Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UGEBLAD.
15 februar 1894
Formanden var enig med Direktør Sinding i, at det
under de nuværende forhold vilde være urimeligt at forlange,
at eleverne skulde have mere udbytte af undervisningen ved
skolen, end de i almindelighed har; men man er henvist til
at henytte de folk, som skolen udsender som ingeniører, og
må derfor alligevel lægge en teknisk høiskoles målestok på
dem. Som bekjendt, har der i tidligere månedsforsamlinger
i denne forening været diskuteret, om sådanne teknikere, der
kommer lige fra skolerne i Kristiania og Trondhjem og er
uden enhver praksis, skulde kunne optages som medlemmer,
og det er med stor majoritet bestemt, at så skulde være
tilfældet. Disse folk må altså betragtes som ingeniører og vi
har derfor ret til at lægge den målestok på dem, som vi
finder må lægges på ingeniører og arkitekter; men man har
altså med vore to nuværende skolers plan vanskelig for at
opfylde disse fordringer. Det, at ingeniører kan udeksamineres
allerede i 19 års alderen, er således en feil; han er da for
ung til at sættes ud i det praktiske liv, hvor han f. eks.
kan få til opgave at passe en større arbeidsstyrke, og dertil
vil han i almindelighed savne den fornødne modenhed.
Desuden vilde taleren gjøre en bemærkning med hensyn til disse
folks sprogkundskaber, som ofte viste sig at være yderlig
ringe.
På Kristiania tekniske skole lærer de vistnok lidt tysk
og norsk, og skolen fungerer altså således for en del som et
gymnasium, men man kan selvfølgelig ikke afse så megen
tid som ønskeligt til disse fag. Fransk lærer eleverne slet
ikke og dette er ofte en ganske væsentlig mangel, da det
har vist sig, at man ikke engang kan sætte dem til at
afskrive en skrivelse på fransk.
Desuden har været anket over, at den færdighed, som
ved middelskoleeksamen er erhvervet i norsk stil, ligger for
lavt, og dette er en meget berettiget anke, da eleverne på
det trin netop er begyndt på den disciplin. Teknikern% bør
kunne udtrykke sig godt skriftlig og det må ansees for
ligeså nødvendigt for ham som for folk af andre akademiske
stænder at kunne skrive sit modersmål let og korrekt.
Middelskolen måtte derfor ansees som ganske kassabel som
fundament for den høiere tekniske undervisning. Vi må lige
meget af praktiske som af formelle grunde forlange samme
almendannelse, som de øvrige stænder har anledning til at
erhverve, således, at teknikerne ikke af dem kan betragtes
sorri seminarister.
Taleren fandt forøvrigt, at hverken latin- eller realartium
var ganske passeride som grundlag for den tekniske
undervisning. Græsk, som forlanges til latinartium, anså han
således som overflødig og vilde have dette sprog erstattet med
engelsk. Realartium var også i enkelte retninger mindre
heldig, fordi man der fordrer en hel Del, som senere på nyt
skal læses ved den tekniske høiskole.
Med hensyn til, at det skulde være nødvendigt, hvis de
nuværende skolers niveau løftes, at oprette særskilte skoler
for mellemstadiet, vilde han bemærke, at heller ikke den
nuværende ordning skulde synes at være særlig heldig i den
retning, idet der var oplyst, at man ved Kristiania tekniske
skole i de senere år ikke havde optaget elever med dårligere
middelskoleeksamen end 19.6. Der var altså fortiden kun en
temmelig indskrænket adgang for disse folk.
De projekterede tekniske toårige dagskoler fandt taleren
at være på sin plads og han troede, at de vilde komme af
sig selv, når vi fik teknisk høiskole. Det vilde neppe være
heldigt at udvide den nuværende tekniske elementærskole til
sådan toårig skole, da dens niveau ikke burde forandres,
idet den i sin nuværende skikkelse havde fuld berettigelse.
Taleren fandt planen af 1882 med sin tekniske høiskole,
sine toårige dagskoler og eleinentærskoler meget heldig og
han beklagede, at den ikke var bleven gjennemført. Han
var enig med direktør Sinding i, at man med den nuværende
skole kunde få gjort ganske heldige forandringer nden at
komme ind på spørgsmålet om den tekniske høiskole. Hvis
man således kunde få løftet optagelsesniveauet 2 år, vilde
derved overmåde meget være vundet og man vilde på den
måde heller ikke genere Trondhjems tekniske skole, der
kunde indrette sig således, som det måtte findes heldigt.
Han fandt, at man burde søge at hjælpe Kristiania
tekniske skole frem et skridt, og troede, at det da også vilde
være hensigtsmæssigt at søge oprettet afdelinger for
arkitektur og elektroteknik. Ligeoverfor aikitekt Nissen vilde
Taleren bemærke, at han troede, arkitekterne vilde have
stor nytte f. eks. af et treårigt kursus ved en sådan skole
herhjemme, i hvilken anledning han henviste til planen for
Dresden s polyteknikum.
Ingeniør E. Lund havde, efter at have seet, hvad
ingeniør Stenberg i sit foredrag anførte om industriens
betydning for vort land og om den vigtighed, som en
god teknisk undervisning havde for industrien, ventet,
at foredragsholderens konklusion skulde været noget
anderledes. Han’ fandt, at der var afkortet altfor meget
i de fordringer, som måtte stilles til vort høiere tekniske
undervisningsvæsen. At den nuværende aldersgrænse
måtte rykkes op, deri var han fuldt enig; men dette
var ikke nok; vi må have en fuldstændig teknisk
høiskole og fremforalt: vi må have flere fag doceret ved
denne skole. Det var ikke tilstrækkeligt at have en
teknisk høiskole, som blot uddanner civilingeniører; der
må også, som før fremholdt, oprettes særskilte afdelinger
for arkitekter, for elektroteknikere og for fabrikingeniører
og muligens også for landmålere,
At den nuværende aldersgrænse var for lav, vilde
taleren bevise med nogle statistiske opgaver fra
Hanno-vers tekniske høiskole, hvoraf fremgik, at elevernes midlere
alder i 1886 var ca. 22 år. Heraf fik man altså den
lærdom, at eleverne nu går ud fra vore tekniske skoler
omtrent i samme alder som den, hvori de i Tyskland
kommer ind på skolen, og dette var dog for galt.
Det vigtigste var alligevel at skaffe flere fag og
at skolerne således kom til at tjene industrien. Vore
nuværende tre skoler befatter sig nemlig alle omtrent
med de samme almindelige fag og dette har havt til
Mge, at der må siges at være overproduktion på
civil-og maskin-ingeniører, medens landet må importere
industri-ingeniører. Der er hidtil lagt altfor liden vægt på
en udvidelse af fagfordelingen og en sådan udvidelse
må snarest sættes i værk, da vi uden den, selv om
optagelsesbetingelserne skjærpes, fremdeles vil komme til
at eksportere den ene sort ingeniører og importere
den anden.
Der var sagt, at det skulde være bedst i denne
sag så småt at søge at lirke sig frem. Taleren kunde
ikke være enig i denne opfatning. Vi har den opgave
at fremholde, hvad vi anser for det bedste og vi bør
benytte tiden til at diskutere sagen, indarbeide den i
folks bevidsthed og belære almenheden om deris
betydning.
Det er ikke tvivlsomt, at vi i dette land burde
have mange flere industrigrene og en betydelig større
bedrift i hver industrigren end den nuværende, og hertil
skal en forbedret teknisk undervisning bidrage; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
