Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 7
TEKNISK UGEBLAD.
59
lad os ikke tabe idealet af sigte og lad os heller
overhugge den gordiske knude, hvis det fornødiges. Det
nytter ikke her at ville baute sig frem. Tid er nemlig
her fremforalt penge og det haster derfor med sagen.
Noget prutningsmon i denne tekniske undervisningssag
bør man ikke indlade sig på.
Brugseier, ingeniør Chr. Anker var enig i, at
oprettelse af den tekniske høiskole var en overmåde
vigtig sag, og han antog også, at den snart lod sig
realisere, hvis man blot kunde få teknikerne og de
industri drivende til at sætte sig tilstrækkelig ind i sagen.
Han henviste til, at vort universitet var overmåde
rigelig udstyret, medens den tekniske undervisning var så
stedmoderlig behandlet. Resultatet var blevet det, at
flere af vore mest begavede folk har draget til
udlandet for at få sin uddannelse og at mange har nedsat
sig der og er komne op i store stillinger. Den
nuværende ordning har også den ulempe, at de flinkere
folk af ungdommen nu på livs magt skal puttes ind
i universitetet eller blive officerer og at hele landet
lider af den opfatning, at det er størst og høiest at
blive akademisk dannet og blive embedsmand, medens
hovedvægten dog burde lægges på at ophjælpe vore
næringskilder. Taleren havde også studeret ved den
tekniske høiskole i Zurich og han havde følt sig meget
tiltalt af forholdene der og troede, at vi i mange
retninger burde følge det eksempel, som Schweiz har givet.
Polyteknikerne var der sidestillet med universitetet og
han troede, at vi med fordel kunde gjøre detsamme.
Mange fag, som fysik, kemi, geologi o. s. v., kunde
læses i fællesskab,. Har vi først råd til at holde et
universitet, bør vi også have råd til at holde en
høiskole for teknikerne, da man også for en stor del kunde
benytte universitetets lærere og samlinger. Han fandt
altså, at man snarest muligt måtte se til at få brudt
den is, som lå om vort tekniske undervisningsvæsen i
det hele. Man burde imidlertid, under hensyn til vore
praktiske forholde, være forsigtig med
optagelsesbetingelserne og ikke stille dem for høit, da de mest
begavede teknikere ikke altid var i besiddelse af de
største kundskaber, ligesom den bedste kjøbmand ikke
altid havde den bedste uddannelse. Efter det
kjendskab, som taleren havde til Edisons uddannelse, anså
han det således meget tvivlsomt, om han vilde bestå en
middelskoleeksamen her, og de amerikanske ingeniører,
som dog var særdeles dygtige teknikere, havde vistnok
ikke nogen særdeles stor såkaldet almendannelse. Taleren
kjendte mange dygtige folk i store tekniske stillinger,
som havde arbeidet sig frem foran andre, der var
beslået med ganske anderledes store kundskaber. Man
burde ialfald lette hospiterende elever og andre, som
specielt interesserede sig for enkelte fag, adgangen til
skolen. Han var enig i, at vi hidtil altfor meget har
manglet tekniske fagmænd i mange brancher. Man
skulde give folk anledning til herhjemme mere at kunne
følge sine anlæg. I udlandet ser man mange eksempler
på, at folk, som er begavet i enkelte retninger, på den
måde ikke alene har skabt sig selv en fremtid; men de
har også været til stor nytte for sin samtid.
Taleren troede, at middelskoleeksamen kunde være
høit nok som grundlag for den høiere tekniske
undervisning. Denne måtte man tage praktisk og drive og
perse sagen frem med al den magt, som står til vor
rådighed.
Arkitekt Johan Meyer sluttede sig til Munthes
udtalelse og ligeså til Stenbergs forslag, som han fandt
heldigt.
Han vilde gjøre opmærksom på, at Eilert Sundt
ikke var den eneste, som havde befattet sig med vor
bygningsskik. Under ledelse af foreningen til norske
fortidsmindesmærkers bevaring er der nemlig i tidens
løb af en flerhed af vore arkitekter udført et
samle-arbeide i denne retning, som var overmåde værdifuldt
og sorn vilde levere et godt materiel til arkitekternes
hjemlige uddannelse.
Arkitekt H. Nissen udtalte, at hans udtalelser
i forrige møde måtte være misforståede, da han fuldt
ud kunde slutte sig til, hvad der under diskussionen
senere var udtalt af hans kollegaer. Han var således
også enig i, at arkitekterne burde stå på høieste niveau
af almendannelse. Han sluttede sig forøvrigt til Lunds
udtalelser og fandt, at det at lempe sig efter
omstændighederne, som af Stenberg foreslået, måske vilde være
et meget farligt eksperiment, idet man ved at forlange
artium til optagelse ved vore nuværende skoler
sandsynligvis vilde forfuske vort høiere tekniske
undervisningsvæsen for mange år. Det vilde også forsåvidt
være en uting, som vi derved utvivlsomt vilde få to
skoler, der begge omtrent kunde ansees som tekniske
høiskoler. Sagen havde desuden fået en form, som
gjorde, at man kunde være fristet til at bruge det
udtryk, at man tænkte at lure den foreslåede forbedring
af vort undervisningsvæsen ind på vore statsmyndigheder.
Såfremt blot den ene af vore nuværende tekniske
skoler kunde løftes, vilde det være godt og vel; men
hvad vilde det egentlig blive? Jo, en teknisk høiskole,
med artium som optagelsesfordring, med særskilte
afdelinger for arkitektur og elektroteknik o. s. v. Ta
sådanne skoler vil imidlertid være en anomali, derom er
vist*alle enige. Det fremsatte forslag om en udvidelse
af den herværende tekniske skole vilde derfor ikke kunne
være til gavn for tekniken og for den tekniske
høiskole-sag, som derved vilde blive udskudt til en uendelig
fremtid.
Taleren vilde opretholde sin udtalelse fra forrige
møde om, at arkitekterne mere end de fleste andre
stænder havde en pligt til at komme ud for at se og
studere.
Ingeniør S t ør m er sluttede sig også til Lund.
Vi var nu komne op i en myr. Vi har to skoler, som
begge vil op. Men vor mening er den, at få folk,
der er ligeså dygtige som udlandets teknikere, det er
sagen, og den må vi fremfor alt holde for øie. Bedst
vilde det være at få den tekniske høiskole; men man
må jo også tage hensyn til, at vi for en stor del er
bundne ved forholdene. Han var ikke enig med Sinding
i, at det kunde være nok at hæve
optagelsesbetingelserne ; man må også hæve skolen forøvrigt og hvis
Kristiania tekniske skole kan komme med et sådant
forslag, troede han, at foreningen burde støtte det.
Heller ikke burde man lade sig holde tilbage af
nogen hensyntagen til omorganisationen af den
nuværende almenskole.
Han fandt det ikke fornødent at følge Lekves
plan og sende nogen mand ud. Kristiania tekniske
skole burde også påtage sig det arbeide at udrede
sagen.
Ingeniør H. E. Heyerdahl troede, at d’herrer
Lund og formanden på en udmærket måde havde tolket
den almindelige opfatning af denne sag inden foreningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
