Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Referat af foredrag og diskussion om redningssagen i Polyteknisk forening 30te januar - Tekniske nyheder - Trondhjems tekniske skoles jubilæum - Gjenoptagelse af nedlagt industriel virksomhed - Rettelser - Bog- og bladnyt - Fra redaktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
8 februar 1894
Angående redningsarbeidet ved hjælp af raketapparater
henviste taleren til den af redningsvæsenet foranstaltede
opvisning her i Kristiania i høst, men beskrev også kortelig
fremgangsmåden. Eaketten burde gå 4 til 500 m. Den
trækker en let line efter sig og skydes over fartøiets rig. Efter
denne line haler de skibbrudne en blok til sig, hvorigjennem
er skåret en tykkere line, gjør den fast så høit som muligt
på fartøiet og fra land trækkes nu sværtrossen ombord. Til
sværtrossen er redningsstolen befæstet. Denne er indrettet
på mange måder, som oftest med en redningsbøie med en
vedhængende bukseartig pose. En efter en trækkes derpå
de skibbrudne iland.
Under opvisningen var de, som blev trukne iland, komne
ned i vandet; dette skrev sig fra, at det fingerede vrag var
forteiet og således gav efter, medens et virkeligt vrag for
det meste lå fast. Af andre midler til at istandbringe
forbindelse mellem land og de skibbrudne var geværer og
haubit-ser til udskydning af linerne. De sidste rostes meget, selv havde
taleren ikke havt anledning til at prøve dem.
Angående redningsarbeidet opunder et vrag udtalte
taleren, at der herskede meningsforskjel om, hvad slags
redningsbåde der burde anvendes, og mente, det var et stort
spørgsmål, om damp eller anden maskinkraft under det
vanskelige arbeide kunde benyttes til at manøvrere båden så godt,
som det af øvede og snarrådige folk kan ske med årer.
Han vilde dog fremhæve Northumberlandsbåden, da den
rostes meget. Denne båd drives frsm ved vand, som suges
ind ved hjælp af pumper og atter drives ud gjennem ror, som
kan stilles i forskjellige retninger. Det udstrømmende vand
driver båden frem ved sin reaktion. Ved at dreie røret på
den ene side bagud, på den anden side forud vil båden dreies
rundt om sit centrum. Imidlertid foreligger der endnu liden
erfaring om båden. Denne måde at drive redningsbåde frem
på lå nær at benytte, da propel er uanvendelig, fordi der i
nærheden af et vrag i regelen flyder tougværk og andet, som
let vilde gjøre skruen uklar.
Taleren fremhævede påny, at vor kjst var overordentlig
vanskelig, og man har ment, at der sågodtsom aldrig er tid
til at redde, da et skib, som seiler på land, meget hurtigt
synker; vandet er i regelen dybt ganske når land. Men jo
større og vanskeligere opgaven er, desto mere opfordring er
der til at forsøge den løst. Man erindre, at det var
menneskeliv, som stod på spil.
I retning af kystbevogtning burde meget kunne udrettes.
Det norske redningsselskab er i sin begyndelse og sagen var
egentlig bleven vakt tillive ved tanken om, at store skibe
således kunde liste sig på land i nattens mulm og mørke og
gå tilgrunde med alt levende ombord, uden at nogen havde
anelse derom. Talerens interesse for sagen var bleven vakt
ved selv at have seet et skib uden mandskab stående på et
skjær efter en stormfuld nat. Intet spurgtes nogensinde til
mandskabet. (Forts.)
Tekniske nyheder*
Trondhjems tekniske skoles jubilæum. I mandags
afholdtes møde af forhenværende elever af Trondhjems
tekniske læreanstalt i anledning af høitideligholdelsen
af skolens 2 5-års*jubilæum næste år.
Skolens tidligere direktør, hr. apotheker Schøyen,
samt omtrent 40 tidligere elever var fremmødte. Der
besluttedes nedsat en komite, der sammen med
Trond-hjemskomiteen skulde forberede festlighederne.
Med apotheker Schøyen som æresformand
sammensattes komiteen, som følger:
Direktør K. Bryn formand, direktørerne
Norberg-Scbulz og GL Swensen, ingeniørerne Heiberg, Walter
og Weisser.
Ojenoptagelse af nedlagt industriel virksomhed. I
Kristiania dannedes i tirsdags aktieselskabet The
Nor-vegian Milk condensing Co. lim, med en fuldt tegnet
aktiekapital af 300 000 kr. Det nye selskab overtager
for en sum af 150000 kr. (hvoraf 100000 kontant)
det gamle selskabs eiendomme og beholdninger.
Driftskapitalen er således 200 000 kr. Forslag til love
diskuteredes og vedtoges, bestyrelse m. m. valgtes.
Selskabet er et på aktier dannet uansvarligt selskab
under ovennævnte firma, med kontor i Kristiania. Dets
virksombed skal omfatte fabrikation af kondenseret melk,
usukret eller sukret.
Rettelser*
I Ugebladets no. 5 står i 1ste artikel: ,.er forsynede
med firehjulet bogie, samt 4-koblede drivhjul", skal være:
er forsynede med bogie, samt fire koblede drivhjul.
* *
Under "elektricitetens ulemper" står: "Holby accidents"
skal være: "trolley accidents".
Bog- og bladnyt.
Le beton et son emploi dans les constructions civiles
maritimes et militaires, matériaux, chantiers, coifrages, prix de
revient, applications, par Armand M ar i els, ingénieur civil,
l vol. gr. in-8°, illustre. Baudry et Gie, éditeurs, Paris. 10
francs.
Procédés d’essais des matériaux hydrauliques par M. H.
Le C hatelier, ingénieur en chef des mines, professeur å Fécole
supérieure des mines. Un vol. in-8°. Vve Oh. Dunod et P.
Vicq, éditeurs, Paris, o fr. 50.
La machinerie théåtrale, trucks et décors, par Georges
Moynet, architecte. Un volume de plus de 400 pages, orne
de trente gravures hors texte et de cent vignettes d’aprés
les dessins de Fauteur. Librairie illustrée, Paris. 10 francs.
Brackebusch, Dr. Ludw. Die Bergwerksverhåltnisse der
Argentinischen Eepublik. (B. W. Ernst & Sohn.)
Fra redaktionen.
For at påskynde offentliggjørelsen af
referater fra foreningerne, særlig om den for vor
tekniske stand så yderst vigtige høiskolesag,
udkommer dette nummer af Teknisk Ugeblad, og
rimeligvis også næste, med et halvt ark mere end
sædvanlig* Trods dette har vi måttet knappe
betydeligt af på den egentlige tekst, såat endel
indsendte artikler bliver liggende til de
kommende minimere.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
