angående jernbaner af ovennævnte slags :

1. Driftssikkerheden er selv ved hurtigt stukne feltbaner
med kun den allernødvendigste planering og uden
grusning fuldkommen tilfredsstillende.

2. Sporvidden 60 cm. [anbefalelsesværdig, [da den tillader
anvendelsen af forhåndenværende landeveie uden at
forstyrre den almindelige færdsel, endvidere på grund af
tracéens bøielighed og de ringe vanskeligheder ved at
udføre tilslutninger til bestående anlæg.

B. Mindste radius ved lokomotivdrift 30 m. og for
vognmateriellet 10 m.

4. Under forudsætning af en togvægt på 60-70 tons - at
befordre med én maskine - følgende regler for
profilering : stigninger mindre end l : 50 ubetænkelige,
mellem l : 50 og l : 40 kun tilladelige indtil en længde af
400-500 m. (eller hvis længre, da med mellemliggende
horizontaler på mindst dobbelt togs længde), sterkere
stigninger kun tilladelige for længder efter hosstående
skala (for l: 40 - 300 m, l: 30 = 200 m, 1: 25 =
100 m).

l : 18 kan anvendes på et togs længde, når der er
anledning for lokomotivet at tage tilløb. Skarpe
stig-ningsbrud bør undgåes og sterke stigninger i muligst
grad henlægges til rette linjer. Radius 200 m. er kun
tilladt i l: 60 eller derunder.

5. Grusning af planum bør udføres af hensyn til
vedlige-holdsomkostningerne. Fyldingerne må gives .fornøden
kronebredde for at hindre skjæv synkning.

6. Skinnevægt 9.5 kg. pr. løb. m. skinnehøide 70 mm.,
længda 5 m. og bredt skinnehode.

7. T ver s vil lernes dimensioner, længde 1.20 m, bredde 140
-160 mm., afstand 65-75 cin. Træ eller jern
bestemmes af prisen.

8. Kraftig skjød med flade eller vinkellasker, 4 bolter og
svævende.

9. For at formindske hj altrykket af hensyn til den svage
overbygning er 6-axede dobbeltlokomotiver bragt i
anvendelse. Disse har et tilladeligt damptryk at 20 at.,
en trækkraft af 2000 kg. og erfaringsmæssig transporteret
følgende tog:

Ved tilløb foran
sterke stigninger og
forøget damptryk
(udover det
reglementsmæssige, 15 at.),
kan lokomotivernes
ydelser end mere for-

Strækningens maximalstign.
Togets vægt i kg.

1:100
120 000

1 :50
70000

1 :40
55 000

1:30
40000

1:25
30000

10. Vognene konstrueres bedst efter det amerikanske system
(boggies), gives en bærekraft af 5 tons og et rumindhold
af 6,3 m3. Krattige og elastiske forbindelser mellem
vognene anbefales. Hjuldiameter 45 cm. og afstard 70
cm. Enkeltflænsede hjul foretrækkes for dobbeltflænsede.

11. Kjørehastighed 15 km. eller noget mere.

12. Personbefordring i vogne med 20 siddepladse langsefter
let udførlig. H. I.

Tommasis accumulator (accumulateur multitubulaire).
I denne accumulator er hver elektrode indesluttet i et rør
eller et hylster, der dannes enten af metal eller af et eller

andet passende isolerende stof som celluloid, kautschuk eller
ebonit. Hylstret er gjennemboret med en stor mængde små
huller; midt i det er der anbragt en blykjærne, og mellem
denne og hylsterets vægge er der pakket blyilte. Da
elektrodens stivhed ikke her skal nåes ved blyet, kan dette gjøres
forholdsvis tyndt, så at elektrodens vægt ikke bliver stor,
samtidigt med, at den indeholder en stor mængde aktiv
masse. Krumning af elektroden ved stærk udladning finder
efter opfinderens angivelse ikke sted, da den aktive masse
ligger løst i hylsteret. Kapaciteten angives til 20
ampere-timer for hvert kilogram af elektroden, hvilket er betydeligt
mere, end hvad pladeelektroderne yde. Den indre modstand
angives ikke; den er på grund af det isolerende hylster
sikkert adskilligt større end i de sædvanlige accumulatorer;
ganske vist angives eier også at kunne bruges metalhylster,
men det er vanskeligt at forstå, hvilket metal der skulde
bruges, nar det ikke skulde være et ædelt metal; det eneste,
der ellers skulde kunne m,odstå iltningen, er bly; men dannes
også hylstret af bly, har man jo accumulatoren væsentlig i
sin sædvanlige form: Elektroden dannet af bly og aktiv
masse og med sin stivhed betinget af blytykkelsen. (Notice
sur l’accumulateur D. Tommasi; Paris.)

T. f. Ph. og Ch. K. P.

Fotografisk fremstilling- af projektilaxens
retnings-ændringer efter udskydningen, l det fysiske selskab i
Berlin har Neesen givet meddelelse om en undersøgelse af
den koniske bevægelse, som et kanonprojektils axe udfører,
mens det gjennemløber sin bane. Projektilet var en 15 cm.
granat; i dens væg var der boret et x/2 mm. vidt hul, og
inden i den var der overfor hullet anbragt en tør fotografisk
plade. Granaten blev udskudt i solkinsveir og i en sådan
retning, at sollyset efter udskydningen gjennem hullet kunde
træffe pladen. Det lille solbillede, der dannes, vil da under
granatens rotation vandre hen over pladen og derfor tegne
en linie på den. Hvis granatens axe beholdt sin stilling
uforandret efter udskydningen, vilde billedet i hele banen
følge den samme linie under hver rotation; da imidlertid
denne axe dels udfører en lignende konisk bevægelse som en
snurre og dels forandrer sin middelstilling både i lodret og
i vandret retning, vil hver ny rotation tegne en ny kurv på
pladen, og af disse kurvers rækkefølge kan man derfor drage
slutninger om de bevægelser, som granataxen har udført.

Det viste sig, at kurverne på pladen kom tydelig frem.
Foruden sollyset kommer der også spredt dagslys ind, som
breder sig over hele pladen, men uden at udviske mærkerne
af solbillederne. En granat, som først blev optaget x/2 time
efter nedslaget, havde i den tid ligget således, at dagslysets
frit kunde komme ind gjennem hullet. Efter pladens
fremkaldelse viste der sig et billede af de omliggende skove
gjennemtrukket af de af solbilledet tegnede linier.
Begyri-delseshastigheden var 200 m.

Ved undersøgelsen af flere plader viste det sig, at
spidsen af projektilet beskriver en hel Omdreining, medens
projektilet selv udfører 11-12 omdreininger. Vinklen mellem
projektilaxens yderstillinger kunde beløbe sig til hen mod 80°
såvel i det lodrette som i det vandrette plan. Linierne vise
endvidere, at spidsen af projektilet sænker sig efter
udskydningen og snart går ned under banetangenten. (Wiedem. Ann.
Bd. 48, s. 781, 1893).

T. f. Ph. og Ch. K. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1893/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free